I'm Falling to Pieces

To personer der aldrig som man aldrig nogensinde kunne forestille sig skrive med hinanden mødes anonymt online, og skriver sammen hver dag. Boy band medlemmet Harry Styles og butiksmedarbejderen Sophia Jones. Begge skriver de til hinanden om personlige problemer, men de ved ikke hvem hinanden er

20Likes
15Kommentarer
1275Visninger
AA

1. First meeting

Sophias POV:

Hey stod der pludselig på min skærm. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg overhovedet havde lavet den online dating profil, der var aldrig nogen der skrev til mig, og jeg var for stor en kylling til selv at skrive til nogen, men nu var der pludselig en der havde taget kontakt til mig.

Hey skrev jeg tilbage.

Hvordan går det?

Godt dig?

Jeg er en smule stresset , jeg har en masse arbejde i øjeblikket skrev han.

Arbejde? Hvor gammel er du egentlig? spurgte jeg.

Nitten, men det er bare et meget anderledes job, som kræver en masse tid svarede han

Okay skrev jeg.

Du har ikke tænkt dig at spørge mere ind til det?

Næ, det virker som om du ikke vil tale mere om det, jeg har tænkt mig at krænke dit privatliv svarede jeg.

Fedt skrev han hvis du ikke har noget i mod jeg spørger, hvad skal jeg så kalde dig, for jeg tænker det vil være lidt underligt at kalde dig ved dit brugernavn.

Hvad er der galt med mit brugernavn? spurgte jeg.

Ikke noget, men det ville bare være lidt underligt at kalde dig Lonely_Girl hver gang jeg vil skrive med dig

Vil du skrive med mig fremover? Bare glem det, øhm, du kan bare kalde mig So, det er et form for kælenanvn. Nå, men hvad skal jeg så kalde dig? For det vil også også være lidt underligt t kalde for Hik_Hak_Hazza

Ja, jeg vil gerne skrive med dig fremover, og du kan kalde mig Hazza. Det er også en form for kælenavn. Jeg håber ikke, at det kommer til at lyde underligt, men jeg bliver desværre nødt til at smutte nu. Jeg skal tilbage på arbejde.

Okay hyg dig eller hvad man nu siger :-)

Tak, jeg skriver senere.

Okay, vi skrives ved

Skrives skrev han og smuttede. 

Jeg lukkede min computer ned, da jeg også skulle på arbejde, men mit var ikke nær så spændende, som ham Hazzas lød. Jeg arbejdede i TopShop. Der var så selvfølgelig også nogle fordele , så som rabat, og et gratis stykke tøj om måneden. Men allerhelst ville jeg gerne være forfatter, hvor jeg kunne rejse rundt i hele verden og møde en masse mennesker. Og så elskede jeg at skrive, og det ville være helt vildt fedt at kunne tjene penge på det. 

 

Jeg gik ned til metroen, og tog den til Oxford Street. Heldigvis lå Topshop ikke langt, sådan fem meter eller noget i den stil. 

"Hey, skal jeg åbne en af kasserne?" spurgte jeg min chef, da jeg var trådt ind i butikken og havde opdaget hvor mange menneske, der egentlig var.

"Ja, kan du åbne kassen i den nederste etage?" spurgte min chef, Everlyn. Hun var sød nok, men hun var der kun for arbejdet, og ikke for at få venner. Det kunne man også mærke, da hun var meget stram i masken. 

Jeg gik ned og åbnede kassen, og hurtigt kom der en masse kunder frem. Der var sørme mange mennesker for en torsdag formiddag. Det ville blive en lang dag...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...