Du er alt for mig.

Det her er andet bind i historien om søskendeparret Juliet og William. William og Juliet har mistet deres søster Emma til en hævngerrig rival som igen er ude efter Juliet. Ralph og resten af hans bande prøver igen at få William ned ved at tage Juliet fra ham igen. Og som om Juliet og William ikke har nok at slås med begynder de to ubiologiske søskende at få andre følelser for hinanden og det vil Juliet ikke acceptere. Og det vil Williams kæreste nok heller ikke. - til jer der også har læst 'jeg vil gøre alt for dig' som er det første bind, så vil I opdage at denne movella er skrevet anderledes end 'jeg vil gøre alt for dig'. Fortæl mig gerne i kommentarene hvilken måde I synes var bedst.

2Likes
11Kommentarer
480Visninger
AA

8. Skal/skal ikke?

Wow. Den havde jeg ikke set komme.

Det havde jeg heller ikke…

“Lukke dig ude? Hvordan? Det gør jeg da ikke!” siger jeg trodsende.

Han kigger kort på mig og rykker så tættere på mig og lægger sin hånd oven på min.

“Så det her er okay?” siger han, mens hans ansigt er tredive centimeter væk fra mit.

Jeg kan mærke tårerne komme op i mine øjne. Det er sikkert glædestårer. Jeg ved det ikke.

Jeg nikker og prøver at blinke tårerne væk, mens jeg stadig ser ham i øjnene.

Han lægger langsomt sin hånd på min kind og rykker sit ansigt tættere på og stirrer på min mund.

Da hans næsetip er tre centimeter fra min spørger han stille, tynget af den følelsesmæssige stemning:

“Stadig okay?”

Tårerne bliver størrer og størrer, men jeg nikker og han kigger mig pludseligt i øjnene.

“Jamen lille skat da, hvorfor græder du?” spørger han og rykker lidt tilbage.

Kys mig nu bare…” siger jeg stille med lukkede øjne og åbner dem så og ser ham få samling på sig selv før han skubber sig selv tættere på og kysser mig.

Han tager sin anden hånd op til mit ansigt, mens jeg lægger mine hænder på hans kraveben og hans hænder rykker nedad og danner et beskyttende skjold rundt om mig.

Jeg rykker tættere på ham og mærker pludselig hvor meget han længes efter mig.  

Han presser mig længere ind til sig, som om jeg ikke kan komme tæt nok på.

Pludselig kommer jeg i tanke om at vi jo egentlig er søskende.

Jeg trækker mig hurtigt tilbage og skubber ham væk og rejser mig op og går frem og tilbage af frustration.

“Se! Det er det der jeg mener! Luk mig nu ind!” siger William irriteret.

“Ja undskyld mig men har du glemt en ting? Du har en kæreste, brormand”, siger jeg og slår ud med armene af frustration.

William ser kort på mig og rejser sig så op.

“Og… jeg kan godt lide Sandra. Hun er godt på vej til at blive som en søster for mig… men hun vil aldrig kunne erstatte Emma”, siger jeg og får tårer i øjnene.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...