10 days to kill him | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2015
  • Opdateret: 15 jun. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid nemt at løbe fra sine problemer - selvom det i længe er lykkes godt for 22-årige Kaylie Forzate. Da hendes søster sprang ud foran et tog på grund af psykiske problemer, begyndte Kaylies liv at gå ned af bakke; for hun havde ikke kun mistet sin elskede søster, men også sin bedsteveninde. Hun sank længere og længere ned i en depression og begyndte at købe stoffer og alkohol for over tusinde kroner, som hun slet ikke havde, af skolens populære fyr Zayn Malik. Da Zayn efter syv år finder Kaylie igen med tomme lommer, giver han hende mulighed for at slippe fra hendes gæld til ham, med en anden opgave. Problemet er bare, om hun kan få sig selv til at gennemføre den, når følelserne bliver indblandet.

19Likes
35Kommentarer
6393Visninger
AA

5. • 8 days left ↻


"Jeg ville bare lige komme forbi og sige hej, til min yndlings pige."



Hele morgenen har jeg sat med sammenkrydsset ben oppe i sofaen og gloet på min mobil. Siden det var mig der gav mit nummer igår, havde jeg ikke hans, desværre. Tænk hvis han ikke gider at ses med mig igen? 
Og hvad er det lige jeg har gang i? Jeg skal dræbe ham! Tankerne kørte rundt i mit hoved. Han var det eneste jeg havde tænkt på hele morgen og siden jeg kom hjem igår. 

Jeg fatter ikke hvorfor jeg har rodet mig ud i det her. Hvorfor skulle jeg også tage den forbannede omvej? Hvorfor skulle jeg også stoppe op og glo på ham? Hvis jeg ikke havde gjort det, havde han ikke set mig. Dum, Kaylie dum. 
Jeg tog en dyb indånding, før jeg rejste mig op fra sofaen. Det var for dumt at sidde og vente, for han vil ikke ringe og sådan er det. Klokken var alligevel ved at være tre, og jeg skulle på arbejde.

Jeg arbejde på McDonald's, og det har jeg gjort i snart et år nu. Faktisk tog jeg kun jobbet fordi det var det eneste ledige, da jeg ville hjælpe, med at spare op til deres drømmerejse - og nu, er jeg faktisk blevet lidt vild med det, selvom man tit bliver træt af lugten af friture. 

"Hej Kaylie!" hilste Louis glad, da jeg fik taget min kasket på og stillede mig foran kassen. Jeg sendte ham et stort smil, "hej Louis. Hva så?" Han tog hans headset af, "desværre har jeg drive-in vagten idag." sukkede han. 
"Skal vi bytte? Kassen er værre." grinede jeg, og havde egentlig ikke forventet at han ville, men han takkede hurtigt ja tak og vi byttede. At stå ved drive-in vagten var noget af det, jeg bedst kunne lide. Det var ikke andet end at give dem maden og sige god dag. Godt nok sker det tit, at der er nogle der holder lidt for langt væk fra vinduet, også skal man læne sig så langt ud af vinduet, at man nærmest falder ud - og det er bare ikke sjovt. 

Jeg tog hans headset på, så jeg kunne høre, hvad der blev bestilt i mikrofonen. "To cheeseburgers, en stor appelsinsodavand og seks kyllinge nuggins." i en fart blev der placeret en pose på bordet ved siden af mig. Jeg satte det falske smil på mine læber og åbnede vinduet, da bilen kom til syne. "To cheeseburgers, en stor appelsinsofavand og fem kyllinge nuggins." smilede jeg falsk til den tykke mand i bilen, han takkede, før han tog imod posen og kørte videre. Jeg sukkede, tre timer med det her - dog bedre end kassen.

Efter en times vagt, valgte jeg at tage en pause, og fik Venessa til at tage over min vagt. Jeg bestilte en cola af Louis og satte mig ned ved en af beskidte bordene. Her var utroligt beskidt herinde, selvom der blev gjort rent og tørret af hver halve time. Vores rengørings mand er utrolig træt af det, og det er klart. Folk sviner helt vildt herinde, og jeg ved, at sådan er det på alle McDonald's hele landet. Altid ketchup på bordet eller trampede pomfritter på gulvet.

En hånd blev pludselig lagt på min skulder, hvilket gav mig sådan et chok, at jeg fik colaen galt i halsen. "Jamen se hvem vi har her." lød det fra Zayn som lod sin hånd glide ned på min arm, som han tog hårdt fat rundt om. I et fast greb rev han mig op fra sædet og ind til ham, "nu ved jeg hvor du arbejder." hviskede han i mit øre, hvilket gav mig myrekryb. "Kom med mig." 

Uden at kunne gøre modstand, blev jeg trukket gennem hele cafeen, fik nogle mærkelige blik og ud på dametoilettet. "Jeg har savnet dig prinsesse," han lagde en hånd på min kind, men jeg rystede den irriteret af. "Hvad er det du vil, Zayn?" hvæsede jeg og kiggede vredt på ham, "jeg er faktisk på arbejde!"
"Jeg ville bare lige forbi og sige hej til min yndlings pige," han smilede skævt til mig. Klamme stodder. 
"Zayn, hvad er det du vil!?" råbte jeg vredt. Han grinede hæst og tyssde på mig, "der er ingen grund til at råbe, min pige." Jeg kiggede vredt på ham, "jeg er ikke din pige." 
"Nu skal du passe på hvad du siger." hvæsede han og gik tættere på mig, "ellers bliver det ikke god-" Døren til en af toiletter gik pludselig op, og en ældre dame kom gående ud. Hun kiggede skræmt på os og gik bare hurtigt hen og vaskede hænder. Zayn stod og trippede, og blev hurtigt utålmodig, da hun skulle til at bruge sprint også. 

"Skrid ud herfra kvinde!" råbte han højt. Kvinden kiggede skræmt op i spejlet hen på Zayn, "det er dig der er inde på dametoilettet, kære ven." svarede hun kækt.  Zayn begyndte at hvæse, før han hurtigt trak en lommekniv op af hans lomme. "Du skrider ud af heldveds til, og hvis du fortæller nogen om det her, bliver det værst for dig selv!" han begyndte at gå tættere på hende. Den gamle dame gispede, før hun hurtigt pakkede sin sprit ned i sin håndtaske igen, og der gik ikke mange sekunder før hun var ude herfra. 

"Zayn forhelvede!" sukkede jeg, "hvad skulle det til for?" 
"Jeg hader langesomme mennesker." grinede han hæst, "hvilket kommer mig i tanke om.." han gik tilbage hen til mig, stadig med lommekniven i hånden, hvilket fik det til at løbe koldt ned af min ryg. "Hvordan går det med vores aftale, prinsesse?" han stillede sig foran mig, kiggede nøje på sin kniv og strøj sine fingre over den. Jeg bed mig i læben, "fint." 

"Er han væk?" spurgte han, "har du myrdet ham, lille Kaylie?" 
"Der er ikke gået ti dage endnu." vrissede jeg, "så hold din kæft og lad mig i det mindste være indtil da." Han grinede stort, "åh lille Kaylie, ikke vær så muggen. Vi kan få en masse timer til at gå sammen." han lagde en hånd på min hofte og trak mig helt ind til ham. Jeg kunne lugte hans ånde. Alkohol. Igen.

Han fjernede et hår som var kommet foran mit øje. Jeg stod bom stille og bad om, at han ville fjerne sig fra mig. Mine håndflader begyndte at blive svedige. "Har du ikke også lyst til det?" 
"Nej!" hvæsede jeg og lagde en hånd på hans bryst, og skubbede ham hårdt bagud. Han kiggede på mig med et vredt blik, "aldrig nogensinde skub mig, Kaylie." truede han, og før jeg nåede at reagere, gav ham mig en lussing på min ene kind. Jeg stønnede af smerte og tog hurtigt hånden derop. Smerten summede kraftigt. 

"Men du har ret." han kiggede på sig selv inde i spejlet, "du har stadig nogle dage tilbage, og det er også det eneste. Ellers kære Kaylie, så er det dig istedet." 

Jeg hev efter vejret og mærkede tårrene var på vej. Mit blik var frosset fast ned til jorden, selv da Zayn langsomt gik forbi mig og ud herfra. Jeg klemte mine øjne sammen og mærkede tårrene var på vej. 

Efter nogle minutter tog jeg mig sammen, og var parat til at arbejde mine sidste to timer. Venessa var muggen over jeg var væk i over tyve minutter og jeg undskyldte bare en gang og orkede ikke mere. De har timer skal overståes, så jeg kan komme hjem. 

 

• • •

 

Louis havde spurgt meget om jeg var okay eller der var noget galt, fordi jeg tog mad med hjem fra arbejdet og han ved, at jeg kun spiser frituresteget mad, når jeg var ked af det. Desværre kunne jeg ikke fortælle ham det, og løj om at jeg altså havde det helt perfekt - som jeg ville ønske jeg havde det. Men jeg havde det lort. Af heldveds til. 

Jeg tænkte på Harry hele tiden, og det var der problemet var. Jeg havde aldrig mødt en som ham, og selvom vi kun har været på en date, så har jeg bare aldrig nogen klinget så perfekt med en person før. Han var noget helt specielt, og det var forfærdeligt. 

Jeg fik spist mit frituresteget fede mad, og sad nu i sofaen og havde ondt af mig selv. Jeg savnede mine forældre, og derfor havde jeg fundet min tablet frem og skrevet en lille besked til dem, at de skal komme på Skype. Heldigvis havde min mor svaret at de ville komme på om få minutter.

Jeg trykkede på den lille grønne knap der stod 'ring' på, og der gik ikke længere før den blev taget. "Kaylie!" lød det fra dem begge og lidt efter bliv der sat webcam på. "Hej mor, hej far!" smilede jeg stort og satte også mit webcam på. De befandt sig i deres hotelværelse. Min far havde en hvid tanktop på og min mor havde en sweater. Mon ikke de hurtigt bare tog noget på, der var i nærheden. "Hvordan går det derhjemme? Har du husket og vande planten ude i køkkenet?" 

Jeg grinede over min mors spørgsmål, "det går rigtigt godt," løj jeg, "og ja, jeg har husket og vande planten." løj jeg igen. "Vi savner dig rigtig meget Kaylie," lød det fra min far, hvis stemme lød helt anderledes i mikrofonen, "vi ville ønske du var med." 

"Jeg ville også ønske at være der lige nu." sukkede jeg og kiggede ned i jorden. Min far sendte mig et forvirret blik, "er du okay skat? Er der sket noget?" 

Jeg tøvede før jeg løj og sagde nej. Heldigvis hoppede de begge på dem. Pludselig ringede min telefon, og derfor var nød til at hurtigt sige farvel og afslutte opkaldet med dem. "Vi elsker dig!" sagde de hurtigt og derefter blev der lagt på. Jeg smilede kort over deres ord, før jeg tog mobilen op til øret. "Hallo?" 

"Kaylie hej." lød den dejlige hæse stemme, som fik sommerfuglene i maven til at vågne op, "det er mig. Harry." 
"H-hej Harry!" stammede jeg og slog mig i hovedet. Tag dig sammen Kaylie. "Hej Harry, hva så?" 
"Uhm.. jeg ved godt at vi også var på date igår, men jeg tænkte om du havde lyst til gå ud med mig i morgen? Jeg kender denne skønne restaurant lidt ude i udkanten af byen her.." 

Et stort smil poppede op på mine læber, og jeg havde lyst til at skrige af glæde. "Ja, selvfølgelig!" sagde jeg hurtigt. Han sukkede lettet, "jeg henter dig klokken otte, kan du skrive din adresse over besked?" Jeg nikkede hurtigt og en stilhed lagde sig over os. Akavet sad jeg der og ventede på et svar, indtil det gik op for mig, at det var mig der manglede at svare. "Det skal jeg nok!" sagde jeg hurtigt.

Han grinede en smule, "vi ses Kaylie." også blev der lagt på. Jeg hvilede glad, mens jeg skrev min adresse til nummeret og gemte hans nummer. Jeg navngav ham Harry med et hjerte efter. Hihi. 

Lidt efter modtog jeg en besked fra ham, hvor der stod "Glæder mig. <3" og det fik mig bare til at hvile endnu mere.
Efter to hurtige timer, hvor jeg havde sat og set Modern Family i fjernsynet, besluttede jeg mig for at tage et bad og derefter gå i seng. Mit hjerte galoperede afsted med tanken om, at jeg skulle på date med Harry igen, men alligevel lå bagtanken der stadig om, at det var ham jeg skulle dræbe i sidste ende, hvilket gjorde mig dårlig. 
Med en stor kvalme, gik jeg direkte i seng. Mine tanker kørte rundt og væltede over hinanden. Var det dumt og sige ja? Skal jeg bare dræbe ham på offentlig grund? Hvad fanden skal jeg gøre, og hvorfor fortalte jeg ikke det hele til mine forældre? 

Pludselig, uventet lød lyden af knust glas gennem hele rummet og fik mine øre til at skrige. Jeg gispede, da jeg så hvordan knust glas lå på hele mit soveværelses gulv. Den kolde luft omfavnede hele rummet og gav mig kuldegysninger. Mit vindue var blevet slået i stykker.

Med et gisp rejste jeg mig op og hoppede over alle de små glasskår, for at se, om der stod nogle dernede - men der var ingen.

Skrækslagen kiggede jeg rundt i rummet, og fik øje på en rød klods. Jeg samlede forsigtigt den tunge mursten op, og opdagede en lille seddel på den. "Tro ikke, at jeg ikke ved hvor du bor, prinsesse." læste jeg op med en rystende stemme, "kærlig hilsen Zayn."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...