Reputation | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2014
  • Status: Færdig
Lucy Millar tilhører overklassen, da hendes forældre er meget rige og betydningsfulde i New York. Da Lucy møder Zayn Malik, der rigtigt tilhører underklassen, men lyver om at tilhøre overklassen, ændres Lucy's liv. For Zayn er en bad boy der lever livet med fester, bandekrige og er berygtet i New Yorks natteliv. Det er en kærlighed der kan sætte Lucy's families omdømme på spil. [ Husk at se traileren! ;) ]

27Likes
33Kommentarer
4792Visninger
AA

17. 15

Jeg flåede mine øjne op og satte mig op, mens jeg hev efter vejret. Mørket gjorde det ikke lettere at finde ud af om jeg stadig drømte eller om jeg var vågen. "Lucy", Zayn's hæse stemme, fik mig til at fokusere. Jeg kiggede rundt og han satte sig op, inden han omfavnede mig. "Det okay, jeg er her hos dig", sagde han og kyssede mig på skulderen, mens han prøvede at berolige mig. "Jeg havde et mareridt", hviskede jeg og han kyssede mig på halsen, mens han gav mig et lille klem. "Jeg er her", hviskede han og lagde sig ned igen, mens han trak mig med. Jeg rykkede tættere på ham og han tog armen om mig. "Det okay", hviskede han og kyssede mig på panden.

•••

Jeg gabte og dækkede min mund, inden jeg kiggede rundt på personerne i lokalet. Jeg var til et møde hos min far, hvor han ville offentliggøre hvem der fik jobbet som hans assistent. Det job jeg var til jobsamtale for at få. Min far kom ind i rummet og satte sig i stolen forenden af bordet. Han kiggede kort på mig, med et blik der udstrålede skuffelse. "Jeg har samlet jer for at offentliggøre hvem som får jobbet som min assistent", sagde han og kiggede rundt. "Og jeg er glad for at meddele at det er vores helt egne", han stoppede og kiggede smilende rundt. Hans blik landede på mig og jeg begyndte langsomt at smile. "Wendy", sagde han og mit smil falmede. Et overrasket skrig fyldte lokalet, fra den lyshårede pige der sad lidt væk fra mig. Hun kiggede rundt og folk klappede, mens de lykønskede hende. "Mødet er slut", sagde min far og rejste sig op. "Wendy, mød op på mit kontor mandag 9.15", sagde han og tog sin taske, inden han gik forbi mig og ud af lokalet. Jeg stirrede måbende ud i luften og gispede efter vejret. En masse følelser gik gennem min krop. Skuffelse, vrede, svigt. Min far havde selv sagt at min jobsamtale var perfekt. Mine tanker gled tilbage på Zayn og det gik op for mig. Han gjorde det for at straffe mig. Jeg rejste mig op og de kiggede alle på mig, hvilket fik mig til at slå blikket ned og tage min taske. Jeg styrtede ud af rummet og efter min far. "Far", råbte jeg, men han reagerede ikke. "Stephen", råbte jeg og han vendte rundt. Jeg kunne se at han sukkede, da han stoppede op og han kiggede afventende på mig. "Jeg havde aldrig troet at du ville synke så lavt", sagde jeg og han rynkede panden. "Hvorfor fik jeg ikke jobbet? Du sagde jeg klarede jobsamtalen perfekt?", sagde jeg skuffet og han fugtede sine læber. "Du er ikke erfaren nok", mumlede han og trak på skulderne. "Du gør det fordi at jeg er sammen med Zayn, gør du ikke?", spurgte jeg og han sank en klump. Jeg åbnede munden for at sige noget, men lukkede den i igen. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige", sagde jeg skuffet og gik forbi ham, mens jeg sukkede og trak taskestroppen længere op på min skulder. 

•••

"Så han gav dig ikke jobbet?", spurgte Louis og jeg rystede på hovedet. "Sagde han hvorfor?", spurgte han og jeg nikkede, inden jeg kiggede på ham. "Jeg er ikke erfaren nok", mumlede jeg og han sukkede. "Han gav Wendy jobbet", sagde jeg og satte mig med et suk på bænken. Han satte sig ned ved siden af mig og kiggede på mig. "Selvom Wendy har arbejdet der i et år, så er du mere erfaren end den dumme blondine", sagde han og jeg begyndte at grine, mens jeg kiggede fremad. "Jeg tror det er pga at jeg er sammen med Zayn", hviskede jeg og han kiggede på mig. "Kan dine forældre ikke lide ham?", spurgte han og jeg kiggede på ham. "Du kunne heller ikke lide ham i starten", sagde jeg og han sukkede. "Men det kan jeg nu", sagde han og trak på smilebåndet. "Hvor er Zayn egentlig? Hjemme?", spurgte han og jeg fugtede mine læber. "Han skulle noget med Harry", sagde jeg og han nikkede. Hans mobil bippede og jeg bed tænderne sammen. "Jeg må smutte, min far har brug for hjælp", sagde han og jeg nikkede langsomt. "Vi ses", sagde han og vi rejste os op. Han puttede mobilen tilbage i sin taske og gav mig et kram. "Vi ses", sagde han og jeg sendte ham et smil. "Og ikke tag det med jobbet så tungt. Du finder et andet job", sagde han og klappede mig på skulderen. "Tak", sagde jeg og kyssede ham på kinden. Han sendte mig et overrasket smil, inden han vendte rundt og gik væk. Jeg fugtede mine læber og kiggede rundt, inden jeg gik hen mod parkeringspladsen, hvor min bil holdte parkeret.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...