Unbelievable secrets

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2014
  • Opdateret: 12 feb. 2014
  • Status: Igang
Kate, Tiffany, Justine og Stella er bedste veninder og de mest populære piger i deres by. De er smukke, men med mørke hemmeligheder. En dag fører en af deres utrolige hemmeligheder til en af pigernes død. De andre piger er de eneste der kender til deres bedste venindes død. Eller er de? Finder de fire piger kærligheden, når to britiske youtubere kommer til byen. Eller da en pludselig får en hemmelig affære med Justin Bieber eller Jensen Ackles.

2Likes
0Kommentarer
141Visninger
AA

2. Forhistorie - Don't need money

(Tiffanys synsvinkel)

 

Jeg tager de lyserøde sko af, selvom de er vildt flotte, men de sølv palliet stiletter fra Louboutin er betydeligt mere elegante. Jeg beder om dem i størrelse 37. Den efterhånden ret irriterede butiksassistent nikkede, og gik ud bagved. Jeg kan snildt have prøvet 30 par sko nu, og de ligger rundt på gulvet. Det var godt, jeg ikke skal rydde op efter dette. Jeg samler mine egne sko op, og lægger dem i min taske, kigger på et par citrongule stiletter fra Marc Jacobs. Da jeg undrer mig over, hvordan jeg har kunne forestille mig gå i dem, kommer ekspedienten tilbage med snart mine Louboutin stiletter. Hun stillet kassen foran mig. 
"Er det okay, hvis jeg først lige sætter de andre par på plads først?" spørger hun skarpt, jeg prøver at snakke udenom, ved at spørger efter de klassiske Chanel støvletter i hvid og sort med sløjfer i størrelse 37. Ekspedienten tøvede og gik ud bagved for at hente dem. Jeg prøver at tage de sølv Louboutin stiletter på. Jeg rejser mig op, og kigger ind i spejlet. De ville passe perfekt til min nye Dolce Gabbana kjole. Jeg lægger mærke til en brun tot hår stikke ud fra det lyse, så jeg skynder mig at prøve at stikke den indenunder igen. 
Ekspedienten kommer tilbage med en ny æske.
"Er det okay, hvis jeg lige hurtigt går på toilet, og kommer tilbage?" spørger jeg og smiler. 
Hun nikker, og sætter sig ned på prøve stolen, og begynder at rydde op. Heldigvis lægger hun ikke mærke til at jeg stadig har skoene på, da jeg går ud på toilettet. Der er ingen på toilettet, hvilket giver mig en mulighed for at tage parykken af,  og gemme den i min taske. Jeg tager et par solbriller op fra min taske, og lægger dem ved siden af håndvasken. Jeg tager den lyse paryk af, der afslører mit rigtige hår. Karamelbrunt med lyse striber, der går til skuldrene, og har flotte naturlige bølger, som man dog ikke kan se, da det er sat op. Jeg klemmer parykken ned i min taske, og lyner den hurtigt, hvis der skulle komme nogen ind. Jeg tager den elastik ud af mit hår, som havde det op i en knold, for at jeg kunne have parykken på. Jeg svinger hurtigt med håret op at få det til at se mere naturligt ud. Jeg finder en plads til elastikken i side lommen af min taske. Jeg tager min top af, vender den med vrangen ud ad, som afslører et nyt blomster mønster, og tager den på igen med vrangen ud ad. Til sidst tager jeg mine Rayban solbriller på, der dækker for det meste af mit ansigt.
Jeg går selvsikkert udfra toilettet, og går efter udgangen i mine nye Louboutin stiletter. Jeg ser tilbage efter ekspedienten, som snakker med en kunde, som har en krise. Skal hun vælge sin bikini i lavender eller blå? Jeg griner i mig selv, og kigger tilbage igen. Jeg ser centervagten og smiler til ham. Han smiler venligt og bekræftende tilbage. 
Jeg går ned mod bussen, og tager 7'eren der holder lige ude foran mit hus, så der heldigvis ikke nogen der ser mig tage bussen. Det ville ødelægge mit omdømme. Mit omdømme er min status, min status er min popularitet, min popularitet er min magt, og min magt er min vigtighed. Jeg elsker at være vigtig. 
Jeg sætter mig bagerst i bussen, så ingen lægger mærke til, at jeg er der. Jeg kigger ud af vinduet, for at ingen i bussen genkender mig. Det går godt indtil tredje stop, hvor en dreng fra klassetrinnet under mig sætter sig ved siden af mig. Garret Morris hedder han. Jeg fortsætter med at kigge ud af vinduet, da jeg skal af to stop senere. Da vi er ved at nå mit stop, prøver jeg at ændre min stemme, og spørger om jeg må komme ud, imens jeg kigger ned i jorden. 
"Jo selvfølgelig" svarer han, og rejser dig for at lade mig komme forbi. "Du virker lidt bekendt, kender jeg dig?" 
Jeg skynder mig forbi, og ud af bussen, når døren åbner, for at undgå hans spørgsmål. Jeg håber, han ikke opdagede, at det var mig. Hvilket han ikke gjorde. Alle ved at jeg er stolt af at være mig, og jeg ville ikke skjule det. Men jeg er ikke stolt af økonomien i min familie. Vi bor i et gammelt hus med 3 værelser, så mine søskende deler værelse, og jeg har mit eget, og min forældre har et.
Jeg kommer ind på mit værelse, og lægger min taske på min rodede seng, og tager mine nye stiletter af, og går overmod mit store spejl. Jeg tager fat i siden af spejlet og hiver ud ad, så den åbner op som en dør, og afsløre et hemmeligt rum. Jeg fandt rummet to uger efter vi flyttede ind. Spejlet hørte til huset. Det er herinde, jeg gemmer alt det jeg har købt uden penge.
Jeg sætter stiletterne i en tom plads på hylden. Jeg henter min taske, og tager parykken op, og lægger den på et gammelt skrivebord, jeg har sat ind i rummet, da mine forældre var i udlandet. Jeg går ud fra rummet med min taske, og lukker spejlet efter mig. Mine egne sko sætter jeg ind i mit skab, som jeg har haft siden jeg var 9 år gammel. 
Jeg smider mig i min seng, og lander på en hårbørste, jeg brugte imorges. Jeg smider den til side, og lægger mig til rette.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...