He is the only one

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2014
  • Opdateret: 11 feb. 2014
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
301Visninger
AA

2. Ryan

Men efter alt havde du da din bedste ven Ryan, Ryan var hjemme hos dig 24/7 han var virkelig en god ven, men lige for tiden var du bare sur på alt og alle. "Vil du have frokost, Emily?" Hvisker Ryan og åbner døren på klem. Du mærker efter. Du vil være alene. Du har ikke lyst til at snakke med nogen, ikke engang Ryan. "Jeg kan lave toast," lokker Ryan. "Med ost og tomat." Maven vil ikke altid det samme som én selv, opdager du. Maven knurrer ja. Nej, tænker du strengt til den, men maven adlyder ikke. Ikke engang da du presser hånden hårdt mod den, vil den tie stille. "Okay," sukker du og står op. "Takker for venligheden, takker for venligheden," siger Ryan og bukker, men du gider ikke le. Ryan er ikke spor sjov, han er bare fjollet. Og han forstår ingenting. Ingenting. Du sidder på en stol og kigger på, mens han høvler ost af og skærer tomater i skiver. Da han spørger, om du har kræfter til at dække bord, rejser du dig sukkende op og rækker op efter to glas og to tallerkener. Så sætter du dig igen og lægger ikke mærke til, at tiden gør et lille hop. "Men lille skønhed dog!" "Hvad? Hvad er der?" Der ligger en rygende toast på din tallerken, og Ryan sidder på den anden side af bordet og ser ængsteligt på dig. Han tror, at du for alvor er syg, så fjern som du virker. Du nikker og hjælper ham: "Jeg har ondt i hovedet." Det er ikke rigtig sandt, men næsten. Det gør ikke direkte ondt, men det føles mærkelig. En følelse du ikke har følt før, den var kommet efter Ryan havde inviteret hans ven med hjem til dig, hans navn var Justin. Du kunne ikke beskrive følelsen. Ryan nikker også. "Du spiste heller ikke noget morgenmad. Det kan man godt få ondt i hovedet af." Han siger ikke mere om det. Han spiser og snakker om andre ting, og du håber, at han ikke venter svar. Men det gør han vist nu. Der bliver stille på den anden side af bordet. "Hvad?" Spørger du, så venligt du kan, og propper en stor bid varm toast ind i munden, så det bliver fuldt optaget derinde. "Stratford high school, snakker jeg om. Det her! Det er brev fra skolen!" Ryan vifter med det røde stykke papir, som du fandt i postkassen og tog den med indenfor men ikke turde åbne fordi du ikke troede du kom ind, fordi du jo var fra et andet land og at det var så langt inde i året. "Hvad er der med det?" "En af lærerne skriver, at du er kommet ind og at du skal have en lærer der hedder mrs. Wres og en anden en der hedder mr. Ulfe du skal komme på besøg hos klassen på tirsdag." "Ja? Er det rigtigt?" "Ja! Det lyder spændende. Det er en skam, at jeg ikke vidste det var tirsdag, du skal komme. Jeg går jo i den klasse. Mr. Ulfe er så god til at fortælle om sine rejser i geografi! Det er så sjovt at du skal være med og gå i min klasse. Justin går der jo også." Da Ryan nævnte Justins navn kom den mærkelige følelse igen. Du rejser dig fra bordet og tager din tallerken med hen til vasken. "Jeg går ind i seng." Men Ryan lader sig ikke affeje. "Og læren skriver også, at det bliver...lad mig nu se...her er det: 'en usædvanlig millionær og interessant elev der kommer'." "Hmmm. Tak for mad," mumler du og går ind på dit værelse og lukker døren. EN UDSÆDVANLIG MILLIONÆR OG INTERESSANT ELEV DER KOMMER. Det er en stor løgn! "Vent lige lidt, måske kan du huske Alfredo? Han går der også!" "Ok!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...