Du er alt for mig.

Det her er andet bind i historien om søskendeparret Juliet og William. William og Juliet har mistet deres søster Emma til en hævngerrig rival som igen er ude efter Juliet. Ralph og resten af hans bande prøver igen at få William ned ved at tage Juliet fra ham igen. Og som om Juliet og William ikke har nok at slås med begynder de to ubiologiske søskende at få andre følelser for hinanden og det vil Juliet ikke acceptere. Og det vil Williams kæreste nok heller ikke. - til jer der også har læst 'jeg vil gøre alt for dig' som er det første bind, så vil I opdage at denne movella er skrevet anderledes end 'jeg vil gøre alt for dig'. Fortæl mig gerne i kommentarene hvilken måde I synes var bedst.

2Likes
11Kommentarer
476Visninger
AA

4. Jeg giver op.

“Hvad nu pus? Synes du ikke det ville være mere hyggeligt inde i sengen?” spørger han og smiler et vammelt smil.

Jeg skuler til ham.

“Ved du godt hvor ond du egentlig er? Ved du egentlig godt at din måde at leve på bare ender med at få dig dræbt?” spørger jeg til min og hans overraskelse.

Det var så lidt.

Ak ja sådan er det jo. Nu og da snakker min indre stemme for mig.

“Hvad?” siger han og prøver at lyde kold, men jeg kan godt se at mine ord interesserer ham.

“Sæt dig ned”, siger jeg og går ind i det andet rum og sætter mig på sengen ved siden af ham, men med en tilpas længde imellem os.

“Har du aldrig tænkt over at hvis du bare ryddede op i alt det her snavs så ville dit liv være meget anderledes? At hvis du bare tog dig sammen og fiksede tingene på en fredelig måde så ville dit liv være så meget anderledes hvis ikke bedre?” fortsætter jeg.

Han nikker til det.

Jeg ved ik… du burde ikke stole på ham.

Og lige da jeg skal til at sige noget mere giver han mig en så svidende lussing at jeg flyver ned på gulvet.

Da jeg er kommet lidt til mig selv, opdager jeg at Ralph står og griner.

“Åhh troede du virkelig at jeg kunne finde på at lytte til dig? Din lille blondine altså” siger han og knæler ned foran mig.

Jeg prøver at kravle bagud, men han tager fast i mit håndled og klemmer til.

“Nu vil jeg give dig et minde om mig”, siger han alvorligt og tager en lille lomme kniv op af sin baglomme.

Han retter kniven mod mit håndled.

Jeg lægger mærker til at han står med benene spredt over mine.

Jeg sparker ham i skridtet i ren desperation efter at slippe væk.

Og lige i det jeg sparker ham borer han kniven dybt ind i mit håndled med et støn.

Jeg skriger et af de største skrig jeg nogensinde har skreget.

Ralph skynder sig at holde mig for munden mens han hiver kniven ud af mit håndled.

Jeg kigger rystende og hurtigt ned på min arm og ser at det er en lille flænge, men at den skærer dybt.

Jeg retter mit blik op på Ralph igen og han smiler ondskabsfuldt til mig og rejser sig op.

“Jeg kommer igen om lidt pus”, siger han og går ud af værelset.

Jeg tager mit håndled op til mig og gisper over smerten.

Det skal være nu. Hvis jeg skal gøre det skal jeg gøre det nu.

Du gør det ikke.

Nå så det gør jeg ikke? Watch me, tænker jeg til min indre stemme og skuler.

Jeg rejser mig langsomt men forsigtigt op og går ud på badeværelset.

Stop nu.

Jeg skruer hurtigt låget af kruset med hovedpinepiller og tager en håndfyld.

Det må være nok.

Jeg sætter mig på gulvet og tager den første pille.

Stop nu!

Stop!” hører jeg Emmas stemme pibe fra et sted ved siden af mig.

“Men jeg vil jo bare være sammen med dig…” siger jeg og tager hurtigt to piller på en gang.

Det var tre.

HOLD SÅ OP!

Jeg har besluttet mig.

Jeg skynder mig med de næste ti piller og tager to ad gangen.

Tretten piller… det må være nok.

Det gjorde du bare ikke.

Der er altså ingen vej tilbage nu.

Du dør af det her! Du fjerner Williams lillesøster! Du river en William elsker væk fra ham! Er du klar over hvor mange mennesker der kæmper for at beholde deres liv, mens du bare smider dit væk?

Det er deres liv. Man kan ikke bytte liv med nogen. Jeg kan ikke få nogen andens liv og de kan ikke få mit.

Jeg mærker pludselig at jeg får lidt ondt i hovedet, så jeg rejser mig op og tager glasset med hovedpinepiller med ind i værelset og ind i sengen.

Puuha jeg skal fandeme sove nu.

Jeg falder hurtigt hen i en døs, hvor det eneste jeg har styr på er hvor glasset er.

Jeg ved ikke om der er gået timer, dage eller sekunder da Ralph træder ind og styrter hen til mig.

“Hvad fanden har du lavet?!” spørger han hysterisk.

Jeg prøver at løfte hånden med glasset i, men det er som om jeg ikke kan styre den og den flyver ud af min hånd og ned på gulvet.

Ralph kigger ned på den og gør pludseligt store øjne.

“Har du… taget piller?!” hvisker han hysterisk mens han går hen og lukker døren.

Nu sker det.

Jeg svarer ham med et “Hmm” og følger ham med øjnene.

Han kommer tilbage til mig og knæler ned foran mig.

“Nå jamen så er du da lidt nemmere at have med at gøre”, siger han med et smil og giver mig en lige højre der rammer plet i tindingen.  

Den får mig ikke til at besvime den får mig bare længere ind i min døs.

Jeg tror vel at du kan sammenligne det med at være lam… jeg kan høre og se, men ikke mærke eller gøre noget.

Men jeg hører dog ikke for godt… det føles som at have vat i ørerne, men jeg kan da høre lidt.

Jeg kan se, men jeg vælger at lukke øjnene da Ralph springer på mig og voldtager mig.

Om det varer to minutter eller tyve minutter, ved jeg ikke men jeg ved at det varer i så lang tid at jeg kan bevæge mig lidt igen og jeg kan mærker at han er oppe i mig.

Men da jeg skal til at få ham væk trænger han selv ud og går sin vej.

Endelig.

Jeg sukker et træt suk.

Nu kan jeg dø i fred.

Jeg håber fandeme du har haft et godt liv din quiter. Jeg håber fandeme at det er det værd at efterlade William på den måde.

Jeg efterlader ham ikke. Han har Sandra.

Hold kæft hvor er du egentlig klam at høre på.

Jeg ignorer den indre stemme og lægger mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...