10 days to kill him | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2015
  • Opdateret: 15 jun. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid nemt at løbe fra sine problemer - selvom det i længe er lykkes godt for 22-årige Kaylie Forzate. Da hendes søster sprang ud foran et tog på grund af psykiske problemer, begyndte Kaylies liv at gå ned af bakke; for hun havde ikke kun mistet sin elskede søster, men også sin bedsteveninde. Hun sank længere og længere ned i en depression og begyndte at købe stoffer og alkohol for over tusinde kroner, som hun slet ikke havde, af skolens populære fyr Zayn Malik. Da Zayn efter syv år finder Kaylie igen med tomme lommer, giver han hende mulighed for at slippe fra hendes gæld til ham, med en anden opgave. Problemet er bare, om hun kan få sig selv til at gennemføre den, når følelserne bliver indblandet.

19Likes
35Kommentarer
6400Visninger
AA

7. • 6 days left ↻


"Glem nu ikke vores lille aftale, vel?"



Mine øjne sidder endnu engang sammenklemt af mine mange lags mascara, men denne gang lykkes det mig at få åbnet dem helt og hurtigt. Jeg genkender duften i lejligheden, og husker hurtigt jeg er hos Harry. Smilet er syet fast på mine læber, da jeg tænker på igår aftes. Vi havde en helt fantastisk date sammen, og det endte sidst med at jeg lå i hans arme og så Sex and the City, til jeg faldt i søvn. 

Godt nok havde tankerne fløjet rundt og hjemsøgt mig igen. Det var dumt af mig at komme så tæt på ham, nu hvor jeg skal dræbe ham. Men der er bare et eller andet ved ham, der gør, at jeg slet ikke kan holde mig væk. Jeg har lyst til at være sammen med ham fra jeg vågner op, til jeg går i seng. Jeg vender mig rundt og forventede egentlig at se hans smukke ansigt, men istedet er pladsen tom. 

Jeg kigger forvirret rundt i det tomme rum. Han kan da ikke bare forlade mig, i hans egen lejlighed? Pludselig, da jeg egentlig selv havde tænkt mig at stå op, så gik døren op. Lyset fra det andet rum blænede mig og jeg kneb hurtigt mine øjne sammen. "Åh, undskyld." lød der en hæs morgenstemme. Lidt efter forsvandt lyset, og jeg åbnede øjnene igen. Harry kom gående med et eller andet i hænderne, hen til mig. "Harry?" spurgte jeg forvirret i mørket.

Han rakte ud og tændte en lille lampe, der stod på hans natbord. Jeg kiggede målløs ned på fadet, da det blev synligt, hvor han havde serveret små søde pandekager med marmelade, jordbær, mango og vindruer. "Morgenmad på sengen, til min prinsesse."

Jeg smilede dumt til ham, "hvorfor forkæler du mig sådan?" 
"Du fortjener det bedste." smilede han sødt og kyssede mig på panden. "Stop," mumlede jeg genert, "du får mig til at rødme." 

Egentlig har jeg aldrig rigtig været en person der rødmede meget. Faktisk har jeg aldrig rigtig rødmet før jeg mødte Harry. Hans bemærkninger og komplimenter får mig bare til at fnise som om jeg var den lille teenager pige igen. Jeg tog en bid af jordbæren, "wow, og det er endda ikke jordbær-sæson. Hvor har du skaffet dem henne?" 
"Det ved man aldrig," drillede han og satte sig ved siden af mig i sengen. Jeg kiggede forvirret på ham, "skal du ikke selv have noget?" Han grinede, "jeg spiste mens du sov. Er du klar over, hvor lang tid du har sovet?" 
"Sorry." mumlede jeg og tog ved kniven, for at skære pandekagen over.

Min hånd begyndte langsomt at ryste. Det var nu jeg havde muligheden. Muligheden for at stå lige med Zayn. Muligheden for at få det overstået. Præcis nu, præcis her.

Min nakke begyndte at svede. Forsigtigt flakkede mit blik fra kniven over på ham. "Kaylie?" spurgte han forvirret, "er du okay?" 

Da han lagde sin hånd på min skulder, var det som om min krop gik i baglås og med et tabte jeg den tynde sølv kniv ned på tallerken, så det gav et ordenligt brag. Jeg trak efter vejret, som jeg åbenbart havde holdt inde. "Kaylie?!" 
"Jeg er okay!" forsikrede jeg ham om og lagde en hånd på min pande; tænk jeg var ved at gøre det, tænk at jeg tænkte på, at jeg ville gøre det. Han nikkede langsomt, men så stadig lidt undrende ud. 

Jeg spiste hurtigt færdigt, og som jeg ellers ville hjælpe med at vaske op, blev jeg hurtigt skubbet væk og fortalt, at jeg var gæsten og derfor ikke skulle lave noget husligt. Det gav mig så mulighed for at gøre lidt mere ud af mig selv, ude på badeværelset. Jeg havde stadig intet makeupfjerner, men henover natten var det meste forsvundet på en magisk måde, men jeg havde stadig store render under øjnene, uheldigvis. 

Jeg fandt elastikken gemt nedenunder mit store garn, og rev den hårdt ud. Godt nok sad den lidt fast i starten, men jeg endte da med at få den ud, uden den gik i stykker. Mit hår samlede sig til et stort afro hår, og jeg lignede ærligtalt bare noget der var løgn. Jeg havde brug for at skylle det og derfor tændte jeg vandhanen. Jeg lænede mig indover og holdte mit hår derunder, så det blev vådt på den måde. Jeg mærkede hvordan mine knuder og afrohåret blev skyllet væk.

"Uhm.. Kaylie?" lød det grinede fra Harry, som pludselig stod i døren, "hvad laver du?" 

Et gisp fløj ud af mine læber, og jeg løftede hurtigt mit hoved, men det resulterede bare i at jeg bankede mit hoved hårdt op i håndvasken, hvilket gjorde rimlig nas. "Vil du gerne i bad.. eller?" spurgte han en smule akavet.
Jeg rømmede mig kort, "ja.. det kunne være dejligt." 

Efter et langt dejligt bad i Harrys luksus brusekabine, fandt jeg han smidt inde i sofaen, mens han så fjernsyn. "Hva, var det bedre, eller ville du hellere fortrække at vaske håret under håndvasken?" drillede han, jeg fnøs og satte mig ned i sofaen. "Hvad ser du?" 
"Jeg ser på verdens smukkeste pige, som lige er kommet herind." han tog fat i min arm og rev mig over til ham. Jeg fniste, "du giver mig komplimenter hele tiden." Han smilede stort til mig, "du fortjener det." jeg slog ham på brystet, før jeg lagde mit hoved på det og holdte rundt omkring ham. Han kyssede mig i håret, "skal du noget specielt idag?" 
"nej." 
"Så er du min hele dagen." han satte sig op, så jeg røg af hans bryst og landte med et bomb ned i sofaen, "og derfor invitere jeg dig ud." 
"Igen?" griner jeg og sætter mig op, "Harry vi var også på date igår.."
"Så du vil ikke på date med mig?" Han skød underlæben over sin overlæbe og kiggede trist på mig. Jeg fniste kort, "åh de hundeøjne kan jeg ikke stå for." Hans læber formede sig som et smil igen, "så vil jeg gerne invitere dig i biografen." 

 

• • •

 

"Hvad skal vi se?" spurgte jeg, da vi stod i kø for at bestille billetter. Harry kiggede lidt på plakaterne som hang på væggene over, hvad der gik i biografen idag. "Jeg tænkte, om vi ikke skulle se Fifty Shades of Grey." 
"Oh den.. den der frække film der?" han kiggede på mig med et frækt glimt i øjet, "er det ikke lige noget for dig?" jeg slog ham på skulderen, "Harry! Ikke så højt..." 
"Så det passer altså?" grinede han stort og blinkede til mig. Det blev vores tur til at bestille billetterne. "To billetter til Fify Shades of Grey." sagde Harry, til den unge pige. "Så gerne." svarede hun og sendte ham et stort stort smil. "Skal I sidde sammen?" 
"Selvfølgelig skal vi da det?" sagde jeg dumt, og kiggede op på Harry, som stadig kiggede på pigen. "Klart." hun tastede noget på tastaturet. "Værsgo. Jeres film starter 13:25." hun rakte de to billetter til Harry, og jeg kunne ikke undgå at se, hvordan deres fingre kort snittede hinandens. 

"Skal du have popcorn?" spurgte han, da vi stod ovre i kiosken, "vi kan dele en?" jeg nikkede som svar og kiggede rundt på de mange forskellige slikposer og chipsposer. "Kaylie.. Er der noget galt?" spurgte han en anelse bekymret og trådte et skridt nærmere på mig. Jeg rystede på hovedet og gik hen, og tog en 0,5 plastisk kop. "Kaylie.." sukkede han efter mig. Jeg trak på skulderne, og hældte cola ned i koppen. 

Jeg ved sgu ikke lige. Det gjorde mig bare lidt deprimeret og se hvordan de 'flirtede' sammen. Jeg mener, Harry stod med mig ved sin side, og alligevel sendte han det charmende smil til hende. Er han bare sådan en charmetrold, der flirter med mange piger? Eller er det bare mig? 

Vi stillede os ind i køen og ventede i stilhed til på blev vores tur. "Hvad skulle det være?" en ung herre stod bag disken, og det gav mig gode muligheder. "Vi vil-" 

"En stor popcorn, tak." afbrød jeg Harry, med det mest charmende smil jeg kunne præsentere. Han smilede skævt til mig, før han vendte sig rundt og fyldte popcorn op. Jeg mærkede Harrys blik på mig, hvilket fik mig til at smile endnu mere. "Værsgo." han rakte popcornene hen til os, og i en fart tog jeg imod dem, og sørgede for, at vores fingre også snittede hinanden hurtigt. "Ellers andet?" 

Jeg stod og så lidt tænkefuld ud, "ja, hvad med dit nummer?" 

"Okay, nej, ikke mere. Her, behold drikkepengene." Harry puffede til min skulder væk fra køen, så de andre kunne komme til. "Hvad fanden var det der lige?" hviskede han vredt til mig, "hvorfor spurgte du om hans nummer?" jeg trak på skulderne, "hvorfor ikke?" svarede jeg drillende. 

"Kaylie. Hvad fanden er der med dig?" sagde han højt, hvilket fik nogle til at kigge på os i nogle sekunder. Jeg tog en dyb indånding og trådte tilbage hen til ham, "undskyld.. det er bare.. jeg så hvordan du flirtede med hende pigen, da vi bestilte billetter og-" 

"Og du blev misundelig?" spurgte han og et lille smil poppede op på hans læber. Jeg rullede øjne, "nej.. jeg blev ikke "misundelig"." 
"Jo du gjorde!" drillede han og tog popcornene fra mig, som han satte på et bord. "Du blev så misundelig." hviskede han lavt og trak mig ind til ham. Jeg kiggede genert ned i jorden, "ja måske lidt, undskyld. Det var dumt at prøve at tage hævn.. jeg er elendig til at flirte." 
"Det virkede da for mig." smilede han og kyssede mig hurtigt på kinden, "vores sal er åben." 

Vores pladser var på række 1 sæde 2 og 3, så hende pigen havde givet os nogle rigtig lorte pladser helt oppe foran. "Det mener hun seriøst ikke." sukker jeg, "kunne du ikke havde flirtet bedre?" 
"Pas på hvad du siger, prinsesse." griner han, "jeg er mester flirter."

Et grin fløj ud af mine læber, hvilket fik alle, bogstaveligtalt, alle inde i salen til at kigge på mig. Genert kiggede jeg ned i jorden og satte mig lynhurtigt ned. "Faktisk  så synes jeg pludselig, at det er helt fine pladser." mumlede jeg lavt og rømmede mig. Harry fniste kort, før han satte sig ned ved siden af mig. "Du er så sød." 

Reklamerne begyndte at rulle over den store skærm på væggen. Jeg trippede med mine fødder, "kæft det tager en evighed man." sukkede jeg. Harry grinede før han tog mig i hånden, "tålmodighed smukke." 

Et sus går igennem min mave, da han tager min hånd, men hurtigt skylder skyldsfølelsen indover mig. Hvorfor er det du gør det her Kaylie? Du er nu på den 3. date med ham. Det går ikke, at jeg begynder at blive så tæt mod ham, det.. det går virkelig ikke. Det er ikke fair for ham.

Hurtigt fjerner jeg min hånd, og ligger den i mit skød igen. Jeg mærker hans blik på mig, hvilket langsomt får mig til at fortryde at jeg gjorde det. 

Men han begynder bare langsomt at betyde rigtig meget for mig, og det er noget rigitg lort. Den måde jeg følte, da han flirtede med den pige, jeg kunne slet ikke se på det. Det gjorde mig så.. ked af det. 

Endelig begyndte starten af filmen, istedet for de mange forskellige reklamer. Jeg tog en slurk af min cola, før jeg satte mig ordenligt til rette. Jeg kiggede over på Harry, som slet ikke kiggede på skærmen, men bare ned på det tomme sæde foran ham. Hvad mon han tænke på? 

Jeg tog en dyb indånding, før jeg tog hans hånd og flettede vores fingre sammen igen. Hans blik løftede sig og kiggede op på mig igen. Jeg sendte ham et lille smil, som han heldigvis gengældte. 


• • •
 

Filmen var faktisk udmærket, dog blev den lidt fræk med tiden. Det var nærmest som om man kunne mærke hvordan alle inde i salen blev tændt over deres sex og alt det der. Harry var endda en af dem, og man kunne lige se hans lille stådreng i hans jeans. 

Vi var gået hånd i hånd ud til hans bil, gennem hele biografen hvor alle kunne se på os. Det gjorde mig så glad, da han tog min hånd. Det bekræftede bare, at han ikke var bange for at vise, at jeg var hans. Endda også foran pigen der solgte billetter. Hun gav mig endda også et dræberblik, da jeg gik forbi hende. Ihvertfald han havde kørt mig hjem, og nu sidder jeg bare her i min stue og glor ud i luften, mens jeg tænker på, hvad fanden jeg skal give mig til. Jeg havde fri i aften og klokken var kun 16:43. 

Jeg bestemte mig for at se fjernsyn, men da jeg rodede efter fjernbetjeningen på stuebordet, fandt jeg en lille seddel fra Niall, hvor hans nummer stod på. 

"Hallo?" lød den iriske accent gennem telefonen. Jeg grinede lidt, "Niall? Hej!" 

"Kaylie! Hej smukke, hvad så?" spurgte han og lukkede vidst en dør. "Jeg keder mig helt vildt.. Kan du ikke komme over?" Han tøvede lidt, som om han lyttede efter et eller andet, "det skal du ikke sige to gange, jeg er på vej!" jeg smilede for mig selv, før jeg sagde farvel og lagde på. Det føltes godt at skulle være sammen med Niall igen, det var så længe siden, at vi sådan ordenligt at tilbragt tid sammen. Det var yderst forfærdeligt, da jeg kunne se hvordan hans kæreste Katie trak ham længere og længere væk fra mig dengang, mens vores venskab langsomt nærmest blev knust i flere stykker. 

Imens jeg ventede, gik jeg ud i køkkenet og satte noget vand over, til en kop lakrids te. Da det var færdigt hældte jeg det op i en lille kande og stillede den ind på sofabordet, samt de to små kopper. Jeg kiggede rundt i stuen og overvejede lidt om jeg burde rydde op; mit tøj lå overalt og rester af slikpapir lå også rundt omkring. Puderne og tæppet i sofaen var blevet helt rykket rundt. Det lignede et hul, og hvis min mor så det, ville hun nok give mig en røvfuld. 

Men jeg nåede dog ikke at bare rydde en mindste ting op, før det ringede på døren og jeg i lynest hast var ude i gangen for at åbne. "Hej Niall!" smilede jeg stort.

Han trådte ind i huset, "hej Kaylie." han trak sine sko af og smed dem. Jakken hang han på knagen. "Er det lakrids-te jeg kan dufte?" 
"Det er præcis hvad det er." sagde jeg og smilede stort til ham. Åh, hvor den dreng bare kunne få mit smil frem. 
Vi gik ind i stuen, hvorefter vi satte os i sofaen. Niall tog hans kop op til han og duftede. "Mmmh... bedste te i hele verden." 

Jeg smågrinede lidt for mig selv. "Nå Niall.. Lad mig høre lidt om dig og Katie. Hvordan friede du?" Niall smilede lidt for sig selv og satte sig ordenligt til rette. "Siden high school har vi haft vores favoritsted sammen, som vi altid tog hen, når vi havde månedsdag og at sådan noget. St. James's Park. Kender du den?" 

Jeg tænkte mig lidt om, før jeg bare nikkede, selvom jeg ikke kendte den. "Der inviterede jeg så hende hen, sent om aftenen. Hun var meget forvirret hvad der skete," grinede han lidt og man kunne se hvordan hans øjne lyste af glæde, "jeg havde fået nogle af mine venner til at hænge en masse flotte lyskæder i træerne og stearinlys i græsset. Det var rigtig rigtig flot - faktisk meget flottere end jeg havde regnet med. Så friede jeg. Og hun svarede heldigvis ja, selvom hun tøvede lidt." 
Jeg smilede, "er du klar over hvor lykkelig du ser ud?" grinede jeg og gav ham en albue i siden, "jeg er glad for, du har fundet din eneste ene!"
"Ja uha, angående det." smilede Niall skævt til mig, "hvordan går det med dig og... Harry? Var det ikke det han hed?" 
"Jo." smilede jeg kort, "det går faktisk rigtig godt. Vi sov sammen fra igår til idag. Vi var ude og spise igår og idag har vi været i biografen. Rigtig hyggeligt." 
"Det er da helt vildt, så mange dates i er på." grinede Niall, "har du virkelig nok tøj til alt det?" 
Jeg trak på skulderne, "nah, egentlig ikke." 
"Jamen så er det da en aftale!" lød det stort fra Niall, før han bundte sin varme te og sprang op fra sofaen, "vi skal på shoppetur!" 

"Ej Niall. Vil du virkelig det? Jeg mener.. er det ikke lidt kedeligt for dig?" spurgte jeg overrasket. Niall satte sin kop på bordet og hoppede spændt, "kedeligt? Nej! Man kan aldrig kede sig med sin bedsteveninde vel?" han blinkede til mig, før han begyndte at gå ud i gangen igen. "Og Kaylie, jeg ved altså godt du hader lakrids-te, så du behøver ikke at drikke det." 

Utroligt nok endte det med at vi faktisk tog på shoppetur, og Niall var meget mere spændt end mig. Det var nærmest som om, han gik mere op i det end jeg gjorde - og det er da ikke fordi, jeg hader at shoppe. Vi havde været i omkring seks forskellige tøjbutikker og købt noget i hver en. Nu stod vi inde i en mandetøjbutik, fordi jeg insisterede på, at Niall da også skulle have noget tøj, og at alt ikke bare skulle handle om mig. 

Så jeg havde fundet fire forskellige skjorter frem til Niall, og han stod inde i prøverummet og prøvede dem. "Hvad synes du?" spurgte Niall, da han kom ud iført en mørkebrun skjorte med sorte streger. Jeg bed mig i læben, "den sidder lidt stramt under dine arme, er det ikke sandt?" 

Han prøvede at løfte sine arme, før han grinede stort, "det har du faktisk ret i. Utroligt du kunne se det."
Jeg trak på skulderne, "tja." grinede jeg. Han rystede på hovedet, "jeg prøver den hvide med de sorte prikker. Den her kan vi godt smide væk." han begyndte at knappe den anden skjorte af og jeg nikkede bekræftende. 

Da Niall var trådt ind i prøverummet igen, lød der pludselig en stemme bag mig, som fik mig til at fare helt sammen. "Jamen se da, hvem vi har her." den mørke hæse stemme, gav mig myrekryb. "Er du ude og købe tøj, med det lille gidsel?" 

Jeg bed mine tænder sammen, "Zayn, forsvind herfra.. nu!" 

"Må jeg ikke være i nærheden af dig, prinsesse?" hviskede han hæst i mit øre, hvorefter han begyndte at kysse mig på halsen. Jeg skubbede ham hårdt væk, og sendte ham et dræberblik, "Zayn.. jeg mener det.. forsv-"

"Sidder den her så bedre?" Niall trådte ud i af prøverummet igen. Hans blik landte hurtigt på Zayn. Forvirret kiggede han kort på mig, før han sendte Zayn et venligt smil. "Hej!" 

"Hvem er din lille ven, Kaylie?" Zayn kiggede undrene på mig og lagde sit hoved lidt på skrå, mens han øjne nærmest dræbte mig. Jeg tog en dyb indånding og mærkede, hvordan mit hoved langsomt begyndte at snurre rundt, "Det er min gode ven. Zayn, vil du ikke nok gå n-" 

"Må jeg ikke være i nærheden af dig.. prinsesse?" gentog han, og lagde hårdt tryk på ordet til sidst. Jeg bed mine tænder sammen og havde virkelig lyst til at slå ham så hårdt. Niall kiggede utroligt forvirret på mig. Great, nu troede han sikkert, jeg var Harry utro eller sådan noget. Der lagde sig en stilhed over os, hvor de begge stod og kiggede på mig. Jeg tog en dyb indånding, "Zayn.. forsvind." hviskede jeg lavt, så han forhåbelig kun hørte det, men jeg tvivler. 

"Jamen okay," grinede Zayn hæst og begyndte at bakke bagud, "men Kaylie." han stoppede brat op og jeg fik et sus i maven. "Glem nu ikke vores lille aftale, vel?" med de ord sendte han mig et stort irreterende smil, før han forsvandt ud af butikken uden man kunne nå at tælle til tre. 

Jeg mærkede hvordan vreden steg op i mig og jeg begyndte at knytte mine knoer. "Kaylie.." spurgte Niall lavt, "hvem var det?" 

Mit hjerte slog derud af, og sveden begyndte at trille ned langs min pande. "Kaylie...?" spurgte han igen, da jeg ikke svarede ham før. Jeg havde lyst til at skrige højt. Hvorfor kunne Zayn ikke bare lade mig være? Hvordan vidste han, at jeg var her? Helt tilfældigt kan det jo ikke være, at han pludselig dukker op i den samme tøjbutik som mig, da der jo er utroligt mange her i London. Forfølger han mig? 

"Kaylie?" Niall trådte et skridt tættere på mig. Hans blik var ulæseligt, hvilket skræmmende mig lidt. "Hvad mener han, med 'jeres lille aftale'?" 

Min mave arbejdede på højtryk og gik nærmest i krampe, da jeg opdagede, at jeg havde holdt vejret. "Kaylie?" spurgte han. Hans stemme begyndte at lyde mere bekymret, hvilket gav mig en dårlig skyldsfølelse. Jeg kan ikke forklare ham det. Jeg kan slet ikke forklare det til nogen. "Jeg.." begyndte jeg, men min stemme knækkede. Mit blik røg ned på gulvet, og jeg tog et blik over de mange poser der stod omkring mig, med alt det nye tøj. 

"Jeg er nød til at gå nu." I en fart samlede jeg de mange posers hang og løftede dem op. Niall kiggede forvirret på mig, og skulle lige til at sige noget, men hurtigt vendte jeg ryggen til ham og forlod ham i tøjbutikken, iført den hvide skjorte med de sorte prikker - som sad helt perfekt på ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...