Du er alt for mig.

Det her er andet bind i historien om søskendeparret Juliet og William. William og Juliet har mistet deres søster Emma til en hævngerrig rival som igen er ude efter Juliet. Ralph og resten af hans bande prøver igen at få William ned ved at tage Juliet fra ham igen. Og som om Juliet og William ikke har nok at slås med begynder de to ubiologiske søskende at få andre følelser for hinanden og det vil Juliet ikke acceptere. Og det vil Williams kæreste nok heller ikke. - til jer der også har læst 'jeg vil gøre alt for dig' som er det første bind, så vil I opdage at denne movella er skrevet anderledes end 'jeg vil gøre alt for dig'. Fortæl mig gerne i kommentarene hvilken måde I synes var bedst.

2Likes
11Kommentarer
476Visninger
AA

5. Du kom?

Da jeg vågner op ved et kæmpe brag senere, virker det som om der er gået to minutter.

Men der er let mørkt i mit værelse så det må være nat... meget tidligt på morgentiderne.

Puuuha de piller virker fandeme.

Jeg prøver at række ud efter glasset med piller men min arm vil ikke lystre. Den hænger bare slapt ud over kanten af sengen.

"HVOR ER HUN?!" hører jeg William snerre ude fra gangen.

"William?" prøver jeg, men min stemme er ikke andet end en piben.

Han kom for at redde mig... han kom for at sørge for at jeg ikke kommer noget...

Han klarer det ikke så godt, men det er en anden sag.

Han kom... selvom vi var uvenner... for at redde mig?

Kan du ikke se det? Han elsker dig. På den måde.

Jeg tror du har ret... og gud hvor jeg også elsker ham.

Nå så det gør du? Told ya.

Jeg ved hvad jeg må gøre...

Før du dør mener du.

Dø? Nej jeg - nå ja... men... vi har jo lige...

Årh livet er træls er det ikke?

Tårerne vælder op i mine øjne, da det går op for mig, hvad der egentlig sker.

Han elsker mig. Men jeg dør!

Tragisk, tragisk, bu hu.

"William?" prøver jeg igen lidt højere.

Det var da mærkeligt... jeg kan ikke høre hverken Ralph eller nogen af de andre.

Jeg kan kun høre William og dem han har taget med som bryder alle dørene op.

Døren bliver straks brudt op og jeg ser en fyr, som ikke er William, stikke hovedet ind.

Men han stikker hurtigt hovedet ud igen, som om han ikke har set mig.

Nu er det kun op til mig. Jeg skal have rejst mig op og gået ud inden William og hans crew går igen.

Kom så. Du kan godt. Kom så.

Jeg løfter mig op i sengen og svinger benene ud over sengen i en bevægelse.

Kæft det er udmattende.

Værelset svajer rundt og jeg rejser mig op og falder overmod muren.

Jeg prøver at klæbe mig til væggen så meget som muligt.

Jeg tager en dyb indånding.

Og pludselig styrter William ind i værelset og får øje på mig der klæber mig op af muren.

Men lige i det han skal tage skridtet hen til mig, får han øje på glasset med piller på gulvet.

Han samler det langsomt op og kigger måbende på glasset og så på mig.

Tårerne flyder op i mine øjne.

"Und-undskyld..." prøver jeg at sige, men kan ikke holde mig stående.

Jeg falder bagover og væk fra væggen.

William smider glasset fra sig og griber mig.

Han griber min ryg og går på knæ, mens han har mig så han bedre kan få fat omkring mig og jeg kan mærke hans ene lår under mit,  hans arm under mine knæhaser og hans anden arm om mine skuldre.

"Undskyld... undskyld..." siger han sørgmodigt, men omsorgsfuldt.

Jeg løfter langsomt min arm op til hans kind og presser ham tættere på mig og løfter mig lidt op til ham.

Og kysser ham.

Jeg kan mærke på ham at han bliver overrasket, men på en anden måde... føles det som om han nyder det... som om han har ventet på det.

Efter lidt tid trækker jeg mig væk og kigger ham elsket i øjnene.

"Jeg elsker dig", hvisker han, med tårer i øjnene.

Og han behøver ikke at sige det.

Jeg ved det godt.

Jeg åbner min mund for at svare, men alt sortner pludseligt og jeg er væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...