10 days to kill him | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2015
  • Opdateret: 15 jun. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid nemt at løbe fra sine problemer - selvom det i længe er lykkes godt for 22-årige Kaylie Forzate. Da hendes søster sprang ud foran et tog på grund af psykiske problemer, begyndte Kaylies liv at gå ned af bakke; for hun havde ikke kun mistet sin elskede søster, men også sin bedsteveninde. Hun sank længere og længere ned i en depression og begyndte at købe stoffer og alkohol for over tusinde kroner, som hun slet ikke havde, af skolens populære fyr Zayn Malik. Da Zayn efter syv år finder Kaylie igen med tomme lommer, giver han hende mulighed for at slippe fra hendes gæld til ham, med en anden opgave. Problemet er bare, om hun kan få sig selv til at gennemføre den, når følelserne bliver indblandet.

19Likes
35Kommentarer
6385Visninger
AA

6. ✷ 7 days left ↻


"De havde kræftemde puttet oliven på alligevel." 



Min krop er føltesløs, da jeg vågner næste morgen. Forvirret prøver jeg at komme op og sidde, men min kolde krop vil slet ikke samarbejde. Vinden blæser direkte ind i det kolde rum, og der kommer jeg i tanke om, at vinduet jo blev smadret igår. Jeg sukker irriteret og prøver så meget som muligt at bevæge min krop, men da det stadig ikke er en mulighed, venter jeg lidt.

Efter lidt tid vågnede min krop endelig, og jeg fik endelig mulighed for at stå op. Irriteret gik jeg ud i stuen og tog min mobil, som der lagde så fint på sofabordet. Jeg fandt en telefonbogen frem og fandt et nummer på et tømrer-firma. De må da kunne sætte vinduer i, og alt det der shit. 

Jeg fik ringet op, og tilkaldt en tømrer herud, som ville være her indenfor et kvarter. Hvorfor kunne Zayn ikke bare havde ringet på døren, grinet hånligt af mig, mens han fortalte han vidste jeg boede her, istedet for han skulle ødelægge mig damn vindue. 
Hvis mine forældre finder ud af det, bliver de sikkert skide sure - det er ikke så længe siden, de har fået sat nye vinduer i.

Da det ringede på døren, snuppede jeg lige hurtigt et par grå joggingbukser på, som lagde på lænestolen nede i stuen. Imens jeg hoppede mod hoveddøren, prøvede jeg at få dem så godt på som muligt og stoppede min nattrøje ned i den. 

Jeg åbnede døren og sendte den lave mand et lille smil. "Hej." sagde han med en sjov accent. "Jeg er her for at lave dit vindue." 
"Er du virkelig?" muggede jeg og gjorde plads til han kunne komme ind. Drengen kiggede rundt i rummet og ventede på, at jeg ville vise ham vej. Jeg gik ind i mit soveværelse, og han fulgte hurtigt med. Han trak en tommelstok op af hans lomme og begyndte at måle længden. "Det er vel ikke andet for, der skal sættes et nyt glas i, de ser ret nye ud, det vil ikke betale sig, at skifte det helt ud." Han vendte sig rundt og smilede igen til mig. Hans blå øjne lyste op, og han virkede faktisk rimlig bekendt. 

"Undskyld det lyder måske mærkeligt det her, men har jeg ikke set dig før?" 

Drengen trak på skulderne, "nu vil jeg lige bestille glasset i den tilpasse størrelse og længde." han trak en lille tyk nokia op af lommen og tastede et nummer ind. "Fred? Hej! Niall her. Jeg står ud-" 
"Niall!" udbrød jeg overrasket. Drengen kiggede forvirret på mig og sænkede mobilen lidt, "vil du have mig undskyld." mumlede han en smule irriteret og gik så ud af rummet, for at snakke videre. 

Hvis jeg ikke var helt på sidesporet, så var det Niall Horan. Han og jeg var bedstevenner i High School. Det var da helt utroligt at skulle mødes igen på den her måde. "Jeg har bestilt et stykke glas i den afregnede længde til om cirka et kvarter." 
"Du har altid ønsket at blive tømrer, hva?" jeg sendte ham et stort smil, og han kiggede bare endnu mere forvirret på mig. "Undskyld.. ja, men hvad?" 
"Kan du slet ikke huske mig? Come on!" grinede jeg, "hoppede over hegnet til sommerkoncerten i Berlin? Udvekslings turen i Paris? Da du spiste for gamle muslinger?" 
"Kaylie?" spurgte han overrasket, "hold da op, hvor har du forandret dig!" Han trådte et skridt hen til mig og trak mig ind i et stort Horan-kram, og sådan ét har jeg manglet i flere år. "Hvad gik der lige glat med os?" spurgte han overrasket og trak sig ud af krammet igen, "pludselig var kontakten til hinanden bare pist væk?" 
"Kan du ikke huske det?" spurgte jeg overrasket, "du rejste med din kæreste Katie tilbage til Irland, så hun kunne møde din familie?" Han kiggede forvirret på mig, "det var da kun en uge?" 
"Du var så meget sammen mere hende, at du helt glemte mig." jeg bed mig i læben og kiggede ned i jorden. Jeg husker hvor ensom jeg var, efter Niall begyndte at være sammen med Katie hele tiden. I hele 3 år, 15 til 17, var jeg så alene og havde ingen andre venner end min søster.
"Jeg laver en kop te til dig. Lakrids-te, din ynglings." jeg sendte ham et stort smil. 

Det var utroligt dejligt at tilbringe tid med Niall igen. Stilhederne mellem os var overhovedet ikke ubehaglige dengang, og det var det stadig ikke - med andre, ville det bare være helt akavet. 

"Katie og jeg er faktisk stadig sammen." sagde Niall, da vi satte os ned i sofaen med de lune kopper i hænderne. "Wow. Seks år, det er da helt vildt." sagde jeg forbløffet og nippede til min te. Jeg havde egentlig aldrig brudt mig om lakrids-te, men det bringer bare alle minderne fra dengang op. "Syv. Jeg fyldte 22 i onsdags." smilede han, "jeg holdte endda en stor fest i vores garage, åh, hvis jeg vidste du stadig boede her, havde jeg da klart inviteret dig med." 
"Tillykke da! Nå ja, det er dig der har sytten dage før mig, kæft hvor har jeg altid været misundelig på det." grinede jeg, "men nja, tror ikke Katie ville have mig med." 
Han kiggede forvirret på mig, "hvorfor tror du dog ikke det?" 
"Hun har aldrig brudt sig særlig meget om mig, fordi vi var så gode venner. Hun var meget.. ja, misundelig og bange for jeg ville tage dig fra hende og alt det der shit." jeg rystede på hovedet, "men det var så hende der tog dig fra mig. Dobbeltmoralske pige mand." 

"Hov hov, snak ordenligt om min forlovede." 
Jeg fik min te galt i halsen, "forlovede?!" 
"Jeg friede lidt under en måned siden." sagde han, og jeg kunne se glæden strålede ud af hans øjne. "Åh tillykke!" udbrød jeg og lænede mig indover ham og gav ham et lille klem. "Vi skal giftes her om to måneder. Jeg skal nok sørge for du får en invitation." 
Jeg grinede, "det vil jeg glæde mig til." 
"Men søde Kaylie," han satte sig ordenligt til rette i sofaen, "hvordan går det så i dit kærlighedsliv?" Jeg mærkede hvordan mit ansigt begyndte at rødme, hvilket fik ham til at hvile. "Hvem er så den heldige dreng?" udbrød han og smilede stort. Det gav mig et sus i maven. Heldige dreng. Jeg sukkede lydløst og mærkede hvordan følelserne tog over og tårrene pressede på.

"Kaylie. Er du okay?" spurgte han forsigtigt og lagde en hånd på min skulder.
Jeg nåede slet ikke at svare, før en dytten lød ude foran huset. "Det er sikkert Fred eller Freddy. Jeg er lige nød til at tage imod glasset." han fjernede hånden fra min skulder, satte teen på sofabordet og begyndte at gå ud mod hoveddøren. "Jeg tager også på arbejde nu. Nøglen ligger på sofabordet, er du sød og låse inden du tager hjem?" jeg fulgte efter ham ud mod hoveddøren. "Det skal jeg nok." han stoppede op, "det var rigtigt dejligt at se dig igen Kaylie, selvom jeg ikke kunne genkende dig." han trak mig endnu engang ind i et stort kram. "I lige måde Nialler, efterlad et seddel med dit nummer, vil du?" han grinede og nikkede over mit spørgsmål. 


• • •


Jeg ankom til McDonlald's. Som altid var her proppet med mennesker og en forfærdeligt stank af pomfritter og smeltet ost hang i hele resturanten. Louis stod bag kassen og gav mig kun et kort smil, da han havde en kunde. Jeg fik vagt ved den anden kasse, hvilket gav mig mulighed for at snakke lidt med Louis også. 

Selvom jeg havde håbet på at kunne snakke med Louis, havde vi så travlt, for der kom hele tiden nye mennesker og der var uendelige lange køer, at vi slet ikke havde tid til sniksnak. Hele tiden var jeg faktisk nervøs for at Zayn skulle dukke op igen, som han gjorde igår. 

Da de lange køerne endelig forsvandt, og der ikke længere kom så mange, havde Louis og jeg endelig mulighed for at hilse ordenligt på hinanden. "Hold da op, hvor har der været mange idag." sagde han helt forpustet, "hej Kaylie." han smillede og gav mig et lille klem. "Hej Louis, og ja, det må man sige." 

Pludselig ringede han telefon med en høj ringetone, hvilket fik nogle af dem der sad og spiste, til at kigge underligt herop. Han rømmede sig kort, før han hurtigt tog den. "Hallo? Hej Eleanor, skat!" han kiggede kort på mig, og jeg gjorde tegn til det var okay, han lige forlod kassen.

Efter lidt tid kom han tilbage. "Det må du undskylde, det var lidt uforskammet. Min kæreste ringede bare lige og høre, om vi skulle tage ud og spise i aften.." han bed sig i læben for ikke at smile. "Hvor sødt." smilede jeg og kom i tanke om, jeg også skulle på date i aften. "Faktisk skal jeg også ud og spise i aften." 
Han løftede sine øjenbryn nogle par gange, "har lille Kaylie fået sig en kæreste?" 
Jeg kiggede genert ned i jorden, "kæreste og kæreste. Vi har bare været ude nogle par gange sammen." 
Han gav mig en albue i siden, "hvem er den heldige fyr så?" 

Endnu engang blussede de dårlige følelser og skyldsfølelsen op i mig, denne gang prøvede jeg bare at takle det bedre. "Harry." 
Louis smilede skæv til mig, med et mærkeligt glimt i øjet. "Er han her fra området?" 
"Ja, er ret så sikker på, han ikke bor særlig langt væk. Hvorfor?" spurgte jeg undrende, da han havde et virkelig mystisk smil på læberne. "Fortæl mig mere om ham, Harry-fyren." 
Jeg kiggede lidt mærkeligt på ham, "uhm.. Han har store brune krøller, lysende smukke grønne øjne. Han er lang og spinkel, men også godt trænet. Han har en smule tattoos her og der, men han er virkelig sød!" 
"Har han store fødder?" 
Jeg kiggede på ham med store øjne, "ja? kender du ham?" 
Han grinede, "det er min fætter." 

Et sus gik igennem min mave, og mit blik sænkede sig ned i jorden. Hans fætter. Louis' fætter. Jeg skal dræbe Louis' fætter. "Kaylie. Er du okay?" spurgte han og lagde en hånd på min skulder. Følelserne fløj rundt i mig, og en kvalme steg. "Louis, er det okay du lukker i dag?" mumlede jeg, "har det virkelig dårligt og-" 

"Det okay Kaylie." sagde han hurtigt og sendte mig et betænksomt smil, "kom nu hjem og hvil dig lidt. Du skal være klar til daten i aften." 


• • •

 

Efter jeg havde forladt McDonals og var kommet hjem, var jeg gået direkte i seng. Faktisk havde jeg den værste drøm nogensinde. Zayn kom til mig, og fortalte jeg kunne glemme alt omkring Harry, hvis jeg bare dræbte mine nærmeste - om så var min mor og far. Utroligt nok valgte jeg det, og da jeg stod med pistolen i hænderne og tårene trillede ned af mine kinder, hoppede min søster pludselig ind foran. Jeg husker hvordan jeg skreg, hvordan jeg græd og hvordan Harry var så skuffet over jeg ville dræbe min familie, og at jeg dræbte min søster.

Jeg tror endda det endte med at han også forlod mig, præcis som min søster gjorde.

Men nu stod jeg ude på badeværelset og havde fjernet resterne af min mascara, som var løbet ned langs mine kinder gennem min lur. Mit hår sad også virkelig forfærdeligt.

Klokken var syv, så jeg havde kun en time til Harry kom og hentede mig. Forsigtigt forsøgte jeg at rede mit hår ud, men det gjorde det bare endnu mere filtret, så jeg gik i bad og vaskede det med balsam to eller tre gange, så det blev glat. Jeg brugte endda også en lækker duft af mango shampoo til hele min krop. 

Mit hår var nu blevet lidt mere samarbejdsvillig og jeg kunne derfor få det redt helt glat. Imens mit hår tørrede, fandt jeg tøj frem. Men det var svært, for jeg vidste ikke om det var en dyr fanty restaurant eller det var lidt mere afslappet, som den café vi var på sidst. Det kunne jo være vildt akavet hvis han møder op i en flot grå strøget smoking også jeg kommer i slidte jeans og t shirt.

Jeg endte tog med et finde en hvid t shirt fra h&m og nogle fine sorte tætsiddende bukser. Udover t shirten tilføjede jeg en blazer og en flot guldhalskæde med lyseblå blomster. Klokken nærmede sig snart otte, hvilket gjorde mig utrolig stresset:

I en fart tonsede jeg ud på badeværelset igen og selvom mit hår stadig var fugtigt, begyndte jeg at flette det. Det resulterede dog bare, at der kom en masse totter løs hist og pist, så det så helt forfærdeligt ud, men jeg havde ikke tid til at rette på det eller at glatte det, for den sags skyld. Min sidste nødløsning var hårspray, og det fik det ned og ligge i den grad, men dog var det fandme også helt stift. Hurtigt efter min mange dages træning fik jeg lagt en perfekt eyeliner endda og lagt en lidt mørk øjenskygge, for det var det tætteste der lige var.

Imens jeg var ved at trække de stramme bukser på, ringede det på døren. "To sekunder!" råbte jeg så højt, at han ikke kunne undgå at høre det. Jeg hoppede som en sindssyg, for at få trukket dem over min store numse, og heldigvis lykkes det til sidst. Måske var de lidt for små. 

Hurtigt trak jeg den hvide t shirt på og derefter blazeren udenover. 30 sekunder for at tage tøj, og det var endda inklusiv stramme bukser. Det må være en ny rekort. 

Jeg skyndte mig ned til hoveddøren og tog de nærmeste høje hæle på, der lå i højre i hjørnet. Dog var det så mørkt, at jeg ikke kunne se hvilken farve de var, men jeg satsede på det var et par helt enkle sorte. "Hej!" smilede jeg, da jeg åbnede hoveddøren. Langsomt gav jeg ham et elevatorblik og rømmede mig kort.

Han havde smoking på. Men kæft hvor så han godt ud.

Der var en lidt akavet stilhed mellem os, før han endelig afbrød den, ved at spørge om vi skulle komme afsted. Hurtigt låste jeg hoveddøren og gik med ned i hans bil.

"Hvor skal vi spise henne?" spurgte jeg langsomt og følte mig helt forlegen over, at jeg ikke havde taget noget mere flot tøj på. "Vi skal spise på Bevis Marks." svarede han kort, før han startede bilen, "har du været på den før?" 
Jeg rystede på hovedet, "aldrig." 
"Oh, hvorfor ikke?" spurgte han hurtigt, "er maden ikke lige din stil? Skal vi vælge en ande-"
"Nej nej Harry!" grinede jeg, "jeg glæder mig til at prøve noget nyt. Hvergang min familie og jeg, var det altid bare på fast food resturanter.. som Shwarma House og sådan noget.. Men jeg vil elske at prøve noget nyt." 

Han svarede bare med et lille smil, også blev der ikke sagt mere, før vi nåede frem til resturanten. Da vi kom ind, mens Harry bestilte bord, tog jeg lige et kig rundt i resturanten. De fleste der sad og spiste herinde var ældre ægtepar, som sad og spiste i stilhed. Ja, faktisk var blev nærmest ingen ord sagt herinde, udover lyden af bestik mod tallerken og tjeneren der snakkede om dagens ret. Det var utrolig; jeg er ellers van til en masse larm og børn der springer rundt på sæder og smider med deres mad. "Kaylie." lød det pludselig bag mig. Harry smilede forsigtigt til mig, "vi kan stadig godt nå og skifte restaurant, hvis det er." Jeg rystede hurtigt på hovedet.

Jeg fulgte efter ham over til vores plads ved vinduet. Jeg satte mig til rette og kiggede lidt akavet ned i bordet. "Er du helt sikker?" spurgte han lavt, da der jo nærmest var helt stille i resturanten. "Jeg er helt sikker." svarede jeg hurtigt og åbnede menukortet, "hvad kunne du tænke dig?" 

Vi sad lidt og kiggede i menukortet. "Hmm. Den der kyllinge suppe med matzo bolde lyder ret spændende." Jeg smågrinede lidt, "matzo bolde. Det lyder ret klamt."

"Er der et problem her?" et sus gik igennem min mave, da vores tjener pludselig var kommet hen til vores bord. Jeg rømmede mig og mærkede hvordan blodet steg mig til hovedet, "nej nej!" forsikrede jeg ham hurtigt om. Han nikkede kort til mig og gik derefter gik. Jeg tog en dyb indånding, og kiggede over på Harry, som sad med hånden foran hans mund for ikke at grine. 

"Du vover på det." truede jeg ham. Han smilede og lagde sin hånd op på bordet. Jeg kiggede lidt forvirret på den, indtil jeg indså at det var meningen jeg skulle ligge min hånd i hans, så det gjorde jeg. Min mave gik helt amork, indtil han fjernede sin hånd igen. "Nå, har du bestemt dig for, hvad du vil have?" spurgte han, mens han kaldte vores tjeneren over til os igen. "Ja, så gerne?" 

"Jeg ønsker Kyllingesuppen med matzo bolde." han lukkede menukortet, gav den til ham og kiggede derefter hen på mig. Jeg bed mig i læben og kiggede hurtigt menukortet igennem.. "øh, hm, eh.." 

"Bliver det idag?" spurgte tjeneren uden at kigge på mig. Jeg kiggede overrasket på ham, "ja." muggede jeg, "Orzo pastaretten, bare uden oliven tak."
"Og drikkevarer?" 
"Champange." lød det hurtigt fra Harry, "og en kande vand." Tjeneren nikkede bekræftende, før han smuttede igen. Jeg kiggede overrasket på ham, "Champange Harry? Det er altså vildt dyrt." 
"Jeg betaler." han blinkede til mig, hvilket fik mig automatisk til at fnise 
"Fejrer vi noget?" spurgte jeg, mens jeg legede lidt med min gaffel. Hans smilede skævt til mig og lænede sig lidt over det smalle bord over til mig. "Kun at jeg er på date med verdens smukkeste pige." jeg kiggede ned i bordet og mærkede mine kinder blive røde, endnu engang. 

Vi sad og snakkede lidt frem om tilbage, til vores mad kom. Jeg vrissede irriteret, da jeg så min ret. "Hvad er der galt?" spurgte Harry forvirret. 

"De havde kræftemde puttet oliven på alligevel." 

 

• • •

 

Efter en hyggelig middag og succesfuld middag, var det blevet så sent, at Harry tilbød at jeg kunne overnatte hos ham. Hurtigt sagde jeg ja, og det er derfor jeg befinder mig på hans ene badeværelse lige nu. Jeg havde ikke lige tænkt det ordenligt igennem, da jeg sagde ja, for jeg havde intet med mig overhovedet. Her stod jeg, helt uden makeup fjerner eller nattøj, og det var ikke lige så smart, når man har haft smokey eye. 

Jeg havde fletningen ud, og det havde jeg virkelig fortrudt at jeg havde. Det sad helt hulter til pulter og var slet ikke til at redde ud med Harrys kam, som jeg fandt i hans skuffe. Min makeup havde jeg prøvet at fjerne med vand, men nu ligner jeg bare en muldvarp med min udtværende makeup.

"Kaylie. Er alt okay derinde?" gosh, hvor længe har jeg stået herinde? 

"Ja alt er okay!" Jeg tog en dyb indånding og besluttede mig for at sætte mit hår op i en rodet, rigtig rodet stor knold og bare leve med makeuppen. 

Jeg kom ud fra badeværelset og gik ind i hans soveværelse, hvor han lå i sengen med fjernbetjeningen. "Der er Sex and the City i fjernsynet. Jeg tænkte det var lige en film for dig?" han blinkede til mig, "og jeg har lagt en trøje frem du godt må sove i, hvis du vil." han pegede hen hen i vinduekammeret. Jeg gik derhen og holdte den grå lange t shirt op foran mig. "Hva, er det bedvidst du valgte en med sådan en dyb V-udskæring?" 
Han bed sig en smule i læben, "måske." 

Jeg rystede hovedet af ham, får jeg tog min tøj af og smed det på gulvet. Jeg kunne mærke Harrys blik på mig, hvilket egentlig ikke gjorde mig særlig utilpas. "Bliv nu færdig og kom og lig dig hos mig." mumlede han hæst. Jeg smilede kækt og tog mine bukser langsommere af med vilje, og det endte med at han rejste sig op og løftede mig over i sengen og rev det sidste tøj af selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...