Reputation | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2014
  • Status: Færdig
Lucy Millar tilhører overklassen, da hendes forældre er meget rige og betydningsfulde i New York. Da Lucy møder Zayn Malik, der rigtigt tilhører underklassen, men lyver om at tilhøre overklassen, ændres Lucy's liv. For Zayn er en bad boy der lever livet med fester, bandekrige og er berygtet i New Yorks natteliv. Det er en kærlighed der kan sætte Lucy's families omdømme på spil. [ Husk at se traileren! ;) ]

27Likes
33Kommentarer
4793Visninger
AA

19. 17

Jeg gik hastigt frem og tilbage, mens jeg bed mig selv i læben. Zayn gik ind foran mig og tog fat i mig. "Stå stille", sagde han stille og jeg nikkede, mens jeg sank en klump. "Din far skal nok klare sig. Kuglen ramte hans ben, ikke hans organer", sagde han beroligende og kyssede mig på panden. "Og den snittede kun hans bil", tilføjede han og støttede sin pande mod min. "Det er min skyld. Jeg sagde du var hjemme, selvom jeg ikke kendte personen. Du kunne have blevet dræbt", det sidste hviskede han, mens han kiggede væk. Hans blik var trist og man kunne se at havde dårlig samvittighed. "Jeg vil bare ikke have at der sker dig noget", sagde han og lagde sin hånd på min kind. "Om det så er din skyld, så beskytter du mig. Du redder mig hver gang", hviskede jeg og sendte ham et opmuntrende smil, mens hans blik forblev trist. Jeg pressede mine læber mod hans og krammede ham. Han tog armene om mig og lagde sin hånd på bagsiden af mit hoved. "Lucy Millar?", spurgte en dame og jeg trak mig væk fra Zayn, mens jeg kiggede rundt. "Din far vil snakke med dig", sagde hun og nikkede hen mod et rum. Jeg rejste mig op og kiggede kort på Zayn, inden jeg gik ind i rummet. Min far lå på sengen og han kiggede på mig, da jeg kom ind. "Far", hviskede jeg og trak en stol hen ved siden af sengen, som jeg satte mig på. "Hvordan har du det?", spurgte jeg og han tog min hånd. "Jeg har lidt ondt i benet, men det er ikke så slemt", sagde han og lagde hovedet lidt på skrå. "Men jeg overlever", tilføjede han og sendte mig et smil. "Det er jeg glad for", sagde jeg og gav hans hånd et klem. "Er Zayn her?", spurgte han og jeg nikkede. "Vil du sende ham herind?", spurgte han og slap min hånd. Jeg bed tænderne sammen og nikkede, inden jeg rejste mig op og gik ud. Zayn kiggede op og jeg fugtede mine læber. "Han vil snakke med dig", sagde jeg og han sank en klump.

•••

Jeg kiggede rundt og gned mine hænder mod i hinanden i kedsomhed. Zayn havde været inde ved min far i snart 10 minutter og hvis jeg skulle være helt ærlig, så var jeg bekymret. Ikke for min far, men for Zayn. Min far havde gjort det klart for ham at han ikke kunne lide ham. En dør åbnede og det gav et sæt i ham, hvilket fik mig til at kigge op. Zayn kom gående ud og han kiggede på mig. Han sendte mig et smil, inden han lukkede døren efter sig og gik herhen. "Hej babe", hviskede han og kyssede mig på panden, inden han tog min hånd op og hjalp mig op og stå. "Hvad ville han?", spurgte jeg og han sendte mig et smil. "Bare drenge snak", sagde han og blinkede, mens han tog bilnøgler op af lommen. "Din far bad mig om at vi skulle køre direkte hjem", sagde han og tog min hånd. Vi gik hen til bilen og vi satte os ind. 

Zayn låste døren og jeg kiggede på ham, mens han gik hen mod mig. Han pressede sine læber mod mine og kærtegnede min kind. "Zayn", hviskede jeg og han nikkede, mens han trak sig lidt væk. "Hvorfor må jeg ikke vide hvad min far sagde til dig?", spurgte jeg og han sukkede, mens han rettede sig op. "Det har jeg sagt", sagde han og kløede sig i nakken, mens han gik lidt tilbage. "Jeg ved han ikke sagde det", sagde jeg og han fugtede sine læber. "I var derinde i et kvarter eller sådan noget, det tager kortere tid at sige, at vi skulle køre direkte hjem", sagde jeg og rettede mig op, hvilket fik han til at synke en klump. "Kan det ikke være lige meget?", spurgte han og begyndte at gå. Han gik op af trapperne og jeg fulgte efter ham. "Nej det kan det ikke, for Zayn, han er min far og jeg vil gerne vide hvad min far og kæreste snakkede om", sagde jeg og slog ud med armene. Han stoppede op og jeg gik ind i ham, hvilket fik mig til at gå et par skridt tilbage. "Det var ikke vigtigt", sagde han og jeg sukkede højlydt, mens jeg masserede mine tindinger. "Min far kan ikke lide dig Zayn", råbte jeg og han stivnede. "Hvis det ikke var vigtigt havde han ikke sagt det til dig", fortsatte jeg og han bed tænderne sammen, inden han sagde: "gider du slappe af". Jeg stoppede op og sukkede, inden jeg bed mig selv i læben og kiggede væk. Der var en pirrende stilhed mellem os og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke hadede det her øjeblik. "Bad du mig lige om at slappe af?", spurgte jeg og han sank en klump. "Kan det ikke være fuldstændig ligegyldigt hvad han sagde", råbte han og slog ud med armene. Han ramte min arm og jeg gik et skridt tilbage. Min hæl ramte kanten på trappen og knækkede, så jeg faldte baglæns ned af trappen. Zayn greb ud efter mig, men hans fingre snittede kun mine. Jeg vrikkede om og landede med et bump på gulvet. "Lucy", sagde Zayn og jeg rystede på hovedet, mens jeg sank en klump. Jeg prøvede at rejse mig op, men kunne ikke pga min fod. Jeg fik tårer i øjnene og Zayn var hurtigt nede ved mig. Han hjalp mig op og jeg sank en klump. "Babe, undskyld, det var ikke meningen at ramme dig", sagde han panisk og jeg rystede på hovedet, mens jeg tørrede mine øjne. "Det okay", hviskede jeg og han bed sig selv i læben. "Er du ikke sød at hjælpe mig op på badeværelset?", spurgte jeg og han nikkede. Han tog fat om mig og løftede mig. "Det var virkelig ikke med vilje, baby, jeg ville aldrig skade dig med vilje, det ved du", sagde han panisk og jeg nikkede. "Det ved jeg godt, undskyld jeg spurgte så meget om det med min far", sagde jeg og han skubbede døren til badeværelset op med sin fod, mens han tændte lyset med sin albue. "Jeg forstår godt du spurgte", sagde han og satte mig ned på gulvet. "Jeg elsker dig, det håber jeg at du ved", sagde han og kærtegnede min kind, inden han kyssede mig på kinden. "Jeg elsker også dig", sagde jeg og sendte ham et smil. Hans øjne var fyldt med sorg, og det gjorde ondt på mig. "Zayn det var ikke din skyld", sagde jeg og han sank en klump, mens han slog blikket ned. Jeg tog fat om hans hoved og løftede det. Han havde tårer i øjnene og jeg kyssede ham, inden jeg tørrede dem væk. "Jeg elsker dig", hviskede jeg og kærtegnede hans kind, inden jeg kyssede ham igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...