Sarahs verden

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2015
  • Status: Igang
Sarah er en Køkkenpige hos en fyrstefamilie, hun er omkring de 17 år. Hun har altid været i tjeneste hos denne fyrstefamilie og kender ikke sine forældre, ved faktisk ikke hvor hun kommer fra. Hun er begyndt at få ufrivillig opmærksomhed fra fyrste sønnen Lukas som har et ryg for at ligge i med alle pigerne som er i tjeneste i huset. hvilket gør at Sarah ikke lige frem er glad for at han også viser sine interesse for hende. Vil Sarah få problemer eller vil hun kunne klare at holde det skjult? og er det hvad Sarah vil eller er det hvad Lukas vil?

1Likes
11Kommentarer
330Visninger
AA

2. Farvel..

Senere den dag blev Madie kaldt op til fyrsten,uden dybere grund, hvilket ikke kunne være godt. Da Madie kom tilbage til køkkenet var hun fuld af tåre og hendes stemme var gråden, skinger og truet med at knække over
"Je...jeg...jeg er blevet "hiks" blevet suspenderet "hiks hiks""
Nu sad den stakkels Madie bare og græd som pisket, Sarah var den første der var over hos hende og hun begyndte også at græde, så det eneste hun gjorde var at ligge en arm rundt om den grædende Madie, som lagde sig ind til hende,uden modstand eller tøven.
"Men Madie, de må da havde givet dig en grund til at sende dig væk"
Sarah var helt hæs og hendes stemme var grødet. Sarah kunne mærke at Madie tig en dyb indånding og trak så på skulderne. Sarah gik faktisk også i panik for hvem skulle nu være hendes veninde? Hun havde lige fået Madie som veninde og nu skulle hun miste hende. Det vare bare ikke retfærdigt.
"De sagde bare at jeg ikke kunne arbejde her mere, det var det eneste"
Madie sukket og hulkede så
"Sarah, jeg er bange, hvad skal jeg sige til mine forældre? Hvor skal jeg nu finde arbejde? Der er ingen der hyrer midt i en periode."
Sarah ryster på hovedet ude af stand til at svare, Madie kiggede på hende og man kunne tydeligt se at hun vendte  Sarah skulle komme med et ordenligt svar.
"Jeg ved det ærligt talt ikke"
sukkede Sarah
Madie rejste sig og begyndte så at gå ud af køkkenet en sidste gang.
"Jeg skal op og pakke, vil du ikke hjælpe mig med det Sarah?"
"Jo selvfølgelig vil jeg det Madie. Det er det mindste jeg kan gøre, og når vi er færdige med at pakke dine ting så vil jeg lave dig en madpose som du kan få med dig til den tur hjem"

De to piger tog op på Madies kammer og pakkede hendes ting, det meste af tiden var det i tavshed, men da der var gået noget tid begyndte Sarah at spørge Madie om hendes familie, hedes hjem og hvad hun hvis hun kunne aller mest ville med sit liv, Sarah fandt ud af at Madie var storesøster til 6 andre små børn og at hendes forældre ikke havde særlig mange penge så da Madie var gammel nok blev hun sendt ud for at tjene nogen penge til familien, Sarah fandt også ud af at Madie kom fra en af de så byer i bjergene, og at Madie havde en drøm om at tjene så mange penge at hun kunne forsørge sin familie og så hendes familie aldrig skulle sulte igen. Madie var også nysgerrig med hvor Sarah kom fra og hvordan hendes familie var, det kunne Sarah af gode grunde ikke svare på, da hun var blevet fundet som meget lille af fruen og var vokset op i fyrstehusets køkken, Sarah havde aldrig nogen sinde i sit sytten år af sit liv mødt sin far eller mor, og hvor hun kom fra da var hun helt tomt for ideer. Da pigerne var færdig med at pakke Madies ting sammen gik de i køkkenet hvor Sarah lavede en madpose til Madie så hun ikke skulle blive madflov på turen hjem.

"her, jeg har pakket mad nok til at du har noget med hjem til din familie, så du ikke er helt tomhændet når du kommer hjem"

Sarah gav Madie madposen. Det som Madie ikke vidste var at Sarah havde lagt den lille opsparing, hun havde samlet, ned i posen også, det var ikke meget 3 guldmønter,4sølv mønter og 7 kobbermønter men det var nok til at Madies familie kunne leve et stykke tid, indtil at Madie kunne finde hyre.

"tak"

Madies ansigt var tomt for følelser, men Sarah kunne se at det kun var med nød og næppe.

"Madie, skal jeg følge dig ud til porten? "

Sarah var på kanten på at græde igen men det kunne jo ikke nytte noget så hun bed sig selv i underlæben så hun ikke gjorde det.

"Tak, Sarah det ville jeg være meget glad for hvis du ville"

Madie havde ikke sammen selvkontrol så hun stod nu og græd for 3. gang den dag, Sarah tog og trøstede hende en gang mere, mens de gik op mod den store metal port som førte ud til vejen som Madie skulle gå på i nogen dage for at nå hjem.

"Madie det burde ikke være dig der stod her nu med alle dine ting det er så..så..uvirkeligt, jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget for dig, men jeg ved ikke hvad det skulle være, åh Madie du var min eneste veninde på dette her sted, hvem skal jeg nu snakke med når jeg dummer mig, eller måske gør fremskridt, jeg vil savne dig, meget endda"

Sarah måtte kæmpe meget for ikke at græde men hendes stemme rystede stadig meget da hun tog afsked med Madie.

"Sarah, du har gjort mere end nogen af de andre har gjort, du var også min eneste veninde her på stedet, jeg vil også save dig, jeg bliver nød til at gå nu Sarah"

Madies Stemme knak over og der blev ikke sagdt mere mellem de to unge piger, Madige gig om på den anden side af porten og gik så mod vejen som skulle føre hende hjem, hun vente sig om tog gange og vinkede til Sarah som stod på indersiden af porten og vinkede til Madie. Sarah blev stående og kiggede efter Madie indtil at hun ikke kunne se Madie mere, så sukkede Sarah og gik mod køkkenet igen.

Da hun var noget til staldbygningen var der nogen der tog fat i hendes arm og trak hende ind i en mørk staldgang, Sarah kæmpede for ikke at falde men de lykkedes ikke for hende og hun tumlede lige ind i favnen på den person hun allermindst ville se på det tidspunkt, heller ikke på nogen andre tidspunkter men især ikke lige nu, nemlig Lukas.

" pas på nogen kunne jo komme tilskade, hvor er det godt at du kender en flot stærk mand som mig"

Lukas' stemme var kælen som en kats og Sarah vidste ikke hvordan hun skulle trække sig ud af denne situation.

"jeg faldt ikke du trak mig så jeg snublede"

Sarah var allerede irriteret på Lukas og han var kun lige begundt det var helt sikkert.

Lukas smilede sit lumske smil

"kom jeg skal vise dig noget"
han lød meget kryptisk og trak så Sarah med selv om hun kæmpede i mod, det hjalp ikke noget Lukas var næsten ren muskler.

"Hvad er det du vil vise mig og hvor er vi på vej hen? jeg har altså noget jeg skal havde lavet i køkkenet, så slip mig så jeg kan komme tilbage"

Sarah prøvede at virke rolig og ikke vise Lukas at hun var irriteret på ham.

Lukas skubbede døren til et side rum op og skubbed derefter Sarah ind i rummet,han lukkede omhyggeligt døren efter sig, midt i rummet var der en stige som førte op til en lem i loftet.

"op"

kommanderet Lukas og skubbed Sarah hen mod stigen.

Sarah lagde armene overkors, og stillede sig så hun viste at hun ikke havde nogen planer om at gravle op, det skulle hun ikke havde gjort for Lukas smilede bare til hende for derefter at smide hende op over sin skulder, Sarah begyndte staks at protester hun vred sig som en lille orm og slog ham i rykken mens hun skreg at hun ville ned og det var lige på stedet.

"lig stille eller jeg taber dig"

Lukas havde stadig sin katte stemme på, men Sarah kunne høre at han ikke var bleg for at "tabe" hende hvis det var det der stak ham, så hun lå helt muse stille mens Lukas begyndte at gravle op af stigen med hende på ryggen, da de var nået op af stigen kunne Sarah se at de var på høloftet, så blev hun slynget ned i en bunke hø og hun kunne se Lukas over hende, hun prøvede at kravle væk mens at Lukas løsnede sine bukser men han var for hurtig han satte sig oven på hende.

"læg nu stille så skal jeg vise dig hvordan du bliver en stolt ung kvinde i stedet for en ung pige"

Der var ikke nogen spor af noget som helst i Lukas' stemme, men Sarah ville i hvert fald ikke ligge stille så hun begyndte at sparke og vride sig som aldrig før mens hun græd og tigge Lukas om at lade hende gå, men Lukas lod hende ikke gå. Han grine bare og spredte hendes ben ud mens han holdte fast i hendes arme med den ene hånd, så hun ikke kunne slå ham, og den anden brugte han til at skubbe hendes nederdel op ad hendes ben med. Lige pludselig blev Sarah så fyldt med en vrede hun aldrig havde haft før, og det begyndte at stikke i hendes fingre, den stikkende fornemmelse blev hurtig til en følelse af at hendes hænder var i brand, hendes nye røde hårtot begyndte at lyse og ud af Sarahs hænder kom der en lille flamme, men det var nok til at sætte ild til høloftet, Lukas blev så overrasket at han slap Sarah som så sit snit til at slippe fri og med 3 hurtige bevægelser var hun ude af Lukas' jern greb og nede af stigen, hun løb straks ned gennem stald bygningen mens hun åbnede for alle boxdørene  så hestene slap ud. Men i den sidste box var der en hest som var blevet meget bange, og den stillede sig på baghovende og viftede med forbene, Sarah fik en hov i hovedet og gik ud som et lys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...