kampen mod sygdom

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 18 feb. 2014
  • Status: Igang
Laura Larsen er en sød sjov, og smuk pige. Hun elsker sin mor Maria Maties er Lauras bedste ven, de begge to er forelsket i hinanden. men ingen af dem tør, at sige det. Laura for en sygdom der hedder kraft. Kommer Laura og Matias sammen overlever Laura læs og find ud af det.

1Likes
0Kommentarer
258Visninger
AA

2. Døden og kælighed

 

Min alarm vækkede mig klokken 8:00 om morgenen. Jeg gik ind på min mors værelse for at se om hun måske, havde lagt sig der, det kunne da godt være. Men det havde hun så ikke, jeg gik ned af trapperne og hen til stuen. Der lå hun fredfyldt og sov, jeg vil ikke vække hende. Jeg lavede lidt mad til hende. Endelig var jeg blevet færdig med at lave pandekagerne. Jeg vækkede hende stille roligt, jeg lagde pandekagerne ved siden af hende ” godmorgen mor ” ´´ godmorgen min pige`` sagde hun. Hun smilede taknemligt til mig. Jeg tog selv nogle pandekager og spiste dem, før vi fik set os om, havde vi spist alle pandekagerne. ”Mor hvad sagde lægen til dig?” Jeg tog mig endelig sammen til at spørge hende. Jeg havde tænkt over hvad det kunne være hele natten. Nu ville jeg vide det. ´´ Hør her min pige, du skal blive på hospitalet i nogle dage, du har fået en sygdom, der hedder kræft, og jeg er virkelig ked af det skat.” Desværre er der intet at gøre ved det end bare at håbe på du bliver rask`` sagde hun. Jeg kunne se tårerne løber om kamp ned ad hendes kinder.

Det var som om alt gik i stå, lige der. Hun sagde ordet kræft. Jeg havde hørt så meget om den sygdom, mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere. Lige nu havde jeg en hel masse tanker i mit hoved. Havde jeg kræft? Tanken om at jeg måske vil dø allerede som kun 17 årig skræmte mig, hvad med min venner, og ikke mindst min familie. Skulle jeg bare forlade dem? Det kunne jeg ikke. Jeg begyndte at blive lidt svimmel, det eneste jeg hørte var: ”sig noget min skat.” Inden alt ting blev sort.

Da jeg vågnede, lå jeg i en seng, hvorfra jeg kun kunne se hvide vægge. Jeg kendte det her sted alt for godt. Jeg lå på hospitalet. Jeg fik en sms af min bedste ven Matias.

 

Matias: ”Hej søde jeg kommer over til dig om lidt, din mor har fortalt, hvad der er sket  -  virkelig ked af det  skal gå ud over dig. Din Matias ”.

 

Jeg svarede: ” Hej Matias. Virkelig glad for du kommer, du den bedste. Din Laura”

 

Jeg lagde mobilen fra mig, jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er forelsket i min bedste ven Matias, men jeg har aldrig kunne få mig selv til at fortælle ham det. Jeg er bange for, han ikke føler det samme for mig. Vores venskab kunne blive ødelagt, det vil jeg helst ikke. Tanken om, jeg måske aldrig vil få chancen til at fortælle ham, hvad jeg føler for ham, gør ondt. Jeg kunne mærke tårerne trille ned af mine kinder. Jeg tog min guitar frem og begyndte at spille, mens jeg sang.

 

Everyday is so wonderful

 

then suddenly it's hard to breathe now and then i get inscure from all the pain i'm so ashamed i am beautiful no matter what they Words can't bring me down i am beautiful in every singel way yes wordcan't bring me down

 

oh no  so don't you bring me down today

 

to all you freinds you're delirious. So consumed in all your doom, ohh

 

Trying hard to fill the emptiness. The pieces gone left the puzzle undone ain't that the way it is.

 

Jeg blev afbrudt af en dør, der blev åbnet, du synger godt, det er en smuk sang. Har du selv skrevet sangen spurgte han. Det var Matias, han havde lyttet, mens jeg sang. Ja, jeg har selv skrevet den.” Men den er ikke færdig endnu” sagde jeg.” Laura ved du hvor meget jeg har savnet dig skat?”” Hvorfor har du ikke skrevet til mig?” sagde han.  ”Jeg har skam også savnet dig skat. Jeg ved ikke rigtig jeg ville ikke være til nogen besvær” sagde jeg.`` Laura du ikke til besvær, jeg holder virkelig, meget af dig jeg vil altid have tid til at være sammen med min prinsesse ``sagde han.

 Jeg blev virkelig glad for de ord han sagde til mig, det ramte mig virkelig.`` Laura der er noget, jeg vil fortælle dig, jeg har aldrig turde fortælle dig det. Men nu vil jeg gøre det Laura, du aner ikke hvor meget du fylder i mine tanker hver dag. Jeg elsker dig mere, end en bedste veninde Laura.  Jeg har været forelsket i dig, siden den dag jeg så dig, men jeg har været bange for at fortælle dig det, for tænk hvis det vil gå ud over vores venskab. Jeg vil ikke risikere at miste dig, det vil jeg ikke kunne klare. Laura, du den jeg vil tilbringe hele mit liv med, hvis jeg går ud i verden kan jeg ikke finde, en person der er ligesom dig. Den pige, jeg er forelsket i og vil tilbringe resten, af mit liv med ligger lige foran mig - det er dig Laura. Tanken om, at du måske ikke er her mere dræber mig langsomt, Laura jeg mener det, jeg elsker dig. Hvis du dør dræber jeg mig selv Laura jeg elsker dig`` sagde han.

Tårerne trillede ned ad hans kinder. Jeg kunne ikke holde det ud mere, jeg kunne slet ikke holde min tårer tilbage, jeg lod dem frit løbe ned af mine kinder. Det eneste ord jeg kunne få ud af min mund, var: ” jeg elsker også dig Matias.” Et smil blev plantet på hans læber og det smittede også af på mig, så jeg smilede også. Vi blev afbrudt af en læge, der kom ind. Han bad Mathias om at gå, desværre. Matias lagde en buket ved siden af mig, og et brev, han sagde jeg ikke måtte åbne før i morgen. Han gav mig et kys på kinden, og så var han gået.

Næste morgen kom lægen ind til mig, han sagde, at jeg desværre ikke ville overleve. Jeg var ikke overrasket, jeg viste godt, at jeg ikke ville overleve og kun havde 24 timer tilbage. Jeg tændte for tv'et, jeg så nyheder, der var ikke noget spændende, jeg skulle til at slukke, men så tog et navn min opmærksomhed. ”Matias Nielsen kastede sig selv ud fra sjette sal, mens han havde et skilt i hånden, hvor der stod: ” jeg elsker dig Laura, vi ses i himlen.” Tårerne løb ned af mine kinder, jeg kunne ikke fatte at han begik selvmord for min skyld, jeg tog brevet som Matias havde givet mig og læste:

Kære Laura

Når du læser det her, har jeg nok forladt denne verden.

Laura jeg elsker dig højere end alt andet. Du er den pige, jeg ville tilbringe hele mit liv med.

Men hvis du dør. Dør jeg også, jeg vil ikke leve, hvis du ikke gør.

Jeg venter på dig i himlen din Matias<3<3

 

Jeg viste ikke, hvad jeg skulle gøre, lige nu vil jeg bare gerne dø, og det kunne kun gå langsomt.

Jeg skrev et afskedsbrev til alle mine venner og min mor. På badeværelset smadrede jeg glasset, tog rigtig mange piller, der lå i et skab, tog et glasskår og stak den ind præcis i mit hjerte. Blodet strømmede ud af mig. Det eneste jeg kunne se var det røde blod som flød på gulvet inden alt blev sort for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...