10 days to kill him | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2015
  • Opdateret: 15 jun. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid nemt at løbe fra sine problemer - selvom det i længe er lykkes godt for 22-årige Kaylie Forzate. Da hendes søster sprang ud foran et tog på grund af psykiske problemer, begyndte Kaylies liv at gå ned af bakke; for hun havde ikke kun mistet sin elskede søster, men også sin bedsteveninde. Hun sank længere og længere ned i en depression og begyndte at købe stoffer og alkohol for over tusinde kroner, som hun slet ikke havde, af skolens populære fyr Zayn Malik. Da Zayn efter syv år finder Kaylie igen med tomme lommer, giver han hende mulighed for at slippe fra hendes gæld til ham, med en anden opgave. Problemet er bare, om hun kan få sig selv til at gennemføre den, når følelserne bliver indblandet.

19Likes
35Kommentarer
6389Visninger
AA

8. ✷ 5 days left ↻


"Jeg synes bare, at du skulle have det at vide ordret." 



Jeg vågner med et sæt og sætter mig op i sengen. Min krop er fuldstendig svødt ind i sved, og jeg begraver mit hoved i mine hænder. Tårerne begynder ukontrolleret at rulle ned af mine kinder. Jeg havde kun fem dage tilbage.
Det hele var gået så hurtigt. Tiden med ham går bare så hurtigt, og tanken strejfter mig næsten aldrig, så snart jeg er i nærheden af ham. 

Tankerne om igår gav mig også en forfærdelig dårlig skyldsfølelse. Jeg havde forladt Niall inde i den tøjbutik, mens han endda var iført en skjorte jeg havde valgt, at han skulle prøve. Hvilken dårlig bedsteveninde er jeg ikke lige? Hvorfor fortalte jeg ham ikke, om min situation? Niall ville jo sikkert hjælpe mig og give mig et perfekt råd, til at løse det hele, præcis som han altid gjorde dengang. Zayn kender jo ikke Niall, så han vil jo aldrig opdage det, hvis jeg fortalte det til ham. Men dog, som om Niall ville snakke med mig nogensinde mere igen, efter det igår. 

Mit liv er et stort rod. 

Jeg tog en dyb indånding og lå lidt længere i sengen, indtil mine tårer endelig stoppede. Mit hoved dunkede utrolig meget, og mine øjne sveg også en smule. Jeg satte mig endnu engang op i sengen og kiggede rundt i rummet. Solen skinnede gennem gardinet og hele værelset var lyst op. Hvad var klokken egentlig? 

Jeg tog fat i min telefon, som lå på mit natbord. Underligt nok var der en masse beskeder, som var klikket ind. Forvirret gik jeg ind på dem, og så det var fra Louis.

Kaylie, hvor bliver du af? 

Er du syg? 

Vil du ikke lige ringe tilbage, når du ser her.

Kaylie!! Her er helt fyldt, jeg har virkelig brug for,
at du kommer på arbejde, hurtigst muligt!!! 


Et sus gik igennem min mave. Hurtigt sprang jeg op fra sengen og stormede ud på badeværelset, hvor jeg hurtigt tændte for vandet og vaskede mig. På under tyve sekunder var jeg ude igen, og vandet var ingengang begyndt at blive varmt. Kulden fik kuldegysningerne til at rejse sig på min krop, men det havde jeg slet ikke tid til at tænke på. 

Jeg hoppede i noget rent undertøj og tørrede mit hår, mens jeg løb ind på mit værelse igen, og fandt mit arbejdstøj. Jeg smed håndklæden væk og trak tøjet på. Jeg stoppede telefonen i lommen og hurtigt var jeg ude af døren. 

Louis havde ret. Resturanten var helt fuld og der var en utrolig lang kø ved kassen. Louis stod helt stresset og gik frem og tilbage. Han var helt hvid i hovedet. Jeg masede mig gennem køen og nåede endelig om bag kassen. 

"Endelig kom du!" sagde Louis stort og sendte mig et taknemmeligt smil. Jeg svarede ham ikke, skyndte mig at åbne kassen. "Kassen er åben her!" råbte jeg over alle hovederne i resturanten. Hurtigt dannede sig en kø foran mig, og jeg tog en dyb indånding før jeg begyndte.... "Hej, hvad skulle det være?" spurgte jeg, mens jeg mærkede hvordan vandet dryppede fra mit hår.

Efter en time, begyndte der at blive færre og færre. Louis og jeg havde endelig mulighed for at tage en pause og hilse ordenligt på hinanden. "Hvad gik der galt i morges?" spurgte Louis forvirret og satte sig tungt ned på stolen. "Jeg sov over mig, undskyld undskyld." jeg satte mig også ned på en stol, og mærkede hurtigt mine ben begyndte at summe. 

"Var du sammen med Harry da?" Louis løftede begge hans øjenbryn og smilede skævt til mig. Et lille smil gled over mine læber ved lyden af hans navn, "nej desværre ikke. Jeg sov bare over mig." svarede jeg og trak på skulderne. 
"Louis, Kaylie - vi har brug for jer igen!" lød der en råben tværs over resturanten. Jeg sukkede stort, "det er fandme ikke rigtigt." jeg rejste mig op igen, "kæft det var en lille pause vi fik os." 

Jeg skulle erstatte Kamille i drive-in, da hun åbenbart havde fri. Jeg rev irriteret headsettet fra hende, hvilket fik hende til at kigge helt overrasket på mig. Jeg bed mine tænder sammen og tog den på. Jeg tog imod en bestilling af en fyr der skulle have en masse cheeseburgers, og heldigvis var det Louis der skulle pakke maden sammen og give det til mig.

"Jeg var faktisk sammen med Harry igår." Louis pakkede de mange cheeseburgers ned i en pose. "Sådan noget familiehalløj, vi var til." 

"Var det sjovt?" spurgte jeg og tog imod posen. Jeg gik hen til vinduet og åbnede det, selvom manden ikke var kørt herop endnu. "Ja faktisk," Louis lænede sig op af disken, "men det var hylene morsomt, da jeg fortalte Harry, at vi to kendte hinanden... Du skulle havde set hans ansigt!" Louis smågrinede for sig selv. 

Jeg kiggede forvirret på ham, "hvorfor blev han så overrasket?" 

"Han troede vel vi havde haft noget sammen engang eller sådan noget." grinede han, "og man kunne bare se hvordan hans skuldre sank sig, da jeg fortalte at vi bare arbejdede sammen her." 

Jeg grinede også lidt, da jeg forstillede mig Harry sidde helt anspændt og bare tænke fuckfuckfuck, hvis han var sammen med hans fætters ekskæreste. "Nå, jeg skal åbenbart stå ved kassen nu." sukkede han, "bare dræb mig allerede." Jeg gav ham et klap på skulderen og smilede kort til ham. Han gengældte det hurtigt, før han gik.

Pludselig lød der en høj dytten, hvilket gav et stort sæt i mig. Manden som skulle have hans cheeseburgers var åbenbart kommet.
"Det må du meget undskylde." sagde jeg beklagende og rakte ham posen med maden. Han svarede ikke, tog bare hårdt fat og trak posen til ham, før han kørte videre. Jeg rullede øjne, før jeg lukkede vinduet og lænede mig lidt op af disken.

"Jamen hej med dig fætter!" hørte jeg pludselig Louis sige, hvilket gav et sus i min mave. Forsigtigt lænede jeg mig frem, så jeg havde udsyn ud til resturanten. Det store brune krøller var sat tilbage i en knold, hans øjne lyste, selvom han havde store store render under. Han var smuk; selvom jeg kunne spotte en bums på hans kind. 

"Flora, kan du ikke lige tage over her i drive-in?" spurgte jeg og sendte hende et stort smil. Hun tog en dyb indånding og sendte mig et irreteteret blik, før hun sukkede og sagde, at det skulle hun nok. 

Jeg tog lige et hurtigt kig på mit spejlbillede i vinduet, før jeg gik ud til Louis, og blev mødt med et stort smil. "Kaylie." lød det overrasket fra Harry, "arbejder du her? Ej, det vidste jeg ikke! Sikke et tilfælde!" 

Louis grinede højt, "hvor er du dårlig Harry. Godt forsøgt, jeg har fortalt hende, at vi snakkede om det igår." 
Harry rømmede sig lidt og kiggede ned på hans sko. Man kunne se hvordan hans kinder langsomt blev rødere og rødere.. sødt. Der opstod en lille stilhed over os i nogle få sekunder, før Louis spurgte, om jeg ikke trængte til en pause. 

Harry og jeg bestilte en McFlurry med oreo, og satte os ned ved et bord. "Det er godt at se dig igen." smiler han og sætter sin ske ned i isen, "selvom det ikke er særlig lang tid siden sidst vi sås." 

Jeg griner kort og derefter opstår den mest akavede stilhed mellem os, hvor vi bare begge sidder og spiser af vores is. "Det er faktisk sjovt.." bryder Harry stilheden endelig, "tænk at vi mødtes over et one night stand.. jeg mener, jeg havde aldrig troet jeg ville få et forhold med en, jeg bare havde haft one night stand med.. hvis du forstår." 

Jeg nikkede og bed mig så lidt i læben. Der fik jeg så lige svaret på mit undrede spørgsmål, jeg stillede mig selv igår; om Harry var en charmetrold, der flirtede med mange piger. Mellem linjerne fortalte han jo, at han havde haft one night stands før.. ja, godt nok nogen han aldrig har mødt igen bagefter, men alligevel... Det bekræftede jo bare, at han var sådan en person som gik i seng med pige, og forlader hende næste morgen - præcis som han gjorde med mig. 

Det beviser jo bare at... jeg sagtens kunne havde endt som en han 'bare havde haft et one night stand med'. 

"...men jeg er glad for det."

"Hvad?" udbryder jeg, da det gik op for mig, at han havde snakket til mig imens. Han smågriner lidt, før han gentager hvad han havde sagt. "Jeg sagde, at jeg var glad for vi mødtes igen. Jeg kan rigtig godt lide dig, Kaylie." 

Et stort smil popper op på mine læber. Tænk han virkelig lige sagde det. Tænk at han sagde, at han direkte godt kan lide mig. "Nurh.." fniser jeg tøset, og begynder at rødme, uheldigvis. "Jeg synes bare, at du skulle havde det at vide ordret." smiler han sødt, og rejser sig op fra stolen, "jeg må se at komme hjem igen, klokken er ved at blive mange." han kysser mig hurtigt på kinden, før han foralder resturanten. Jeg følger ham med mit blik, og ser på, at han går ud til sin bil og sætter sig ind i den. 

Hvad fanden er det jeg har gang i? 

Skyldsfølelsen rammer mig endnu engang. Han gør mig så glad, og han kan få mig til at føle de mest mærkeligste, men også de dejlige ting. Vi bliver tættere og tættere fra hver dag der går og.. det var jo ikke det, der var meningen. Det jeg har gang i var noget værre lort, men.. alligevel også helt fantastisk. For.. han er en helt fantastisk og en speciel person. 

Men det er ikke sådan det skal værre. Sådan må mine tanker slet ikke være. Jeg skal dræbe ham. Kaylie.. det går ikke du begynder at blive så glad for ham. Tårrene begynder at presse på, og eftersom jeg sad midt ude i det hele på min arbejdsplads, begravede jeg hurtigt mit hoved i mine hænder, så ingen kunne se, at jeg græd. 

Jeg er en idiot. 

"Kaylie? Er du okay?" en hånd bliver lagt på min ryg, hvilket giver mig et stort chok. "Ja.." mumler jeg hurtigt og rejser mig op fra stolen. "Hey.. vil du snakke om det?" spørgere Louis forsigtigt og tager fat i min arm, for at holde mig tilbage. Jeg ryster lynhurtigt på hovedet. "Jeg ville ønske, at jeg kunne.." min stemme knækkede midt i sætningen, og derefter vendte jeg ryggen til ham og forlod resturanten.

 

• • •
 

Jeg satte mig op i sengen og gned mine øjne. Efter jeg havde forladt McDonald's midt i min arbejdstid, var jeg gået direkte i seng. Jeg kiggede forvirret på uret og opdagede, at jeg havde sovet i seks timer. Klokken var halv otte om aftnen. Jeg rodede i mit hår; nu falder jeg aldrig i søvn i aften. 

Jeg ligger mig på ryggen og kigger op i loftet. Tankerne falder endnu engang over hinanden og giver mig hovedpine. Hvis jeg bare ikke, havde gået den omvej for starten var det her slet ikke sket. Hvis jeg dog bare smuttede gennem parken selvom der var koncert og sikkert en masse mennesker, så var det meget bedre end det, jeg er rodet ind i nu.

Det hele stinker. 

Pludselig forlader et højt skrig mine læber, da en høj skinger lyd af knust glas høres. Ud af øjenkrogen ser jeg, hvordan det nye glas blev smadret. Irriteret sætter jeg mig op i sengen igen og mærker hvordan vreden blusser op i mig. Hvorfor skulle han abeslut smadre mit vindue, endnu en fucking gang!? 

Jeg rejser mig op fra sengen og prøver så meget som muligt, at undgå de mange små knuste glasstykker der lå over det hele på mit værelse. En mursten ligger midt i rummet, og jeg ser den lille hvide seddel på den. Med et irriteret suk bukker jeg mig ned og tager den op.

Jeg river sedlen af og kigger forvirret på den. En adresse står på den, men ikke hvems det er. Jeg vender seddlen om, og der står noget mere. 

Nu har du hans adresse. Udnyt det. I aften - du har intet valg.

Der står ingen afsender, men jeg ved, at det er fra Zayn. Jeg kunne genkende hans håndskrift fra den sidste note, men hvem skulle også ellers kaste en mursten gennem mit fucking vindue? Jeg tog endnu en dyb indånding. Jeg havde nok intet valg, derfor valgte jeg at begynde at gøre mig klar, for det var nok være uforskammet at komme sent om aftnen. 

Jeg glattede hurtigt mit hår, skiftede fra mit arbejdstøj til nogle hvide bukser og en sort skjorte med hvide streger. Efter en halv time var jeg helt klar, og havde fået mig til at se så frisk ud som muligt, så det ikke lignede en, der havde sovet i seks timer. 

Harrys adresse var ikke så langt væk, og hvis jeg ikke tog meget fejl havde jeg faktisk været på den her gade før - her boede Nialls bedsteforældre nemlig engang. Jeg slukkede bilen ude foran nummer 17, som var her han boede, hvis Zayn havde skrevet rigtigt. Jeg trådte ud af bilen og gik op af stien til det lille fine røde hus, som han boede i. Der var lys i vinduerne, hvilket betød at han var hjemme. 

Jeg var en anelse nervøs, fordi jeg jo kommer helt uventet på besøg. Og tænk, hvis det ingengang var hans adresse, men en eller anden galning som vil dræbe mig, så snart jeg træder ind af døren?

Jeg banker på døren og træder et skridt tilbage. Der går lidt tid og jeg tripper utålmodigt, før døren bliver åbnet. "Ja?" spørgere han og åbner døren helt. "Kaylie." siger han overrasket og kløer sig i håret. Jeg smiler kort, "hej Harry." Jeg giver ham et kort elevatorblik og opdager, at han var i ført en flot nystrøget skjorte. Hvem var han sammen med? 

"Hvordan vidste du, at jeg boede her?" spørgere han lavt, "hvad laver du her?" 

Jeg trak på skulderne, "har du gæster?" 

"Harry, hvem er det?" lyder en skinger pigestemme inde fra huset af, og lidt efter står brunetten ved siden af ham i døren. Et sus går i gennem min mave. "Hej." smiler hun og rækker sin hånd frem mod mig. Jeg bider tænderne sammen og ryster hendes hånd kort. "Jeg vidste ikke der kom flere Harry." hun smilede stort til Harry, "hun må da gerne spise med." jeg fik et kort smil af hende igen, før hun forsvandt ind i huset igen. 

"Kaylie.." begynder Harry. 

Jeg kigger ned i jorden, "hva er du på date eller hvad? Med hende der?" mumler jeg og kigger alle andre steder, end på ham. Jeg kan ikke tro det.. 

"Nej Kayl-" 

"Det havde jeg ærligtalt ikke troet om dig Harry.. Havde vi måske ikke noget sammen?" min stemme knækker over, og jeg mærker hvordan tårerne begynder at stige. Hold kæft hvor har jeg været et tudefjæs idag.. 

Harry blotter sine smilehuler, hvilket får vreden til at stige op i mig; hvordan kan han smile over det her? Er det hele en bare stor joke for ham?! "Hvad med, at du kommer med indenfor." smågriner han en smule og rykker sig til side, så jeg kan komme ind. 

"Nej.. jeg gider fandme ikke vær-" Harry tager hårdt fat omkring min arm og river mig med indenfor. "Harry slip!" råber jeg og prøver at vride mig løs, men knægten er seriøst stærk. Han river mig gennem den mørke gang, og ind i stuen, hvor her duftede dejligt af mad. 

Harry slipper min arm og jeg tager hurtigt fat omkring den, da den begynder at summe af smerte. Jeg kigger kort omkring i den lille stue, hvor der var stillet stearinlys rundt omkring. Et bord var placeret midt i det hele, hvor den brunhårede pige sad og overfor hende sad endnu en brunhåret pige. Var han på dobbeltdate

"Du er for meget." hvæser jeg med sammenbidte tænder til ham. Pigerne omkring bordet kigger forvirret på mig, før hende den anden brunette rejste sig op fra stolen og går hen til os. Hun smiler stort til mig med sine flotte smilehuller. Hun så faktisk ret ældre ud, hvilket jeg bare fandt klamt. Hvorfor var Harry på date med en ældre kvinde? 

"Jeg vidste ikke du havde inviteret kæresten." smiler hun og rækker sin hånd frem. Forvirret ryster jeg den. Hvad sker der lige her? Hvorfor er hun så flink? Hvorfor har hun lige kaldt mig hans kæreste uden at blive sur? 

"Mor... det her er Kaylie." Harry smiler stort til mig. 

Jeg mærker hvordan mine skulder langsomt sænker sig, men også hvordan mine øjne bliver større og hvor jeg dog føler mig ydmyget. Det var hans familie.....

"Jeg hedder Anne, Harrys mor." præsentere hun sig selv, "og det er Gemma, hans søster." 

Jeg kigger hen på den anden brunette, som var hende fra før, som åbenbart var hans søster, Gemma. Hun smiler kort til mig, før hun spiser videre. "Ja, hun er lidt uforskammet. Men Harry har også lavet hendes livret så.." griner Anne, "sæt dig ned og spis med, kære." 

Hans mor sætter sig tilbage på sin plads ved bordet. "Tænk at du troede jeg va-" jeg holder lynhurtigt Harry for munden. "Hvis du siger det, dræber jeg dig." advarer jeg ham alvorligt, selvom jeg smiler ukontrolleret i mens. Han griner kort, før han tager mig i hånden og følger mig med hen til bordet. 

Efter en lang middag vinker vi farvel til dem, inden de kører hjem igen. Gemma og Anne var rigtig flinke, og selvom jeg var rigtig anspændt og nervøs over at skulle spise med dem, så gik det faktisk rigtig godt. Gemma og jeg havde åbenbart en masse tilfælles og vores samtaler varrede i rigtig lang tid. Anne spurgte meget ind til mig, min familie og alt muligt, det lød faktisk som om hun var interesseret i mig. 

"Det gik da godt, hva?" Harry lukker hoveddøren og trækker mig ind til ham. Jeg ligger mine hænder på hans bryst, "det gjorde det da." han kysser mig på kinden, før han giver slip. "Jeg er helt bombet.. bliver du og sover her?" 

Hurtigt takker jeg ja, og følger med ham ind til soveværelset. "Skal du ikke rydde op efter middagen?" spørgere jeg forvirret. "I morgen." sukker han allerede udmattet og smider sig i sengen, "kom ned og lig med mig." 
"Med glæde." svarer jeg kort, før jeg hurtigt lige finder en tshirt fra hans skab, som jeg tager på istedet for min stramme skjorte. Jeg river mine bukser af, og smider dem på gulvet.

"Kooooommm nuuuu." griner han utålmodigt. 

"Rolig." griner jeg og går hen til hans seng, og sætter mig for at tage mine strømper af. 
Dog nåede jeg ikke særlig langt, før han tog fat omkring mine hofter og river mig tilbage. Det ender med at han får mig til at ligge ovenpå ham. 

"Du er dejlig." siger han lavt og aer mig på kinden. Jeg fniser tøset, "hvad fedter du for?" 

"Ingenting. Jeg har alt hvad jeg behøver," han ligger sig bag ved mig og sniger sin hånd omkring min mave og trækker sig helt tæt på ham, "lige her." hvisker han hæst i mit øre, hvorefter han blidt kysser den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...