Reputation | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2014
  • Status: Færdig
Lucy Millar tilhører overklassen, da hendes forældre er meget rige og betydningsfulde i New York. Da Lucy møder Zayn Malik, der rigtigt tilhører underklassen, men lyver om at tilhøre overklassen, ændres Lucy's liv. For Zayn er en bad boy der lever livet med fester, bandekrige og er berygtet i New Yorks natteliv. Det er en kærlighed der kan sætte Lucy's families omdømme på spil. [ Husk at se traileren! ;) ]

27Likes
33Kommentarer
4731Visninger
AA

12. 10

Der var stilhed under efter middags teen. "Har du planer for i aften Lucy", spurgte min mor og kiggede på mig. "Ja", sagde jeg stille og stirrede ned i min te, som jeg rørrede langsomt rundt i. "Lucy skat, du har rørt rundt i den te i omkring 5 minutter, jeg tror den er fin nok nu", sagde min far og tog min hånd, hvilket fik mig til at kigge på ham. "Hvilke planer har du for i aften", spurgte min mor og jeg kiggede på hende. "Jeg skal på en date", sagde jeg og sendte hende et smil, inden jeg tog en slurk af min te. Min mor smilte stort og kiggede på min far. "Så dig og Louis har endelig fundet sammen", spurgte min far glad og jeg blev kvalt i min te, så jeg spyttede teen og hostede. "Nej", råbte jeg nærmest og de rynkede begge panden, mens de kiggede på hinanden. "Zayn. Jeg skal ud med Zayn", sagde jeg og min mor sukkede. "Lucy, jeg vil ikke have at du går ud med ham", sagde hun og foldede sine hænder foran sig, inden hun støttede sit hoved på dem. "Hvorfor ikke?", spurgte jeg og hældte lidt vand op i et glas, inden jeg tog en slurk. Man kunne ikke undgå at høre irritationen i min stemme, hvilket fik mine forældre til at sende mig et skuffet blik. "Kan du ikke se hvilken type han er?", spurgte min far og jeg kiggede på ham. "Han lyver dig op i ansigtet Lucy. Han er ikke rig", fortsatte han og jeg strammede grebet om mit glas i frustration. "Han er ikke god for dig", afsluttede min mor og jeg kiggede på hende. "Louis er bedre", sagde min far og jeg strammede grebet hårdere om glasset. Glasset trykkede mod min hud. "Han er en taber", min fars ord, fik mig til at mase ordenligt sammen om glasset, så det gav efter. Glasskår blev spredt ud over bordet og borede sig ind i min hånd. Et chokket gisp forlod mine mors læber og jeg kiggede vredt på dem. "Zayn passer på mig", sagde jeg hårdt og skubbede stolen ud, inden jeg forlod rummet og gik ud af døren. Jeg gik væk fra huset, med blod dryppende fra hånden. Et halvkvalt hulk forlod mine læber og jeg tørrede mine øjne, så blod blev tværet ud i mit ansigt. Jeg hev efter vejret og var ved at snuble, så jeg endte med at knytte hånden og bore glasskår mere ind i min hånd. 

Jeg trådte ind af døren til lejlighedskomplekset og drengene sendte mig et smil. Da de så blodet i mit ansigt og ud over min hånd, stivnede de. "Hvor er Zayn?", spurgte jeg og sank en klump. De pegede hen mod et rum og jeg gik derhen. Jeg bankede på og bed mig selv i læben, mens jeg trippede lidt med foden. Døren blev åbnet og Harry kom frem i døren. "Lucy", sagde han overrasket og hans øjne gled hen over mit ansigt. "Hvad er der sket", mumlede han og jeg åbnede munden for at sige noget, men Harry blev rykket væk og Zayn kom frem. "Lucy, hvad er der sket?", spurgte han bange og tog mit ansigt i hans. Jeg slog blikket ned og en tårer trillede ned over min kind. "Mine forældre har regnet ud at du ikke er rig", sagde jeg og han sukkede. "De blev ved med at svine dig til og i frustration, smadrede jeg et glad og", jeg stoppede og løftede min hånd. Hans blik blev uroligt og han tog forsigtigt fat om mit håndled, så han bedre kunne kigge på hånden. "Hent Liam", råbte han og jeg fugtede mine læber. Han trak mig ind i et rum og jeg kiggede rundt. "Er det her dit værelse?", spurgte jeg og sendte ham et smil, han hurtigt gengældte. Han nikkede og jeg satte mig på hans seng, mens jeg kiggede rundt. Zayn satte sig på hug foran mig og jeg kiggede på ham. "Dine forældre kan ikke lide mig og Louis kan ikke lide mig", sagde han og sukkede, mens han masserede hans tindinger. "Jeg kan lide dig", sagde jeg og han fnes lidt, men hans ansigt blev alvorligt. "Jeg giver ikke op Zayn", sagde jeg og han kiggede på mig. Hans øjne var urolige og fyldt med sorg. "Det er ikke dem der skal være sammen med dig. Det er mig", sagde jeg og et smil bredte sig over hans læber. Vi sad og kiggede på hinanden længe, inden nogen trådte ind og vi kiggede hen mod døren. "Liam", sagde Zayn og rettede sig op. "Det er hendes hånd", sagde han og drengen, Liam, nikkede og gik herover. Han satte sig på hug foran mig og tog stille fat om min hånd, inden han kiggede på den. "Vi skal have fjernet glasskårene og renset sårene", sagde han og kiggede på mig. Jeg nikkede og kiggede på Zayn. "Jeg tror vi bliver nød til at flytte den date", sagde han skuffet og satte sig på en stol. "Vi holder da bare en date her", sagde jeg og han sendte mig et smil.

•••

Stilheden fyldte mørket og gjorde det mere behageligt at ligge her med Zayn. Hans arm var omkring min talje og hans hage hvilede på toppen af mit hoved. Hans åndedræt og hjertebanken gjorde mig rolig og jeg lukkede øjenene i, mens jeg nød øjeblikket. "Zayn", sagde jeg og brød stilheden, mens jeg langsomt åbnede øjnene. Der var stille lidt, inden han svarede: "ja". "Er det her seriøst?", spurgte jeg og han rykkede lidt på sig. "Hvilket?", spurgte han og jeg fnes, inden jeg sagde: "os?". Jeg kiggede på ham og lyset fra månen, lyste hans ansigt op. Et smil spillede over hans læber og han nikkede, inden han fugtede sine læber. "Ja. Det vil jeg tro", sagde han og kørte en hånd hen over mit hår, mens han rykkede mig tættere på ham. Følelsen af at være så tæt på ham i det øjeblik, gjorde mig glad. Men alligevel, blev jeg urolig. Mine forældre vidste ikke hvor jeg var, og det kunne godt ligne dem at havde sendt samtlige politi enheder ud efter mig. Et suk forlod mine læber og jeg sank en klump. "Du er bekymret for dine forældre", sagde han og jeg nikkede. "Jeg har aldrig gjort sådan noget her før", mumlede jeg og han kyssede mig på panden, inden han sagde: "en gang skal jo være den første. Sådan er det med alting". "Jeg mener det faktisk", mumlede jeg træt og han strøg mig over håret. "Ja undskyld, jeg forstår godt hvad du mener", sagde han og jeg lukkede øjnene i. "Jeg havde bare håbet på at mine forældre kunne lide dig, så jeg ikke behøvede at stikke af fra dem for at se dig", sagde jeg og han tog bedre fat om mig. "Det samme med Louis", tilføjede jeg og han sukkede. "De skal nok kunne acceptere tanken om os to sammen", sagde han og kærtegnede min kind. "Men det bliver nok svært", sagde jeg og han fugtede sine læber. "Hvorfor?", spurgte han stille og jeg rykkede lidt på mig. "Det du sagde. Med den måde han kiggede på mig på", mumlede jeg og jeg kunne se at han smilte. "Han skal nok acceptere det, Lucy. Han holder af dig", sagde han og tog bedre fat om mig. Han kyssede mig på panden og jeg smilte, inden jeg tog hånden om bag hans nakke og pressede mine læber mod hans igen. Han kyssede mig en enkelt gang, inden han omfavnede mig og lagde hovedet tilbage på sin pude. Jeg lukkede øjnene i og lod søvnen overtage min krop. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...