Justin Bieber | Do you believe in destiny?

Evigt uheldige Rosalie har bestemt ikke heldet med sig, da hendes bil bryder sammen. "Heldigvis" kommer en venlig sjæl forbi, og eftersom han, ligesom hende, skal til den anden ende af landet, vælger han at tage hende med op og køre. Dog kommer det som en stor overraskelse for Rosalie, da hun finder ud af, at det ikke er en fremmed, men hendes barndomskæreste og -ven, Justin Bieber. De er dog vokset fra hinanden. Rosalie er blevet moden og er ved at lægge planer for sin fremtid, mens den selvsikre Justin nyder berømmelsen, flirter på livet løs, og for det meste gør lige, hvad der passer ham. De gamle og mere kærlige følelser er efterhånden også forsvundet, men meget kan ske på de amerikanske landeveje, og måske kan selv Rosalie og Justin få kærligheden til at blomstre igen? Hvem ved - måske er det skæbnen, at de skulle møde hinanden igen?

102Likes
143Kommentarer
37000Visninger
AA

6. Baby - Justin Bieber ft. Ludacris

"Hvad har du freaking gang i!?" Råbte jeg og skubbede ham hårdt, så vores læber skiltes fra hinanden.

"Rosalie, jeg elsker dig." Sagde han og pressede igen mine læber mod hans. Chokeret prøvede jeg at komme fri, men i stedet lod han sin tunge glide ind i min mund. Jeg panikkede måske en smule, så jeg slog bare ud i luften med armene, indtil jeg fik fat i bildørens håndtag og åbnede døren, så jeg faldt bagud på asfalten.

"En eller anden hjælp! Jeg bliver voldtaget!" Skreg jeg og hoppede rundt og viftede med armene, for at få bilernes opmærksomhed.

"Rosalie!" Råbte ham fyren irriteret og rev mig ind til sig, og lagde en hånd for min mund. Han maste mig ind i bilen og satte sig oven på mig, hvorefter han lukkede døren og låste den.

Omg.. Jeg kunne ikke fatte jeg skulle voldtages, og Chloé skulle se det! Tårerne begyndte at løbe ned af kinderne på mig. Tænk hvis jeg døde af det her, man kunne godt dø af at blive voldtaget! Hvordan kunne jeg fejlbedømme en person så meget? Hvis jeg vidste han ville voldtage mig ville jeg aldrig have kørt med ham! Se Rosalie, det er hvad du får ud af at snakke med fremmede! Hvorfor hører jeg aldrig efter hvad min mor siger!?

"Shhhh!" Mumlede han og fjernede hånden fra min mund.

"Please ikke voldtag mig! Jeg er gravid, mit barn kan dø!"

"Er du gravid!?" Råbte han chokeret og så ned på mig gennem solbrillerne, sikkert med store øjne.

"Nej, men det bliver jeg sku da hvis du voldtager mig!" Råbte jeg irriteret. Hvorfor kunne han ikke bare hoppe på min lille løgn?

"Rosalie, jeg vil ikke voldtage dig." Sagde han roligt og sendte mig en smil.

"Men... hvad vil du så? at tvinge folk t"

"- Kan du slet ikke kende mig?" Afbrød han mig, og fjernede mine solbriller fra mine øjne.

"Skulle jeg det?" Spurte jeg, og så underligt på ham. Han sukkede, inden han fjernede sine solbriller, og holy motherfucker sheep - det var Justin!

"Oh my god." Var det eneste jeg kunne få frem. Jeg var målløs - havde jeg siddet ved siden af Justin i så lang tid uden at vide det var ham!? Og endnu værre - havde jeg siddet og fortalt ham om hvad jeg syntes om han droppede kontakten til mig? Akavet Rosalie, virkelig akavet...

"Rose, jeg er så ked af det hele. Du må virkelig ikke tro jeg har glemt dig, for det har jeg ikke. Jeg tænker tit på dig." Sagde han blidt op agede mig på kinden.

"Ked af det!?" Sagde jeg chokeret, for pludselig vendte alle ordene tilbage til mig.

"Så du er ked af at du lovede mig alt, for at give mig intet? For at droppe mig, og i stedet kunne jeg finde ud af vores forhold er slut ved at se billeder af dig og Selena freaking Gomez som står og råsnaver på en strand!? Hvem tror du jeg er, menneske!?" Råbte jeg og skubbede hårdt til ham, hvilket ikke rigtigt fik ham til at fjerne sig.

"Jeg e"

"- For jeg kan godt sige dig en ting jeg ikke er. Dit personlige sexdyr som venter på du bliver droppet af alle Hollywood pigerne, og du så kan vende tilbage og knalde synder og sammen!" Afbrød jeg han hvæsende og gav ham dræberblikket.

Alt min råben, fik åbenbart Chloé til at gø, hvilket virkelig ikke passede mig lige nu.

"Hold kæft, Chloé!" Hvæsede jeg, hvilket fik hunden til at klappe i.

Rosalie, den hund havde respekt for dig!

"Rose, det var jo ikke ment på den måde..." Sagde han opgivende og lænede hovedet tilbage.

"Hvordan var det så ment at snave mig mod min vilje?" Vrissede jeg og gav ham et ondt blik.

"Jeg blev bare glad for at se dig, okay? Tror du jeg bare kan glemme de følelser jeg har for dig, for det kan jeg ikke. Du er stadig den samme Rosalie!" Råbte Justin opgivende og slog ud med armene.

"Wauw, jeg er chokeret. Tænk du kan huske mit navn." Sagde jeg flabet og så væk fra ham.

"Du er ikke så lidt flabet." Sagde Justin og tog hårdt fat i min kæbe, for at dreje mit hoved hen mod hans.

"Hør her, Justin. Jeg er blevet en moden kvinde som faktisk vil noget med sit liv, så hvis du vil sætte mig af ved den næste storby ville det være dejligt." Sagde jeg roligt og sendte ham et sødt smil.

"Det der mener du bare ikke!" Udbrød Justin.

"Hvad mener jeg ikke?" Spurgte jeg.

"At du hellere ville køre med en fremmed fyr, end din gamle kæreste?"

"Jo, det mener jeg faktisk."

"Og du er blevet moden og amitiøs?" Spurgte han igen, måbende.

"Er det et problem for dig?" Spurgte jeg irriteret og fjernede hans hånd fra min kæbe.

"For mindre end 15 minutter siden sad du og snakkede om vejen var bumpet!" Jeg sukkede højt og rystede på hovedet. Drengen var blevet selvoptaget og umulig, hvorfor kunne han ikke bare fatte at nogen her i verden blev voksne?

"Ved du hvad, jeg tror bare jeg blaffer til San Fransisco." Sagde jeg, og sendte ham et falskt smil.

"Kom nu, vi kunne køre sammen derhen, lære hinandens at kende på ny.."

"Lære dig at kende? Ellers tak, jeg har set mere end rigeligt her og i tv avisen."

"Please." Bad han, og til mit forsvar lignede han virkelig meget Justin fra Stratford lige der! Det var også den eneste grund til jeg sagde ja, til at køre med ham resten af vejen til San Fransisco.

 

***

"Hvad skal du have?" Spurgte Justin og så utålmodigt på mig.

"Det sædvanlige." Svarede jeg kort.

"Og hvad er det sædvanlige?" Spurgte han en anelse irriteret.

"Du mener bare ikke at du ikke kan huske hvad jeg plejer at få." Sagde jeg skuffet og gav ham et bebrejdende blik.

"Hvordan kan du forvente at jeg kan huske hvad du plejer at æde på Maccen, når jeg skal kunne huske fem albums i hovedet?" 

"Jeg troede du holdte af mig den gang...." Sagde jeg skuffet og krydsede armene.

"Det ved du lige så godt som jeg at jeg gjorde og stadig gør." Vrissede han.

"Fint, så kan du også huske hvad jeg plejer at få." Sagde jeg koldt og gik end og satte mig til et bord.

Justin og jeg var taget ind på Maccen for at spise aftensmad. Jeg må sige, jeg blev ret skuffet da han ikke kunne huske hvad jeg plejede at få. Jeg læste engang i et af min mors dameblade, at hvis en dreng holdte af en, ville han også kunne huske hvad man plejede at få på restauranter.

"Så nu har jeg hentet noget, og hvis du ikke kan lide det er det bare synd." Sagde Justin og klaskede en bakke ned på bordet. Han satte sig ned overfor mig og gav mig en burger, nogle pommes frites og en Fanta.

"Wauw, - det er jo perfekt!" Sagde jeg imponeret og studerede den mad han havde købt til mig.

"Jeg købte bare det samme som jeg altid får?" Sagde han forvirret og tog en slurk af sin sodavand, eller nærmere sagt, så var det hans Fanta.

"Præcis. Det sædvanlige." Sagde jeg med et smil, og tog en bid af min burger.

"Har du overvejet hvor vildt det er? Vi er bare sådan stødt tilfældigt ind i hinanden?" Spurgte Justin og dybbede en pommes frites i ketchup.

"Det er lige så vildt, som dine humørsvingninger." Sagde jeg og smilte stort.

"Meget sjovt, Shawty." Sagde han surt, men slap alligevel et lille fnis ud over sit gamle kaldenavn til mig.

"Shawty... Det overrasker du først kommer i tanke om at kalde mig det nu, Biebes." Sagde jeg og lagde ekstra tryk på Biebs.

"Kæft nogle latterlige kaldenavne vi havde til hinanden dengang..." Grinede jeg og rystede på hovedet.

"Jeg kan nu meget godt lide dem, Shawty." Sagde Justin med et frækt glimt i øjet.

"Stop det der!" Sagde jeg grinende og hentydede til det glimt han havde i øjet.

"Jeg gør ikke noget!" Sagde han og løftede hænderne i vejret.

"Oh jo, Biebs. Du har det der glimt i øjet."

"Hvilket glimt?" Spurgte han grinende, og lod som om han ikke anede hvad han gjorde.

"Det du plejede at have! Det der hey-shawty-du-er-smuk-skal-vi-snave-blik!" Sagde jeg og udtalte Hey-shawty-du-er-smuk-skal-vi-snave-blik, med en meget dårlig efterligning af Justins stemme.

"Hvis det er det du vil, vil jeg da ikke stå i vejen for det." Sagde han kækt, og lavede en virkelig overdrevet trutmund.

"Drøm videre, Biebs!" Grinede jeg og maste hans burger om i ansigtet på ham, da han skulle til at tage en bid.

"Ey, Shawty! Det er ikke fair." Grinede han med ketchup rundt om hele munden.

Efterfølgende gjorde han det samme ved mig, så det endte med vi begge to var smurt ind i ketchup.

"Hvad blev der af at blive moden?" Spurgte Justin drillende og lagde en skuffet finger lige over min kavalergang.

"Den forsvandt samtidig med min værdighed."

"Og hvornår forsvandt den?"

"Samtidig med jeg blev set offentligt sammen med dig," sagde jeg flabet og rakte tunge af ham.

 

***

 

"Har I et værelse til to?" Spurgte Justin damen bag chek-in skranken.

"Ja, bare en nat?" Spurgte hun, uden at se op fra computeren.

"Ja, tak." Svarede Justin høfligt.

"Det bliver 600kr."

Av. Det var dyrt....

"Ja tak, kan vi betale i morgen når vi tjekker ud?"

"Ja selvfølgelig Hr. Etage 7, værelse 3042. I skal være ude inden klokken elleve." Sagde damen, og gav os to nøglekort.

Justin og jeg gik op på vores værelse, for at vente på vores kufferter blev transporteret her op. Heldigvis var vi kørt forbi en rimelig stor by ved ti tiden, så der fandt vi et hotel som vi kunne sove på. Godt nok var det lidt dyrt, men Justin betalte, og det var jo ikke lige fordi han var i pengenød? Det eneste der var dårlig ved dette hotel, var at der ikke måtte komme hunde med ind, så stakkels Chloé måtte sove i bilen...

Da vi endelig nåede op til hotelværelset, var det med stor glæde vi åbnede døren til vores værelse. Det første jeg så var en stor dejlig dobbeltseng, som jeg straks smed mig i. Nu håbede jeg virkelig for Justin der var endnu en dobbeltseng herinde, ellers måtte han sove på gulvet.

Too bad Biebs, men jeg så sengen først.

"Gør du lige plads?" Spurgte Justin og viftede med hånden, som tegn på jeg skulle rykke mig.

"Jeg sover her, du sover i en anden seng." Sagde jeg koldt og fyldte så meget af sengen som jeg overhovedet kunne.

"Der er ligesom ikke andre senge." Sagde han og skubbede til mig, så der blev plads til ham selv.

"Skal vi to dele seng!?" Udbrød jeg chokeret og så rundt i værelset, hvor jeg rigtigt nok ikke kunne få øje på andre senge.

"Slap sku da af, vi har gjort det før." Sagde han irriteret og gik ud på badeværelset.

"Den gang var vi også kærester!" Råbte jeg, så han kunne høre det. 

"Det var da mere risikabelt den gang. Du ved ikke hvad jeg gjorde ved dig om natten!" Råbte han grinende, fra den anden side af døren.

"Oh ja, nu vi er i gang skal vi så ikke også sove nøgne?" Jokede jeg og rullede med øjnene. Som om der ikke var forskel på den gang og nu, jeg kunne sagtens give ham mindst 50 forskelle.

"Jeg er på!" Råbte han tilbage.

"På hvad?" Spurgte jeg irriteret og gik hen og åbnede døren, da det sikkert var mændene med vores kufferter som ringede på.

"At sove nøgne."

"Det var en joke!" Vrissede jeg og åbnede døren så mændene kunne komme ind med kufferterne. så sød som jeg var gav jeg dem nogle drikkepenge, inden de smuttede videre.

"Er du nu helt sikker?" Grinede Justin, stadig ude fra badeværelset.

Jeg rystede bare på hovedet af ham, hvorefter jeg fortsatte min leden efter mit nattøj.

Right, det med at sove nøgen kunne vidst godt blive en mulighed, for selvfølgelig havde jeg glemt mit nattøj i min bil.

 

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...