I'm Falling to Pieces

To personer der aldrig som man aldrig nogensinde kunne forestille sig skrive med hinanden mødes anonymt online, og skriver sammen hver dag. Boy band medlemmet Harry Styles og butiksmedarbejderen Sophia Jones. Begge skriver de til hinanden om personlige problemer, men de ved ikke hvem hinanden er

20Likes
15Kommentarer
1269Visninger
AA

11. I'm so nervous!

Sophias POV:

 Jeg kunne se dørhåndtaget bevæge sig. Mit hjerte bankede sindsygt hurtigt. Det var nu eller aldrig. Louis trådte ind i lokalet. 

"Er du klar?" spurgte han med et smøret smil.

"Ja," sagde jeg og rejste mig op. "Var koncerten god?" spurgte jeg ude på god.

"Den var fantastisk!" Han havde nok det største smil på læben, som man kunne have. "Jeg kan nærmest høre dit hjerte banke. Slap af!"

"Jeg prøver," sagde jeg, "men det her er ikke ligefrem nogen lille ting."

"Var du lige så nervøs, dengang Harry fik dig hevet med bag scenen?" spurgte Louis.

"Ja, men på en anden," sagde jeg og vi gik lidt i tavshed. Louis stoppede op foran en dobbelt dør.

"Er du klar?" spurgte han og kiggede mig  i øjnene. På den anden side af døren kunne jeg latter og glade samtaler. 

"Ja," sagde jeg efter få sekunders tavshed. Han nikkede stille.

Louis åbnede begge døre med et højt brag og sagde højt: "Se hvem jeg har fundet!"

Hele rummet blev tavst. Alle derinde kiggede op på mig og Louis. Zayn, Niall og Liam kiggede forbavset på mig, en pige med sølvfarvet hår kiggede en smule forvirret på, og Harry så ud som om ikke anede hvad han skulle tænke. Faktisk så det ud som om han var ved at græde. Det var først nu, jeg lagde mærke til at det var det samme rum, som hvor mig og Harry havde mødtes første gang. Sådan rigtig mødtes.

"Så tror jeg vi skal lade Sophia og Harry snakke sammen alene lidt," sagde Louis og fik de andre ud af rummet. 

Liam stoppede op ved mig. "Hør, Sophia, jeg er ked af det, hvis jeg gjorde dig utilpas eller vred eller hvad end det var jeg gjorde galt."

"Det er helt fint, Liam, det er fint," sagde jeg. 

"Tak," sagde han og gav mig et kram, hvorefter han gik ud af rummet.

Harry ville ikke kigge på ham, da de andre var gået. Jeg måtte virkelig have såret ham med mine manglende svar. Der var fuldstændig tavshed i hvad der føltes som timer. Der var en, som måtte tage skridtet til at bryde tavsheden, og med Harry, der sad med sit hoved i begge hænder, så måtte det blive mig.

"Harry, jeg...Jeg er virkelig ked af at jeg ikke svarede på dine beskeder, og at jeg bare ignorerede dig, men jeg anede ikke hvad jeg skulle svare eller hvad jeg skulle," sagde jeg. "Og jeg prøver ikke at lave nogen unskyldninger for mig selv, jeg prøver bare at forklare det fra min side. Og jeg ved godt at det var forkert bare at ignorere dig, men jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle gøre." Skønt så nu græd jeg også. Harry forblev tavs. "Harry ville du ikke godt sige noget?"

"Har du nogen anelse om hvordan der var for mig? Når jeg blev ved med at skrive men aldrig fik noget svar. Jeg troede du var blevet overfaldet, eller at der var sket noget alvorligt med dig, eller at du simpelthen bare ikke gad at se mig mere," sagde han. 

"Harry, jeg er så ked af det, jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle svare eller hvad jeg skulle gøre, og det hjalp heller ikke, at jeg blev angrebet af jeres..." Jeg kunne have bidt tungen af mig selv. Det var det sidste han skulle vide. Shit, jeg var ude at skide. Frustreret lød jeg en hånd glide gennem mit hår.

"Du blev angrebet af vores hvad?" spurgte Harry.

"Jeg blev angrebet af jeres fans på mit arbejde, efter at rygterne om at vi to datede kom frem," sagde jeg. 

"Du lyver." Han var rasende, og det så ud som, om han kunne smadre ting, eller måske endda myrde nogen. "Det ville vores fans aldrig gøre." Jeg var seriøst bange for ham lige nu, men det måtte jeg for alt i verden bare ikke vise ham, så jeg prøvede at lyde så selvsikker som mulig, da jeg svarede ham.

"Nå, men så må du heller tro om igen, for det er sandt." Og så gav jeg mig til at forklare, hvad der var sket. Da jeg var færdig, så det ud som om han kunne begynde at græde.

"D-d-d-det kan ikke passe, det ville vores fans aldrig gøre," mumlede Harry.

"Hvorfor har jeg så et brandmærke fra kaffe?" spurgte jeg og viste ham det brandmærke jeg havde fået. 

"Så det er rent faktisk sandt," sagde han og begyndte at smågræde. 

"Jeg er virkelig ked af det," sagde jeg og lagde armen om arm. "Jeg havde heller ikke tænkt mig at fortælle dig, det fløj bare ud af munden på mig."

"Du skal ikke undskylde," sagde Harry og kiggede mig i øjnene. "Jeg er glad for at du fortalte mig det. Det er ikke i orden, det de piger gjorde." 

"Tak," sagde jeg.

"For hvad?" 

"For at fortælle mig, at det ikke var min skyld," svarede jeg og tørrede en af hans tårer væk. "Og undskyld for at have ignoreret dig."

"Du skal ikke undskylde, jeg kan godt se det fra din synsvinkel." Vi var kommet helt tæt på hinandens læber, og Harry tog skridtet, og kyssede mig. Han var ærligt talt bedre til at kysse, end jeg havde forventet. 

"Det her kommer nok til at lyde underligt, men første gang vi skrev sammen, jeg, øhm, jeg blev en smule forelsket i dig. Du var så rar og snakke med, og fra første svar så følte jeg mig tryg ved dig," sagde han. "Undskyld, det lyder åndssvagt, jeg skulle ikke have sagt det." Han vendte sig væk fra mig.

"Nej, nej, nej, nej, nej, det er helt fint," sagde jeg og tog hans ansigt mellem mine hænder, så han var tvunget til at se på mig. "Jeg har det på samme måde. Da jeg var yngre, var der aldrig nogen drenge, som ville kigge på eller tale til mig. De rendte altid rundt efter mine ældre søstre, og min bror fik alle pigerne. Jeg var altid hende, som ingen ville snakke med, og så lige pludselig kom du og ville skrive med mig, og du kom af dig selv. Det jeg så mest frem til på arbejdet var pauserne og det øjeblik, jeg fik fri, så jeg kunne skrive med dig." Harry kyssede mig igen, og et lille fjollet skolepige grin kom ud af mig.

 

A/N:

Så kyssede Harry og Sophia endelig. Jeg har tænkt på om de skulle have et ship-navn. Harphia? Hvis I har nogen bedre forslag så hver venlig at putte det i kommentarerne. Forresten, så er det her det sidste kapitel, men frygt ikke for jeg har overvejet at lave en toer. Men kun hvis I vil have en. Så hvis det er noget I kunne tænke jer, så skriv det i kommentarerne. Men hvis det er noget I kunne tænke jer, så vil den først komme tidligst næste mandag, efter som jeg skal til Berlin i den kommende uge, men jeg har selvfølgelig tænkt mig at arbejde på nye kapitler. God weekend!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...