kampen mod sygdom

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2014
  • Opdateret: 18 feb. 2014
  • Status: Igang
Laura Larsen er en sød sjov, og smuk pige. Hun elsker sin mor Maria Maties er Lauras bedste ven, de begge to er forelsket i hinanden. men ingen af dem tør, at sige det. Laura for en sygdom der hedder kraft. Kommer Laura og Matias sammen overlever Laura læs og find ud af det.

1Likes
0Kommentarer
260Visninger
AA

1. blodprøven hos lægen

Lauras synsvinkel

Jeg var lige stået op, klokken var kun 8:00 om morgenen, jeg var tidelig oppe i dag, jeg skulle jo også til lægen. ´´Laura skynd dig at komme her ned og få noget morgenmad, vi skal gå om lidt´´ råbte min mor nede fra køkkenet. Jeg skyndte mig ud på badeværelset, og gjorde det man sædvanligvis gør på et badeværelse, du ved børster tænder og alt det der. Jeg løb ned af trapperne og gik ind i køkkenet, hvor min mor dækkede bor til os. Jeg bor med min mor, min far forlod os der jeg var 10 år, nu er jeg 17 år. Jeg gav min mor et kys på kinden og satte mig på en stol ved bordet. Min mor hedder Maria, hun er kun 35 år stadig ung, hvis du spørger mig. Jeg elsker min mor utrolig højt, hun betyder alt for mig. Hun er seriøst den bedste mor, man kan finde i hele verden. Min mor havde lavet pandekager, jeg elsker pandekager utrolig meget. Jeg kunne gifte mig med dem, ej jeg laver bare sjov. Jeg var i hvert fald ikke langsom til at spise dem, tror jeg har spist 10 stykker, døm mig nu ikke vel, jeg får det ikke så tit, så lad mig lige nyde det den ene gang.

Mit tøj bestod bare af nogle sorte cowboys bukser, og en bluse med skriftet swag på, og mine sko var bare nogle sorte Converse. Jeg sad i bilen med min mor, jeg tændte for radioen, de afspillede en af min ynglings sange. Den hedder ’Marry You’ by Bruno Mars. Ved godt den er gammel, men jeg elsker den stadig. Jeg skrålede med på sangen, jeg at synge og skriver selv nogle gange sange, men jeg synger mest, når jeg er ked af det.

Lige nu stod vi foran Rigshospitalet, jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal lave her, ”Mor hvorfor skal jeg overhovedet være her?” ´´ De skal bare tage en blodprøve skat, ikke andet`` sagde min mor.

Jeg hader at få taget blodprøver, jeg bryder mig slet ikke om nåle. ”Laura Larsen” råbte en ung dame. Hun kom hen til mig, jeg vil tro hun var 20 år eller måske 21.  Jeg blev ført ind i et rum, min mor gik med mig ind, det er altid rart at have min mor ved min side. Jeg føler mig så tryg, når hun er ved siden af mig, det er som om intet kan gøre mig ondt. Jeg var blevet færdig med blodprøven og lige nu snakkede min mor med lægen, der tog blodprøven. Mor så glad ud, mere trist vil jeg sige. Gad vide hvad lægen havde sagt? Jeg spurgte ikke, selvom hun ikke havde sagt et eneste ord til mig gennem hele køre turen. Jeg gik op på min værelse skiftede til nattøj og gjorde mig klar til at sove. Jeg gik ned i stuen for at drikke noget vand. Mor lå på sofaen i stuen, jeg kunne se hun havde grædt meget. Jeg tog en dyne og lagde den over hende. Jeg kyssede hende på kinden: ”Godnat mor, jeg elsker dig”. Hviskede jeg i hendes øre.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...