Fokusset

Fra skriveøvelse i skrivenetværket i dag. Om offentlig transport.

0Likes
0Kommentarer
134Visninger

1. Fokusset

Jeg fokuserede. Omtumlet af et virvar af modsætninger, der stimlede sig sammen i grupper og alene, inden de invaderede rummet eller forsvandt ud af de svingende døre. Alle havde de diskussioner til fælles og dilemmaer hver for sig. Tanker, de havde lyst til at dele. Og spekulationer, de aldrig havde fortalt en levende sjæl. Som de handlede uden omtanke, og det overgik selv den klogestes forstand. Som deres kropssprog var til at gennemskue for selv den dummeste.
Der var liberalisten, der slog armstøtten ned, da en passager gik forbi. Ingen skulle sætte sig ved siden af ham. Men der var også socialdemokraten, der fjernede sin taske, fordi hun fik dårlig samvittighed, hvis hun lod være. Det drømmescenarie, der udspillede sig hos hende den indelukkede, som hun sad der med melankolsk musik i ørene, benene trukket op under sig og kiggede ud på landskabet, der susede forbi. Modsat nysgerrigheden i de flaksende øjne hos ham den søgende, der ledte efter endnu en at tilbringe timelange dage med.
Der var den ældre glubske herre, som forsøgte at fortrænge minderne om en vis forfærdelig hændelse. Og den sløve med tømmermænd og hængende hoved, der forsøgte at komme i tanker om det, der skulle blive til minder fra aftenen før.  Der var ildsjælen, dødbideren, den kedelige, særlingen, den nybagte forælder, den der havde mistet, karrierekvinden, den arbejdsløse, perfektionisten, rodehovedet, den ensomme, den populære, den der frøs, den der svedte, den danseglade, den livserfarne, løgneren, bofællen, modstanderen, den særligt sensitive, den mentalt forstyrrede, voldtægtsforbryderen, præsten, den antikristne, islamisten, nynazisten, terroristen! Og så var der mig, som jeg bare sad der og fokuserede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...