open your eyes - One Direction

Emilie er 16 år, og har et godt liv. Hun er populær og har mange venner og får gode karakter. Men en dag da hun bliver inviteret med til London med sin bedste veninde Jessica bliver hun væk, og i stedet møder hun fem drenge med navn Zayn, Louis, Naill, Liam og Harry. Og Liam var helt klart den sødeste af dem. De hygger sig sammen og glemmer helt Jessica. Men så let kommer det ikke til at gå....

13Likes
8Kommentarer
957Visninger
AA

21. Sorg..

Jeg vågnet næste morgen i Liams arme.

"Jeg har virkelig savnet dig." Sagde jeg til ham.

"I lige måde" sagde han og kysset mig på panden. Til sidst rejste vi os op og tog tøj på. Jeg valgte en pink top, en sort skater skirt, et par lave hvide converse. Så sætter jeg en hestehale og lægger makeup.

"Hvad siger du til en hyggelig tur på min lille hemmelige cafe?" Spurgte Liam.

"Det lyder fristende Hr. Liam" Sagde jeg og tog hans hånd. Så gik vi ud i hans bil og kørte af sted. Vi kørte ned af en lille vej og kørte så ned til en lille hyggelig restaurant.

" Velkommen, velkommen Hr. Liam." Sagde manden der nok ejet stedet.

"God dag." Sagde Liam.

Vi satte os hen til er bord og snakket sammen. Vi bestilte noget mad og det var sygt hyggeligt indtil! OMG det var Jessie.

"Fuck der er Jessie." Sagde jeg til ham.

"Kom så går vi over og siger hej." Sagde han.

"Det kan vi sgu da bare ikke lige gøre." Sagde jeg.

"Jo" sagde han... Så rejste vi os op. jeg tog hans hånd. Hele min krop rystet, jeg var mega nevøs. Hvad ville hun ikke sige til jeg datet en på næsten 21, og ikke mindst at han var fra One Direction.

"Øh undskyld." Sagde jeg.

"Emilie." Sagde hun og krammet mig og lagde slet ikke mærke til Liam. Hun trak mig ind i den rundkreds hun havde med sin familie (uden Liam).

"Hvorfor er du her?" Spurgte jeg hende.

"Mig og min familie skal spise her. Det er vores lille hemmelige yndlings restaurant her i London." Sagde hun.

"Men hvorfor er du her?" Spurgte hendes mor mig. Jeg trak Liam frem.

"Mig og Liam er på date her." Sagde jeg. Og de alle lavet store øjne.

"Det tror jeg altså ikke dine forældre syntes er en god idé." Sagde Jessies far.

"Jeg er ligeglad med dem, og hvad de syntes." Sagde jeg til hendes far. Jeg kunne se Jessie blive ked af det på en måde. Men hun så også irriteret ud. Det kunne hun da ikke være bekendt, når jeg elsker ham og er forelsket i ham.

Liam tog armen rundt om min hofte. Jeg kunne se han så meget forvirret ud.

"Jeg at tror det er bedst hvis du tager med os hjem. Det har jo været planen fra start af at du skulle bo der mens vi er på ferie her." Sagde Jessicas mor.

"Men mine ting er hjemme hos Liam. Så kan vi ikke spise færdigt her. Også kan jeg køre med hjem til ham og pakke mine ting der?" Spurgte jeg.

"Jo selvfølgelig. Men kan vi ikke rykke alle bordene tæt på hinanden, så du ikke bliver væk fra os igen?" Spurgte Jessies far. jeg nikker, også sætter vi os. Jeg sad ved siden af Liam på min højre side og Jessie på den venstre. Vi sad der et stykke tid, men tiden gik alt for stærkt. Også kørte vi. Vi kørte hjem til ham. Så gik vi hen til værelset. Jeg pakket mine ting ned i min kuffert og tingene ned i min hånd taske. Så tog jeg en jakke over mig.

"Em.." Sagde han.

"Ja søde." Sagde jeg.

"Her-" Sagde han. Det var en lille æske, og jeg åbnet den. Der lå en lille fin halskæde hvor vedhænget var et lille guldhjerte. " Nu har du mit hjerte med uanset hvor du er... Emilie du er den mest fantastiske pige jeg nogensinde har mødt." Sagde han.

"Liam, jeg elsker dig mere end du tror.. Og hey søde du kunne sige mit navn." Sagde jeg. Jeg kunne se han var lige ved at græde og det var jeg også. Han tog min hånd og  i gik ud til hans bil. Vi os ind. Jeg tog hans hånd. Jeg lænet mig over mod ham og kysset hans læber. Vi kørte så. Også begyndte jeg at græde.

"Vi skulle aldrig havde sagt hej til dem." Snøftet jeg. Han rystet på hovedet men sagde ingen ord. Hvorfor var jeg ikke også lige atten så jeg kunne bestemme over mig selv. Så var vi der.

"Hvad hvis vi aldrig ser hinanden igen?" Spurgte jeg.

"Så må du vide jeg aldrig glemmer dig og vil altid elske dig." Sagde han.

"I lige måde.. Du må hilse drengene fra mig og sige det har været den bedste sommer i hele verden." Sagde jeg.

"Det skal jeg nok." Sagde han. Så kysset jeg ham. Jeg tog mine ting og løb hen til døren. Det var Jessie der åbnet.

"Hej." sagde hun og lød meget glad.

"Hej." Sagde jeg bare.

"Hvad er der galt?" Spurgte hun.

"Det er lige meget." Sagde jeg.

"Hallo jeg er din bedste veninder. Du min søster jeg vil ikke have at du er ked af det." Sagde hun. Jeg svaret ikke. Også kom hun med en flabet kommentar. Men hun må da kunne regne ud hvad det er jeg er ked af.

Så gik vi op på værelset. Det var stort. Der var to senge der stod ved siden af hinanden, med et lille bord imellem. Jeg pakket ud og gik så i seng. Jeg var meget træt.

"Emilie.. Du ved godt du ikke må se Liam mere ik?" Spurgte hun.

"Nej det vidste jeg ikke." sagde jeg fornærmet. Lidt efter begyndte jeg at græde. Jeg vidste dette ville ske. Hun er bare jaloux, så derfor ville hun bare gøre mit liv helt vildt surt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...