Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
36983Visninger
AA

25. Beating Heart - Ellie Goulding

"Du forventede helt sriøst, at jeg kunne finde ud af det?" Spurgte jeg overrasket med blikket rettet mod den spritnye computer, som stod på skrivebordet foran Justin. 

"Du er 22 år gammel - er det ikke på tide, du lærer at sætte en computer op?" Spurgte han koncentreret og klikkede løs på computeren. 

"Nu er det jo ikke fordi, at det er hver dag, jeg lige går ud og køber en ny computer." Sagde jeg og lagde armen på hans skulder. 

"Man bliver guidet gennem hele processen, så så svært kan det vel heller ikke være?" Sagde han med et løftet øjenbryn og så sig over skulderen, hvor han fangede mit blik. 

"Nu har du jo lært mig det, så næste gang kan jeg selv gøre det." Sagde jeg med et smil. 

"Det glæder jeg mig sku til at se." Sagde han med et grin og trak mig op og sidde på hans skød med front mod ham. 

"Det skal du da være velkommen til." Sagde jeg selvsikkert med hovedet på skrå. 

"Mmmh.." Mumlede han og lod vores læber mødes i et dejlig varmt kys. 

Hans tunge listede sig ind i min mund, og hans hænder listede sig op under min kjole, hvilket jeg ikke kunne andet end smile over. Det virkede lidt som om, han troede, jeg ikke ville opdage det, hvis han holdte mig beskæftigede, hvilket jo langt fra var tilfældet. Jeg var jo ikke en følelsesløs dukke, og hans hænder fik temperaturen til at stige der, hvor de havde berørt min hud. 

"Undskyld, Justin, men vi skal altså til videre snart." Sagde jeg og rykkede mig lidt tilbage, så vores læber ikke var uforsvarligt tæt på hinanden, selvom det var svært ikke bare at give mig hen til ham. 

"Snart." Sagde han med et frækt smil og løftede mig op om hofterne. 

"Justin, jeg mener det." Sagde jeg med et grin, da han smed mig ned i sengen og lagde sig ind over mig. 

"Jeg mener det også, Shawty." Hviskede han og kyssede mig under øret, så jeg rødmede en smule. 

"Du er så sød." Sagde han med et bredt smil og kærtegnede min kind. 

"Seriøst, du har ændret du så meget." Sagde jeg og bed mig i læben. 

"Ændret mig? Mere end du allerede har påpeget?" Spurgte han med et løftet øjenbryn. 

"Du ved, siden første gang vi havde sex." Sagde jeg med et skævt smil. 

"Åh gud - mind mig ikke om det!" Udbrød han og så ned, og det var så tydeligt at se, at han rødmede helt vildt. 

For helt ærligt - han lignede en tomat. 

"Det var et kompliment. Og så slemt var det altså heller ikke." Sagde jeg med et grin. 

"Det var så akavet. Jeg vidste sku da ikke en skid om det." Sagde han og lagde sig på siden ved siden af mig, inden han lidt halv-frustreret kørte en hånd igennem håret, hvilket fik mig til at smile lidt ekstra. 

"Noget må du jo have vidst." Sagde jeg, da han umuligt kunne have været helt uviden omkring det. 

"Du var den første pige, jeg så nøgen, i virkeligheden - udover min mor." Sagde han og fik det til at lyde som om, at det var helt forfærdeligt. 

"Og hvad så?" 

"Lad os snakke om noget andet." Sagde han med et skævt smil og pillede ved kanten på mine trusser.

"Som hvad?" Spurgte jeg og satte mig op i sengen. 

"Hvor meget bedre du ser ud uden tøj, for eksempel." Sagde han og satte sig også op, hvorefter han trak min kjole op over hovedet på mig og smed den ned i fodenden af sengen. 

Jeg lænede mig hen mod ham, så vores læber kunne mødes i et vådt kys. Han trak mig helt op og sidde på skødet af ham, eller nærmere på hans underliv, hvilket gjorde det svært for mig at få hans bukser af. Det lykkedes dog at få knappet dem op, og med lidt hjælp kom de helt af, ligesom hans t-shirt. 

 

***

 

"Vi skal lige have noget diesel på." Sagde Justin og slukkede bilen.

"Jeg går ind og køber noget at drikke i mens. Skal du have noget med?" Sagde jeg, mens jeg åbnede bildøren. 

"Bare en vand, tak." Sagde han, hvilket jeg nikkede til. 

Da jeg kom ind i butikken, som lå ved tankstationen, startede jeg med at gå ud på toilettet, da jeg virkelig skulle tisse. Da jeg var færdig der, gik jeg hen til køleskabene, hvor jeg fandt en flaske vand til Justin. Spørgsmålet var så, hvad jeg selv skulle have. En sodavand gad jeg ikke rigtigt, men måske kunne jeg godt overveje en juice? Eller en cocio? Narh, jeg holdte mig bare til en vand. Det var jo også det sundeste og sikkert også mest læskende. Og i sommerens hede kunne man nemt blive ret dehydreret. 

Jeg tog de to flasker vand med hen til kassen, hvor jeg skulle stå i kø. Der var godt nok kun en person foran mig, så det var ikke det værste. Alligevel blev jeg dog fristet i mellemtiden, så jeg endte med at snuppe en pose bolcher med hindbærsmag og en pakke karameller med.  

Efter at have betalt, gik jeg ud til bilen igen, hvor Justin sad stadig var ved at putte diesel på. Overraskende nok, havde jeg virkelig været så hurtig? 

"Hey." Sagde jeg og åbnede bildøren og smed både drikkevarer og slikket ind på passagersædet. 

"Ej, vil du ikke være sød og gå ind og købe noget tyggegummi?" Spurgte Justin og trak mig hen til sig. 

"Seriøst?" Sukkede jeg, da jeg lige havde været derinde, og jeg gad egentlig ikke gå derind igen. 

"Be om." Sagde han sødt og lagde hovedet på skrå. 

Den. Virkede. Hver. Gang. 

Helt præcis hvorfor vidst jeg ikke, men jeg havde mine teorier. Når han gjorde sådan noget, mindede han mig sådan om 13-årige Justin, og alle og enhver vidste jo, at jeg ikke kunne stå for ham. Uden at blive alt for sentimental, så vækkede det bare så mange følelser og minder inde i mig, og jeg blev helt blød om hjertet. For helt ærligt - jeg kunne græde glædestårer. Det gjorde mig altid så glad, når jeg kunne se den Justin, jeg kendte, i ham. 

"Fint." Sukkede jeg og rullede med øjnene. 

"Tak, smukke. Du er en skat." Sagde han med et smil og kyssede mig på kinden. 

Igen bevægede jeg mig ind på tanken, en smule irriteret og helt mekanisk, fandt en pakke tyggegummi med pebermyntesmag, vendte mig om og stødte direkte ind i en fyr. 

"Rosalie? Hvor sjovt at se dig her." Sagde fyren med et grin, og da jeg så op, kunne jeg se, at fyren var min tidligere klassekammerat fra high school, Eric. 

"Hej, Eric." Sagde jeg med et smil. 

"Hvad laver du her?" Spurgte han nysgerrigt. 

"Skal besøge familien og sådan. Hvad med dig?" Spurgte jeg mest af alt for at være høflig. 

"Det samme. Synes du ikke, det er sjovt, at vi sådan støder ind i hinanden?" Spurgte han. 

"Du skulle bare vide, hvad skæbnen er i stand til." Sagde jeg monotont og tænkte på, hvordan Justin og jeg var stødt ind i hinanden.

"Er du blevet overtroisk eller hvad?" Spurgte han med et grin, hvilket fik mig til at løfte et øjenbryn. 

"Overtroisk?" Spurgte jeg og så mistroisk på ham. 

"Skæbnen, ånder og alt det der." Sagde han. 

"Åh, nej nej." Sagde jeg og viftede med hånden. 

"Man kunne jo aldrig vide." Sagde han med et skævt smil.

"Ja, men jeg må se at komme videre." Sagde jeg og så hen mod døren, som om jeg havde travlt. 

"Selvfølgelig. Det var fedt at se dig." Sagde han. 

"I lige måde." sagde jeg med et smil og løftede hånden som et farvel. 

Jeg gik op til kassen og betale for Justins tyggegummi, som kostede en sølle dollar. Damen bag kassen så en smule forvirret ud, eller bare eftertænksom, så hun kunne nok huske mig fra før, men det forhindrede hende ikke i at tag sig rigtig god tid. Første gang var hun ellers noget så hurtig, men det var ikke tilfældet denne gang. 

"Fortsat god dag." Sagde hun monotont, da jeg skulle til at gå. 

"Tak, i lige måde." Sagde jeg og sendte hende et smil, som hun ikke gengældte særlig godt. 

Det gjorde mig nu ikke noget, for jeg syntes aldrig rigtig, at kassedamer var de mest imødekommende personer. De havde sikkert snakket med mange mennesker i løbet f en arbejdsdag, så de ville nok helst bare havde en til at gå hurtigst muligt. 

På vej hen til bilen, kunne jeg se Justin sidde og snakke i telefon bag rettet. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se, at det var min telefon han snakkede i, hvilket som sådan ikke gjorde mig så meget. Det var jo ikke fordi, at han svinede folk til, og han ville nok heller ikke krænke mine venner eller familie på nogen måde, da han faktisk havde mødt en rigtig stor del af dem før. 

"Ja. Farvel." Sagde Justin og lagde på, da jeg satte mig ind i bilen. 

"Hvem var det?" Spurgte jeg, da jeg havde lukket bildøren i og var ved at spænde min sikkerhedssele. 

"Din kæreste." 

 

***

 

Ja, jeg har holdt en lille pause fra Movellas. I et par uger har jeg ikke skrevet på noget som helst, da jeg følte, at det ville hjælpe mig med at få lidt mere inspiration, da jeg inden da havde skrevet konstant på et par historier, som jeg endnu ikke har publiceret. Men jeg er sku ikke så god til at holde for mange bolde i luften - så er det sagt. 

Men tak for jeres tålmodighed - I er som altid så søde!:)<33

Ellers håber jeg, at I har haft en rigtig god vinterferie, selvom det er en uges tid siden nu, men bedre sent end aldrig - am I right? ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...