10 days to kill him | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2015
  • Opdateret: 15 jun. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid nemt at løbe fra sine problemer - selvom det i længe er lykkes godt for 22-årige Kaylie Forzate. Da hendes søster sprang ud foran et tog på grund af psykiske problemer, begyndte Kaylies liv at gå ned af bakke; for hun havde ikke kun mistet sin elskede søster, men også sin bedsteveninde. Hun sank længere og længere ned i en depression og begyndte at købe stoffer og alkohol for over tusinde kroner, som hun slet ikke havde, af skolens populære fyr Zayn Malik. Da Zayn efter syv år finder Kaylie igen med tomme lommer, giver han hende mulighed for at slippe fra hendes gæld til ham, med en anden opgave. Problemet er bare, om hun kan få sig selv til at gennemføre den, når følelserne bliver indblandet.

19Likes
35Kommentarer
6389Visninger
AA

4. ✷ 9 days left ↻


"Vidste du godt, at selvom du græder, er du virkelig smuk?"



Solen skinnede gennem de hvide gardiner og lyste hele rummet op. Langsomt åbnede jeg mine øjne og satte mig op i sengen. Jeg havde ikke fået taget mit makeup af fra igår, så min mascara havde klumpet sig sammen, og det var ret svært at få dem skilt fra hinanden og åbnet mine øjne helt op.

Med øjnene på klem kiggede jeg rundt i rummet, og da jeg opdagede den tomme plads ved siden af mig gik der ikke længe, før jeg med et fik dem åbnet helt. Han var væk.

Fordi jeg ikke havde drukket noget igår, kunne jeg sagtens huske hvad der var sket; vi havde haft sex lige her i min seng og vi havde fået den til at knirke, så det havde vi grinet rigtig meget af, inden vi lagde os til at sove - men nu var han væk. 

I en fart sprang jeg op fra sengen og kiggede lige hurtigt, om det kunne være han bare var faldet helt ned, men han var helt væk for real. Sengetæppet duftede dog af ham; den svage duft af vanilje, som giver en lyst til vaniljeis. 

Jeg gennemgik stuen, køkkenet, toilettet, badeværelset, baggangen, garagen, mit værelse(en ekstra gang), mine forældres værelse og deres badeværelse. Han var der ikke, og han havde heller ikke efterladt noget; ingengang en lille seddel som sagde tak for den fantastiske sex. 

Jeg sparkede irriteret ind i sofaen. Hvordan skulle jeg nogensinde finde ham igen? Og hvorfor forlod ham mig bare? Havde han ikke lyst til at se mig igen? Zayn vil give mig den største røvhul, hvis han opdager at han er væk nu. 

Mine knæer rystede allerede ved tanken om det, og jeg kunne mærke hvordan min krop langsomt begyndte at gå i panik for.. hvad fanden skulle jeg nu gøre!? Fortvivlet gik jeg fortvivlet rundt i cirkler inde i stuen og tænkte på hvad jeg skulle gøre nu. 

Efter længe blev jeg enig med mig selv om at det ville være bedst, hvis jeg gik til Zayn igen, selvom jeg ikke havde lyst. Jeg rev mine gamle slidte gule gummistøvler på og tog min regnjakke på, da jeg spottede at det støvregnede udenfor. 

Jeg fandt mig selv gå ned af den efterladte gade igen. Her var ingen biler der kørte igennem overhovedet, hvilket jeg fandt lidt mærkeligt. Det var også mærkeligt hvorfor min mor ikke tog den her vej ned til supermarkedet, istedet for den store omvej. Ved hun overhovedet der er en gade herinde? 

Jeg kunne ikke huske hvilket hus det var Zayn og Liam befandt sig i igår, så jeg var rimlig meget fuckd. De lignede alle sammen hinanden med de slidte hvide vinduer og de røde beskidte mursten. Og sjovt nok, var alle vinduerne dækket og helt mørke, præcis som Zayn og Liams. 

Jeg sukkede og gav op. Hvad skulle jeg så nu gøre? Min mave rumlede, men mad var det mindste jeg kunne tænke på lige nu; jeg var nød til at finde Harry igen. Men jeg havde bare ingen idé om hvor. Han kunne jo være hvor som helst. Det kunne jo sagtens være han slet ikke boede her i London, men bare var her for en nat. Åh, han kunne være hvor som helst. Jeg skulle havde bundet ham fast til sengen igår. 

Jeg bestemte mig for, at jeg ville gå lidt rundt i Londons gader, for at se, om han pludselig dukkede op. Selvom det ar en chance ud af en million havde man da lov til at håbe på et mirakel. Først tog jeg til de diverse serværdigheder som London Eye, Buckingham Palace og Tower of London. Efter de mange lange busturer gik jeg ned langs Oxford Street, men endnu engang uden held. Han var ingen steder, og nu havde jeg brugt en hel dag på det her. 
Klokken ramte fire, og min mave rumlede som aldrig før, men jeg spiste ikke før jeg fandt ham. Han må være et sted, jeg nægter at tro, at han ikke befinder sig her i London.

Mine ben summede af smerte og jeg forstod det godt, for jeg havde gået så fandes langt idag, så derfor besluttede jeg mig for at sætte mig på en bænk inde i parken og slappe lidt af. 

Her var ikke så mange mennesker i parken som igår, men det er også klart, det er overskyet og støvregnede stadig en smule. Mit hår og tøj var blevet plask vådt, og det var pisse klamt og mine underbukser sad oppe i min røv.
Scenen fra igår var ved at blive pillet ned af en masse mænd. De hørte høj radio, en kanal med mainstream musik og hvis der var noget jeg hadede, så var det mainstream musik. 

"Kaylie?" 

Et sus gik igennem min mave, og først troede jeg det var Gud der bare lavede sjov med mig, men nej, det var fandme rigtigt. "Harry!" udbrød jeg lettet og havde lyst til at springe op og kramme ham. Han havde en hat på, som dækkede hans fine krøller og en lang sort frakke på. "Hvor sjovt, jeg plejer aldrig at møde mine one night stands igen." han smilede skævt til mig og kiggede ned i jorden, "men jeg havde faktisk håbet på, at møde dig igen." 

Endnu engang blussede mine kinder op og jeg blev varm i hele kroppen, selvom jeg frøs som en sindssyg. "Hvorfor gik du så i morges?" spurgte jeg undrende og stak mine hænder ned i min jakkelomme. 
"Fordi vi jo bare havde et one night stand, også troede jeg ligesom at hvis jeg bliv liggende om morgen, så ville du synes det var mærkeligt fordi.. ja." han trak på skulderne, "men jeg må indrømme jeg længe lå og kiggede på dig; du ser meget sød ud, når du sover." 
"Hold nu op," fniste jeg og slog ham på skulderen, "din lille charmør." 

Pludselig rumlede min mave igen højt, hvilket også skete for mig, da jeg var imod London Tower i bussen.. det var rigtig akavet, alle kiggede på mig og nogle grinede endda også. Han kiggede forvirret på mig, "der er vidst en der er sulten." fniste han. Jeg sukkede, "har ikke spist siden igår." 
"Så må vi se at få noget mad i dig. Hvad har du lyst til? Sushi, kinesisk?" spørgere han undrende. Jeg løfter det ene øjenbryn og smiler skævt, "sig mig Harry Styles, inviterer du mig på date?" Han slikker sig om læberne og bider derefter i dem, "kun hvis du siger ja." 

Jeg sætter en hånd i siden, "hmmm. Lad mig tænke.." han sukker og smiler stort til mig. "Kom nuuu." beder han og sender mig et sødt smil. "Spørg mig rigtigt." fniser jeg, "ned på knæ!" Han laver store øjne og en der opstår en stilhed mellem os i nogle få sekunder, før vi begge bryder ud i grin. "Godt forsøgt, det må blive en anden gang." 

Harry inviterede mig ind på en lille café, som hed 'Notes'. Her hang en fantastisk duft af kaffe i luften. Teamet var meget enkelt og hyggeligt herinde med starinlys rundt omkring på de brune møbler, selvom der var rigtig mange, var det ikke for meget. "Hvad kunne damen tænke sig?" spurgte han og skubbede menukortet hen til mig. 

Vi havde besluttet os for ikke at tage på restaurant, da klokken jo kun var fire og det ikke helt var klar til aftensmad endnu, derfor valgte vi café. Her var et stort udvalg af mange forskellige kager og forskelligt kaffe. Desværre havde jeg ikke den største lyst til kage, men mere rigtig mættene mad. 

"En sandwitch med bacon og kylling.." sagde jeg og rakte ham menukortet, "uh og en kop kaffe!" han nikkede og rejste sig op, "så går jeg lige op og bestiller." 
Harry gik op til disken og stillede sig i kø, bag en høj dame. Jeg stod lidt og studerede ham bagfra og uheldigvis kiggede han tilbage, hvor jeg sad og kiggede på hans røv. Han smilede skævt til mig, og jeg kiggede forlegen ned i mit skød. Hvorfor skal jeg altid være så pinlig? 

Efter lidt tid kom Harry tilbage med et fad, hvor min sandwitch og kaffe stod på. Harry havde bestilt en banankage og varm kakao med flødeskum. Jeg fortrød lidt jeg ikke havde bestilt kage, for den så virkelig god ud. 

"Sjovt, banankage er min yndlings." grinede jeg, da han havde taget en bid af sin kage. Han smilede stort til mig og tørrede sig om munden, "det er også min." 

Daten forløb utrolig godt. Vi grinede helt vildt og snakkede frem og tilbage om alt muligt. Det viste sig at vi havde meget tilfælles; vi elskede begge to musik og at synge. Jeg fik ham overtalt til at synge lidt for mig, og han havde den perfekte hæse stemme med en flot klang. Han fortalte mig, at hans drøm var at blive kendt en dag - præcis som jeg også altid har ønsket mig. 

Heldigvis havde han heller ikke lyst til at afslutte daten, så vi bestilte en kaffe to go og aftale at gå en tur gennem parken. Der var noget specielt derinde i dag nemlig. 

Harry fortalte at der bliver tændt en masse starinlys i små forskellige skåle i forskellige farver nede på jorden, og det så skal forstille forskellige mønstre, symboler og tegn. 'Lysfest' som det hed blev åbenbart holdt en gang om året her i London, og jeg må indrømme at jeg aldrig nogensinde har hørt eller har været til det, selvom jeg har boet her i mange år nu. 

"Det er virkelig smukt." sagde jeg til ham, da vi stod og kiggede på nogle starinlys som var formet som det engelske flag. Han nikkede og sendte mig et lille smil. 

"Jeg vil faktisk gerne høre noget mere om dig Kaylie. Jeg synes det er mig der har snakket hele dagen." smågrinede han. Jeg bed mig en smule i læben, "hvad vil du høre?" Han trak på skulderne, "det hele." 

"Uhm.. Jeg har boet her i London med min familie i mange år. Min mor, min far og min søster.. som desværre gik bort for nogle år siden. Hun havde nogle selvtillidproblemer og sprang ud foran et tog." jeg mærkede hvordan tårrene pressede på, "hun var virkelig den bedste søster nogensinde, og det gjorde rigtig ondt at miste hende på den måde. Jeg havde ingen idé om, hun havde det så dårligt. Jeg troede hun fortalte mig alt, men åbenbart nej.. Hvis jeg dog bare vidste hvordan hun havde det.. jeg ville havde hjulpet hende.. hun var min bedsteven." en tårre trillede ned langs min kind og vi var stoppet op. "Siden hun gik bort begyndte mit liv at gå ned af bakke. Jeg uhm.. jeg gik til fester hver aften og drak mig helt væk hele tiden. Faktisk sad jeg lige der hver nat og drak." jeg pegede over på den tomme bænk foran søen. Han kiggede kort hen på den, før han kiggede tilbage på mig.

"Du behøver ikke at fortælle det Kaylie." han lagde en hånd på min skulder, "men det gør mig virkelig glad, at du gør." jeg smilede til ham og grinede en smule, inden jeg tørrede mine øjne. "Vidste du godt, at selvom du græder, er du virkelig smuk?" 

Jeg fniste og kiggede ned på mine sko, fordi jeg endnu engang begyndte at rødme. "Stop det." 
"Stop hvad?" spurgte han og løftede mit hoved, så jeg kunne op på ham igen, "skal jeg stoppe med at sige sandheden?" 

Vi stod i få sekunder og kiggede hinanden dybt i øjnene, før en ringetone gav et sæt i os begge. Harry undskyldte kort, før han trak den op af lommen, kiggede kort på den og tog den så op til øret. "Hva så?" 

Jeg stod lidt og stirrede ned på mine fødder, mens han snakkede med en eller anden. "Jeg kommer med det samme okay?" Han tog mobilen ned og lagde den i hans lomme. Jeg bed mig i læben og sukkede lydløst. "Hvem var det?" 
"Undskyld Kaylie, jeg er nød til at gå." svarede han bare. Hans ansigt havde ændret sig utrolig meget og hvis jeg ikke tog megen fejl, var hans øjne også blevet mørkere.

"Det har virkelig været hyggeligt og jeg håber vi kan gentage det en anden dag.. Må jeg ikke få dit nummer?" Jeg nikkede, og han trak sin mobil op fra lommen igen. Jeg skrev mit nummer ind og navngav mig selv som Kaylie og derefter et lille hjerte. Han grinede kort over det, før han hurtigt gav mig et kys på kinden og derefter begyndte han at gå med lange skridt væk. Jeg stod længe og kiggede efter ham. Hvad var det han skulle?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...