I'm Falling to Pieces

To personer der aldrig som man aldrig nogensinde kunne forestille sig skrive med hinanden mødes anonymt online, og skriver sammen hver dag. Boy band medlemmet Harry Styles og butiksmedarbejderen Sophia Jones. Begge skriver de til hinanden om personlige problemer, men de ved ikke hvem hinanden er

20Likes
15Kommentarer
1280Visninger
AA

2. Work time

Harrys POV:

"Godt, så drenge, jeg håber I har sovet godt, for det i aften jeres tourne starter, vi starter i London og fortsætter til..." fortalte Paul, men jeg havde allerede tunet ud. Så vidt jeg kunne se, havde Louis gjordt det samme. Vi kiggede på hinanden. Louis lavede et skørt ansigt, som fik mig til at grine. Jeg svarede tilbage med et andet skørt ansigt, som fik ham til at grine. 

"Louis og Harry,  det er vigtigt at I hører efter, det er informationer, som  I kommer til at bruge senere," sagde Paul og lød som en skolelærer. 

"Øhm, jeg har et spørgsmål," sagde Louis og rakte hånden op.

"Hvad er der Louis?" spurgte han Paul og lød træt.

"Hvis du lyder som om en skolelærer, må jeg så godt gå på toilettet?" spurgte han, og fik mig, Liam, Zayn og Niall til at flække af grin. 

"Morsomt," sagde Paul og fortsatte. Jeg tænkte på hvad hende So lavede lige nu, og hvor meget jeg bare gerne ville skrive til hende

 

Sophias POV:

Det var en travl dag i dag, men det var lørdage altid. Størstedelen af personalet var på arbejde i dag, og der var næsten helt sort af mennesker, og ved min kasse var der mindst tyve personer. 

Min chef Everlyn kom hen til mig.

"Gider du pakke nogen kasser ud, vi lige har fået idag, så overtager jeg her," sagde hun.

"Ja, det kan jeg godt, hvor står de henne?" spurgte jeg. 

"På mit kontor, der er også en seddel, hvor der står, hvor tøjet skal ligge," svarede hun.

"Okay," sagde jeg og hentede kasserne. Det tog mig en halv time at pakke de tre første kasser ud, som kun indeholdte tøj, og et kvarter at pakke den sidste ud, da det var smykker og det altid tog lidt længere tid. 

"Undskyld," var der en pige, der spurgte.

"Hvad kan jeg hjælpe dig med?"

"Jeg ville høre, om I havde den her i en anden størrelse," sagde hun og viste en bluse.

"Det ved jeg ikke helt, hvilken størrelse skal du bruge?"

"En small," sagde hun.

"Hvilken størrelse har du der?" spurgte jeg.

"En large," sagde hun.

"Kan du vise mig, hvor du fandt den?" spurgte jeg.

"Ja," sagde hun og viste mig hvor hun havde fundet den. Jeg kiggede i gennem bunken af bluser, men fandt ikke størrelsen hun ledte efter. Så kiggede jeg efter i kassen, hvor vi havde nogle ekstra bluser, som ikke kunne være på hylderne. Der var den heller ikke.

"Jeg prøver lige at kigge på lageret," sagde jeg og kiggede på lageret, hvor der heller ikke var en small. "Desværre," sagde jeg, da jeg kom tilbage, "vi har ikke flere i small hjemme, men jeg kan prøve at bestille den hjem," forslog jeg.

"Nej, tak, det var bare hvis I havde, men tak for hjælpen," sagde hun og forsvandt igen.

"Godt, så," mumlede jeg til mig selv. Jeg kiggede på klokken. Den var et.

"Jeg holder frokostpause," sagde jeg til en mine medarbejdere. 

"Det gør jeg også om lidt," sagde Janine, som hun hed.

Jeg var vågnet for sent, og havde derfor ikke haft tid til at lave en madpakke, og vi havde ikke et cafeteria her, så jeg måtte købe noget mad på en restaurent eller cafe. Men nu havde jeg ikke ligefrem længste frokost pause. Jeg besluttede at synde lidt og gik ind på McDonalds hvor jeg købte en BigMac menu. Mens jeg spiste skrev jeg til Hazza fyren, selv om jeg ikke var helt sikker på at han ville svare, da han sikkert var på arbejde også.

Hey skrev jeg. 

Få sekunder skrev han tilbage. Hey hvad laver du?

Jeg har frokost pause lige nu, sidder og spiser mig fed på McD svarede jeg. Dig?

Jeg har lige haft verdens kedeligste møde, men heldigvis fik en mine venner gjordt det lidt sjovere. Så du sidder og spiser på McDonalds? Det kunne jeg fandme også godt tænkte mig. Jeg er fucking sulten!!!

Det kender jeg godt. Men hvis du er så sulten hvorfor skaffer du dig så ikke noget at spise?

Godt spørgsmål, jeg orker bare ikke at hente noget mad. Måske kunne jeg spørge en af mine venner, om han vil hente noget mad til mig. Hvis jeg siger mad er han med på den med samme. Han er fandme altid sulten.

Han er ikke den eneste. Jeg har det præcis på samme måde. Meeen  hvis jeg tænker på noget andet, glemmer jeg det lidt :-)

Fedt, måske er det en ide jeg har tænk mig at bruge fremover. Men hvordan går det så med dig? spurgte han.

Fint nok, der er bare mega travlt på arbejdet på arbejdet i dag.

Travlt? Det er lørdag, hvordan kan man være på arbejde om lørdagen?

Du skulle nødigt snakke. Du har selv været til møde i dag

God pointe men hvor arbejder du så?

I en tøjbutik, lørdag er altid store shoppedag med en milliard kunder

"Shit," mumlede jeg, da jeg fik kigget på klokken.

Jeg bliver desværre nødt til at smutte nu, frokost pause er slut skrev jeg.

Inden du smutter hvornår har du fri så kan jeg skrive til dig uden at forstyrre dig mens du arbejder

Omkring klokken fire, men vent med at skrive til kvart i fem, det trækker altid ud

Okay glæder mig skrev han

Også her svarede jeg og gik tilbage til arbejdet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...