Borført, væk & fortabt.

Isabell er 17 år gammel og finder sig ikke noget som helst. Drengene synes hun er hot, men hun slår dem når de tager hende på røven. En dag stikker hun en dreng en lussing midt ude på gaden.. Han gør dog ikke noget, men hvad hun ikke ved, er at det er Justin Bieber. Skrækkelige Justin. Han har med sine venner, Ryan, Chaz og Christian, et hus de har købt, hvor de har flere piger derinde. De voldtager dem, slår dem og meget mere. En dag bliver Isabell fanget og får sin hævn af Justin, der blev gjort tilgrin foran de hundrede menneske på åben gade. ** LÆSES PÅ EGET ANSVAR ** Justin er ikke kendt. :)

13Likes
2Kommentarer
347Visninger
AA

1. Hvem fuck tror du, du er?

Isabells synsvinkel. 

 

Jeg løb ned af trapperne. Jeg skulle ud i byen, med min bedsteveninde. Det gjorde vi altid, haha. "God, det tog lang tid." sagde Isabella, min bedsteveninde. Ja forvirrende, ikke? Isabell og Isabella. Vi var vokset op sammen. Vi gjorde ALT sammen. Det gør vi stadig. Vi bor lige ved siden af byen, så vi behøvede hverken en bil eller bussen. 

 

Hold da op, hvor var der dog fyldt her. Mere end der plejer. En lille gruppe på 4 drenge kom forbi mig, og tjekkede mig ud. De fniste lidt og pludselig tog en af dem mig på røven. Jeg skubbede ham væk fra mig og gik videre, med næsen i sky. "Hvorfor så sur, babe?" spurgte han og tog mig godt på røven. "Smut." sagde jeg koldt. Pludselig kyssede han mig. Jeg trak mig hurtigt væk fra ham og stak ham en lussing. Hårdere end jeg havde regnet med. Det kunne høres ud over det hele og en masse kiggede på os. Isabella tog min hånd og førte mig væk. 
"WHAT? Isa, du slog ham lige!" sagde hun til mig. Vi gik imod vores hus. Huse. Hus. Et eller andet. HJEM. Vi ville hjem. 
"Han kyssede mig.."
"Det er dit første kys.. Rolig, du er 17. Du ville få det før eller siden. Og snart mister du din mødom." hun blinkede med det ene øje. Hun havde ret. For ret. Men det skal ikke være nu. Jeg smilede bare af han. Hvad kunne jeg ellers gøre? "Men jeg må hellere se at komme hjem. Vi ses imorgen." hun krammede mig og gik hjem.

 

Jeg gjorde mig klar til at sove. Børstede tænder, redte mit hår, tog nattøj på og brugte de ansigtsprodukter jeg nu  skulle bruge her om aftenen. Jeg havde en perfekt hud, og det fik jeg af de cremer og ja. Da jeg var færdig lagde jeg mig ind i seng. Jeg faldt hurtigt i søvn. 

Pludselig midt om natten, var nogle brudt ind på mit værelse. Jeg satte mig hurtigt op i sengen og blev taget op i en stor mands arme. Jeg slog og sparkede ham, men det så ud til, at det ikke gjorde ham noget. Jeg skreg, men det var lavt. Hvorfor skreg jeg lavt? Og ligenu? Ugh. "Hold kæft!" skreg manden og kastede mig ind i en sort varevogn. Jeg slog min fod lidt, men dog ikke så slemt. Jeg kunne sagtens overleve det. Manden satte sig bag rettet og trådte ned på speederen. Jeg fløj nærmest rundt i bilen. Hm, jeg havde lyst til at græde, men ærligt. Hvad ville det hjælpe? Og hvad havde jeg gjort, siden jeg nu var blevet 'bortført'? 

Manden bremsede hårdt op og jeg slog mit hovede. Han tog fat om mine hofter, smed mig over skulderen og gik hen imod et kæmpe hus. Der var langt. Jeg frøs. Det gjorde han ikke. Endelig åbnede han en dør og jeg stod igen på mine egne ben. 
"Hvor er jeg?" spurgte jeg. 
"Oh, så du fandt hende.." sagde en velkendt stemme. Jeg vendte mig om og der stod han. Drengen jeg stak en lussing tidligere idag. Han smilede til mig. Jeg brød mig ikke om smilet. "Du har gjort dit arbejde. Smut du bare hjem." Manden nikkede nervøst og gik. Da døren blev smækket i, blev jeg pludselig skubbet op af væggen. "Smukke lille pig-e.. Skal vi få kigget på dig?" spurgte han. 

"Hva-hvad mener du? Hvor er jeg?" jeg rystede. 

"Har du ikke opdaget det endnu?" han grinte hånligt af mig. Den her behandling var jeg ihvertfald ikke vant til. Jeg rystede langsomt på hovedet. "Du er her. Jeg er Justin Bieber smukke. Ryan, Chris og Chaz, sidder derinde med deres andre hundrede tøser, der er ligeså skrækslagne som dig." Jeg havde det som om, jeg havde fået et stik i hjertet. En kniv. "Kom så. Jeg skal have tjekket dig." Hvad mente han helt præcist med 'Jeg skal have tjekket dig'? Han trak mig op af en masse trapper. Jeg var virkelig ved at blive udmattet af dem, men endelig var der ikke flere trin. Vi kom ind på et stort og RIGTIG flot værelse. "Du tager selv tøjet af." sagde han og tog en bunke sedler op fra sin lomme. 
"Nej, vent hvad?"
"Sagde du nej til mig?" han vendte sig om imod mig. 
"Ja?" han smilede ondskabsfuldt til mig og gik hen til mig. 
"Jeg skal nok lære dig reglerne om lidt." hviskede han i mit øre. Jeg fik kuldegysninger og kiggede bare rundt. På en eller anden måde, fik han mig lagt ned i sengen. "Vil du høre efter mig, eller?" jeg nikkede kort. Skræmt var jeg vel. Han trak min trøje af. Jeg skammede mig så meget.Jeg hadede at vise min krop. "STOP!" skreg jeg, skubbede ham væk og tog min trøje på igen. Han lavede en irriteret stønnelyd og rejste sig op. Han pressede mig op af væggen. Hårdere end før. Jeg var ærligtalt ved at blive kvalt. Han trak noget om at lommen.

En lommekniv. 

Han så truende ud. Jeg var bange. "Ved du hvad vi gør ved folk, der ikke hører efter os?" hviskede han. Han kunne godt mærke på mig, at jeg var mundlam. "Nej? Det gør du ikke, vel? Så lad mig fortælle dig det.. Vi voldtager dem. Og torturere dem." han ridser dig i panden med kniven. Du stønner af smerte. "Aww, så bløder du. Når jeg beder dig om noget, så skal du gøre det. Ingen undtagelser. Siger jeg, at du skal sætte dig ned. Så gør du det. Siger jeg, at du skal hente et glas vand. Så gør du det. Siger jeg, at du skal give mig et blowjob. Så gør du det. Er du med?" Jeg svarede ikke. "ER DU MED?" råbte han og tyrede en næve i væggen, tæt ved mit hovede. 
"Ja." fik jeg fremstammet. Han trak sig væk fra mig og gik hen til spejlet igen. Jeg tog min hånd op til min pande. Jeg blødte rigtig meget. 

 

Justins synsvinkel. 

 

Jeg kunne se hende sidde og tørrer blodet væk, fra hendes pande. Havde jeg måske været lidt for hård? Hun kendte jo ikke til reglerne. "Oh.. Undskyld, vent nu skal jeg." sagde jeg og satte mig ved siden af hende. Jeg tørrede blodet væk. Hun stirrede bare på mig. "Du slipper stadig ikke udenom." mine hænder var blodige. Hun var bange. Well, det var et godt tegn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...