I'm Falling to Pieces

To personer der aldrig som man aldrig nogensinde kunne forestille sig skrive med hinanden mødes anonymt online, og skriver sammen hver dag. Boy band medlemmet Harry Styles og butiksmedarbejderen Sophia Jones. Begge skriver de til hinanden om personlige problemer, men de ved ikke hvem hinanden er

20Likes
15Kommentarer
1267Visninger
AA

10. And another concert

Harrys POV:

Det gjorde mig sindsygt nervøs at Sophia blev ved med at ignorere mig. 

"Kom nu, kom nu, kom nu, kom nu," mumlede jeg ned mod min mobil. Det var tiende gang inden for de sidste fem minutter jeg havde tjekket min mobil.

"Harry tag det nu roligt," sagde Liam.

"Du skal ikke bede mig om at tage det roligt det er din skyld hun ikke vil snakke med mig." Han fortjente det ikke, det vidste jeg godt, men jeg var bare så forvirret over hvorfor hun ikke ville snakke med mig. Liam så helt chokeret ud. "Undskyld Liam, det var ikke sådan ment, jeg er bare stresset over alt det her."

"Harry, du har ret, det var min skyld at hun stormede sådan ud, jeg gik for langt," sagde han. "Jeg er bare bekymret for dig, og jeg håber bare at den pige som du en dag finder sammen, elsker dig for den du er og ikke fordi du er kendt."

"Tak Liam," sagde jeg og gav ham et kram.

"Så drenge, vi er ikke interesseret i nogen bøsse rygter," kom vores manager Richard ind og sagde.

"Det er sgu da ligemeget hvad vi laver, så er der bøsserygter," sagde Liam.

"Det har du sgu ret i," tilføjede Niall. "De tøser i Little Mix har det sgu da kræftedeme nemt."

"Hvorfor har os tøser i Little Mix det nemt?" lød der fra Zayns kæreste Perrie, som var med i Little Mix.

"I bliver ikke kaldt bøsser hele tiden," sagde jeg.

"Nej, men til gengæld skal jeg høre min kæreste blive kaldt bøsse," svarede hun med et smil. "Apropos Zayn, hvor er han?"

"Jeg troede han var sammen med dig," sagde Liam.

"Nej, han gav mig et backstage pas og bad mig om at møde ham her," svarede Perrie.

"Han er sikkert sammen med Louis et eller andet sted," sagde Niall. "De er sikkert ud og få endnu en tatovering," drillede han.

"I mellem tiden Perrie, så kan du nyde den dejlige stank af man," sagde jeg og lagde armen om hende.

"Heldige mig," sagde hun ironisk og fik os til at grine.

Zayns synsvinkel:

"Louis, hvad er det der sker?" Spurgte jeg. Han hev mig med ud på gangen, men han nægtede at fortælle mig hvad der foregik.

Han stoppede endelig op og kiggede til siderne. "Okay, kandidat huske hende pigen, som Harry hev backstage for et par dage siden?"

"Ja, hende Sophia, ik? Hun virkede rimelig cool," svarede jeg. "Men hvorfor snakker vi om hende?"

"Har du ikke langt mærke til hvor meget Harry ændrede sig efter de mødte hinanden?" spurgte han. "Du ved til det bedre? Før havde han altid været en smule tvær og svær at komme at komme i kontakt med og gnaven, og så lige pludselig smilede han og var imødekommende og tilstedeværende. Og det var jeg hundrede på grund af hende, før lige så snart hun stoppede med at svare ham, kom han tilbage i det sorte hul."

"Louis, jeg er forvirret hvad er det du prøver at sige?" spurgte jeg.

"Det jeg prøver at sige er at jeg fandt hende på hendes arbejdsplads og gav hende mit nummer, og jeg sagde til hende at hvis hun gerne ville snakke med Harry face to face så kunne hun bare ringe til mig, og det har hun gjordt, og nu skal jeg så finde hende ud foran arenaen sammen med alle de fans," fortalte han.

"Hvad har det med mig at gøre?" spurgte jeg. "Men fedt at du fandt og fik hende overbevist om at snakke med Harry."

"Fordi du skal hjælpe mig med at få hende ind," svarede Louis. "Og tak, mand."

Sophias synsvinkel:

Lige nu sad jeg hjemme i vindueskarmen og tænkte over det hele. Jeg havde været i to sind lige siden Louis kom og gav mig hans nummer. Jeg ville rigtig gerne snakke med Harry igen, men jeg følte bare at det skulle være ansigt til ansigt og ikke gennem beskeder. Skulle jeg skulle jeg ikke? Argh! Hvorfor skulle det være så svært?! Jeg havde den her position jeg var i. Jeg kiggede på klokken. Den var fem. Da mig og Addi havde været inde og se dem, var koncerten gået i gang klokken otte. Kunne jeg godt nå at ringe til Louis? Jeg var nødt til at forsøge. Jeg tastede hans nummer ind, som faktisk stadigvæk stod på min arm. Mens den ringede op, tog jeg mine støvler på. Mine elskede Dr Martins.

"Det er Louis," lød det pludselig. Shit, mit hjerte bankede hurtigt.

"Hej Louis, det er mig, Sophia," sagde jeg og lød mere nervøst end jeg havde lyst til.

"Hey, godt du ringede," sagde han.

"Jeg har tænkt over det," sagde jeg. "Jeg vil gerne snakke med Harry, men det skal være face to face, hvis du ved hvad jeg mener."

"Perfekt, super," sagde han og lød ekstremt lettet. Jeg kunne mærke min hjertebanken sænke sig. "Øhm, mød mig ved O2 så hurtigt som muligt, og så ring til mig når du er der. Så fortæller jeg dig hvor du skal gå hen."

"Okay, vi snakkes ved om lidt," sagde jeg. "Og tak," tilføjede jeg.

Efter nogen få sekunder sagde han: "Det er mig, der takker," og lagde på.

Jeg tog min jakke på og tog min taske, og så var jeg ude af døren...

Louis' synsvinkel:

Min mobil ringede. Zayn stirrede på mig som om jeg var gal.

"Det Louis," sagde jeg.

"Hey, det er Sophia jeg er her nu," sagde hun.

"Okay hvor er det nu?"

"Ved indgang B5."

"Okay, gå hen B1 og stil gå hen mod højre så skulle du gerne kunne se nogen tourbusser, jeg møder dig der," sagde jeg.

"Okay vi ses om lidt," sagde hun og lagde på.

"Zayn, jeg ved godt du tænker jeg er åndssvag med alt det her..."

"Louis, det er ikke kun det her, som gør jeg synes dybde åndssvag, det er fordi jeg kender dig," afbrød han mig med et smil.

"Morsomt, men selvom du ikke fatter hvorfor vi gør det her, så tænk på hvor glad Harry bliver når han ser hende," sagde jeg og det fik Zayn overbevist.

"Fint, men lad os gå ned til hende."

Sophias synsvinkel:

Jeg stod henne ved busserne og ventede på Louis. Der var en der prikkede mig på skulderen, og jeg vendte mig om og så hætteklædt mand. Jeg løftede armen og gik i selvforsvarsposition.

"Sophia, rolig nu det er mig," hørte jeg Louis sige, og han løftede lidt af hætten, så jeg kunne se hans ansigt.

"Undskyld, jeg har bare været meget forsigtig efter det der skete i går," sagde jeg.

"Det er helt okay, men hvis du vil undgå at det sker igen, så skynd dig at komme med mig, inden jeg bliver opdaget," sagde han og ledte mig hen til en bagindgang som jeg gættede på førte backstage. Der stod en og holdte døren åben, og så snart mig og Louis kom ind skyndte han sig at lukke døren, så den gang vi stod i blev holdt mørk.

"Vas happenin Sophia," sagde ham den anden.

"Zayn ik?" spurgte jeg.

"Jo," svarede han venligt.

"Okay vi skal den her vej," sagde Louis og dirigerede mig i en retning, med Zayn som fulgte efter os.

"Så hvad fik dig til at skifte mening?" spurgte Zayn på vej til hvor vi nu skulle hen.

"Jeg havde brug for at snakke med Harry ansigt til ansigt," sagde jeg.

"Okay," svarede han.

"Hvordan kan det egentlig være at du aldrig svarede Harry på de beskeder han sendte til dig?" spurgte Louis.

"Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare," sagde jeg. "Og så kunne jeg bare ikke rigtig orke at skulle snakke om det der skete med Liam. Og skete det med de der fans i går, og så ville jeg bare gene kunne distancere mig fra jer lidt," tilføjede jeg.

"Hvad skete der med fans i går?" spurgte Zayn.

"Jeg blev angrebet på mit arbejde af to fans som slog mig og hældte kogende kaffe ned over mig," fortalte jeg.

"Vores fans? Altså vores Directioners? Du er sikker på det ikke var nogen af The Wanteds fans?" spurgte Zayn.

"Helt sikker, og er den fejde virkelig ægte? Jeg troede kun det var noget i gjorde for at skabe opmærksomhed om begge bands," sagde jeg.

"Åh tro mig den er ægte," sagde Louis. "De er nogen svin dem fra The Wanted."

Vi blev ved med at gå lidt endnu, indtil Louis stoppede op. "Okay nu skal du høre, vi skal på scenen om ikke så lang tid, så inden og under koncerten kan du sidde herinde og få lidt at spise mens vi spiller, okay?" sagde han.

"Hvad mener du?" spurgte jeg forvirret. Jeg var nødt til at snakke med Harry nu, inden alt mit mod forsvandt.

"Hør her, hvis han ser dig nu, så vil han ikke gå op på scenen og så vil han skuffe en masse fans og det er der ingen af os der vil," sagde Louis. "Og så vil Harry risikere at blive fyret fra bandet. Og det ville knuse ham," tilføjede Louis.

"Fint, men kun hvis jeg får noget at spise, og jeg må låne enten en iPad eller en computer med internet," sagde jeg.

"Fint, der er mad derinde, og vi kommer med en computer og oplader til dig," sagde Zayn og jeg gik ind ind i rummet, hvorefter døren blev lukket. Hold kæft hvor var der meget mad derinde. Kage, pølser, burgere, pizza, you name it. Louis kom tilbage med en computer og sagde at jeg bare skulle lade som om jeg var hjemme. Så gik han ud af rummet og lukkede døren. Jeg satte mig på en af sofaerne og åbnede computeren. Og så havde jeg bare jeg vidste ikke hvor mange timer som jeg skulle slå ihjel...

Et par timer senere føltes det som om jeg havde ventet i en evighed. Timerne var gået så langsomt. Jeg havde endt på Youtube hvor jeg set videoer, mens jeg surfede rundt på diverse hjemmesider. Jeg kunne høre fodtrin ude foran døren og Louis, som grinede af et eller andet. Jeg kunne se dørhåndtaget bevæge sig. Mit hjerte bankede sindsygt hurtigt. Det var nu eller aldrig...

A/N:

Jeg kommer desværre ikke til at lægge noget ud i morgen, eftersom jeg skal til konfirmation, og derefter vil jeg så gå i gang med et kapitel på Trouble In Hell og så går jeg i gang med det næste kapitel til den her historie. God weekend!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...