10 days to kill him | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2015
  • Opdateret: 15 jun. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid nemt at løbe fra sine problemer - selvom det i længe er lykkes godt for 22-årige Kaylie Forzate. Da hendes søster sprang ud foran et tog på grund af psykiske problemer, begyndte Kaylies liv at gå ned af bakke; for hun havde ikke kun mistet sin elskede søster, men også sin bedsteveninde. Hun sank længere og længere ned i en depression og begyndte at købe stoffer og alkohol for over tusinde kroner, som hun slet ikke havde, af skolens populære fyr Zayn Malik. Da Zayn efter syv år finder Kaylie igen med tomme lommer, giver han hende mulighed for at slippe fra hendes gæld til ham, med en anden opgave. Problemet er bare, om hun kan få sig selv til at gennemføre den, når følelserne bliver indblandet.

19Likes
35Kommentarer
6397Visninger
AA

9. • 4 days left ↻


"Er lille Kaylie bange?"



Jeg vågner ved at mærke at Harry bevæge sig en smule. Forsigtigt slår jeg øjnene op og begynder at smile ukontrolleret. Vi lå på præcis samme måde, som vi faldt i søvn igår; i hans arme. Hans hænder var stadig placeret omkring min mave inde under tshirten, som han havde løftet op. Ingen tvivl om hans hænder var helt svedige, for min mave brændte sikkert af varme. 

Harry bevægede sig endnu engang og denne gang vendte jeg mig rundt. Overraskende nok lå han med åbne øjne. Jeg kiggede forvirret på ham; men stadig med et smil, "hvor længe har du lige været vågen?" 
Han smiler blidt til mig, "nogle par minutter." svarer han hæst med sin morgenstemme. Jeg fnyser, "også har du lagt og ventet eller hvad?" 
"Kunne ikke dy mig for at flytte mig fra dig." han kysser mig forsigtigt i håret. "Du er bare så sød." fniser jeg lavt, mens mit blik flakker fra hans ene øjne til hans andet. Hans ene hånd bliver fjernet fra mine hofter, og istedet placerede han den på min kind. Forsigtigt fjerner han noget pandehår, som var ved at glide ned foran øjnene. Hans blik flakker ned på mine læber og blidt trækker han mit ansigt mod mit. 

Uheldigvis nåede de ingengang at snitte hinanden, inden dørklokken overdøvede hele huset. Det gav os begge sådan et chok, at vi trak os fra hinanden. Harry sukkede irriteret, før han rejste sig op og forlod rummet, for at åbne.
Jeg muggede irriteret. Dårligste timing ever - vi var så tæt på at kysse.  

Mig og Harry har endnu ikke haft vores rigtige 'første kys' endnu. Ja, selvfølgelig kyssede vi, da vi havde sex til vores one night stand, men hey det tæller ikke. Vi har stadig ikke haft vores første romantiske kys, hvis I forstår. Det forvirrer mig, hvorfor at han hvergang kysser mig, så er det på kinden eller panden. Det er nærmest som om, han er bange for at kysse mig på munden, hvilket undre mig en del, men.. det ville også være lidt mærkeligt at spørge ham.

Jeg hører Harry og en pigestemme snakker lavmælt ude i stuen. Først var jeg rigtig nysgerrig over hvem det var, indtil jeg høre ham sige Gemmas navn, så vidste jeg det bare var hende og ikke en eller anden random pige, han måske havde noget med. Det var vidst noget med, at hun havde glemt hendes læderjakke. "Hvor er det typisk dig, ikke at rydde op." grinede hun stort, "dovne skid." 

Ved at høre Gemma og Harrys samtaler og se deres væremåde mod hinanden igår må jeg indrømme, at det bragte tankerne om Alice, min søster, op igen. Det gjorde mig faktisk rigtig deprimeret, men Gemma var hurtig til at snakke mig til positive tanker igen. 

Man kunne se hvordan kærligheden blomstrede mellem de tre igår. Den måde de kiggede på hinanden; de elskede hinanden. Selvom Gemma og Harrys ord sommetider var hårde til hinanden, så kunne man se i deres blikke, at kærligheden var der. Det var utroligt unikt ved et søskende-forhold. Og for ikke at glemme Anne, som sad der stolt af sine to børn. Man kunne se på hende at de betød så meget for hende. 

Og jeg skal dræbe hendes søn, hendes bror.... min kæreste

En stor kvalme bredte sig pludselig min mave, så den rummlede som en sindssyg. Fortvivlet blev jeg liggende lidt endnu, indtil jeg kunne mærke hvordan den pludselig spredte sig helt op i min hals. 

I lynets fart var jeg oppe af sengen, og stormede gennem stuen, hvor Harry og Gemma kiggede forvirret efter mig og råbte mit navn. Jeg faldt hårdt ned på mine knæ foran toilettet og lod alt indholdet flyde ud. 

Mine nøgne knæer skreg af smerte over det hårde slag, ned på fliserne. Jeg hørte hvordan de begge kom løbende ind på badeværelset, og pludselig var der en, der tog fat omkring mit hår. En hånd glider op over min ryg, og får mit pumpende hjerte til at falde lidt til ro. 

"Jeg henter lige et glas vand." lød det fra Gemma og skyndte sig ud i køkkenet. Harrys hånd blev ved med at glide mig over min ryg. Gemma er hurtigt tilbage og rækker Harry vandet. "Det nok bedst hvis jeg lader jer to være. Harry, jeg stoler på, at du tager dig godt af hende." 

"Er du okay?" spurgte han bekymret. Jeg lænede mig langsomt tilbage fra toilettet og satte mig ordenligt ned, så jeg lænede mig op af væggen. Harry rakte forsigtigt glasset til mig, og jeg takkede nej tak. Ingen appetit til noget, overhovedet. Jeg havde ikke troet at min skyldsfølelse ville blive så voldsom på den her måde. 

"Du må hellere blive her til du bliver frisk igen." fastslog han, "du er helt bleg." 
Jeg mærker tårrende ukontrolleret glider ned af mine kinder, "du forstår det ikke...." hvisker jeg, "du forstår det virkelig ikke." Harry fjerner forsigtigt et hår fra mit ansigt, "hvad forstår jeg ikke, skat?" 

Skat.

"Du burde holde dig væk fra mig Harry!" råber jeg højt og vrider rundt med mine arme som en sindssyg, "du forstår det ikke..du burde holde dig langt væk fra mig, for dit eget beds-" "Jeg er ligeglad med om jeg bliver smittet." afbryder han mig, "du er det værd. Jeg vil passe på dig."

"Du forstår det virkelig ikke..." mumler jeg lavt og prøver at skubbe ham en smule væk, men istedet tager han fat omkring min hånd og løfter mig op. I brudeform løfter han mig ind i stuen, og placere mig ned på sofaen. "Jeg henter et nyt glas vand til dig - det er vigtigt du drikker lidt." han kysser mig kort på panden, før han forsvinder ud mod køkkenet. 

Med et suk ligger jeg mig ned i sofaen, med hoved mod en af hans røde sofapuder. Harrys stue var faktisk indrettet på en meget speciel måde. Jeg havde forstillet mig de enkle normale sort og hvid tema, men istedet er han faktisk meget farvrig. Det eneste sorte herinde var hans 50-tommer store fjernsyn, ellers kørte han stilen i rød, orange og hvid. Han havde hængt en masse fotografier med hans familie som en stor collage på en hel væg, hvilket var utroligt sødt. 

"Så er jeg tilbage." han rækker mig glasset og modvilligt drikker jeg lidt af den. Da jeg opdager, at min hals var helt tør drak jeg det helt ud. Han smilede stolt til mig, "jeg tog også en kold klud med, som du kan have på din pande?" han viste den frem. Jeg nikkede langsomt, og derefter lagde han den kolde lyseblå klud ovenpå min pande. 

"Skal vi sætte en film på? Det hjælper at komme på andre tanker, så man ikke hele tiden tænker på, hvor ondt det gør." han rejser sig op og går hen og åbner et skab, hvor en masse dvd'er stod inde. "Har du set the maze runner?" 
"Nej." svarede jeg lavt og kiggede op i loftet, at kigge på sådan et stort flimrende fjernsyn med det høje lyd i højtalerne var ærligtalt ikke lige, hvad jeg lyster for lige nu. 

Harry satte dvd'en ind i afspilleren og satte sig tilbage hen i sofaen. Jeg vendte mig alligevel rundt på siden, så jeg kunne se den store skærm. Jeg kunne mærke hans blik på mig, henne i den anden ende af sofaen. "Uhm.." mumler han lavt, "er det okay, hvis jeg ligger mig hen til dig?" 

Et lille grin undslap mine læber, før jeg rykkede mig en smule frem, så der var plads til ham. "Selvfølgelig må du det." efter få sekunder lå han omme bag mig, med hans hænder forsigtigt om mine hofter. 
 

• • •
 

Jeg havde fået det meget bedre, da jeg faldt i søvn under den 2. film  der rullede indover skærmen. "Godmorgen." han kyssede mig i håret, og det overraskede mig, at han stadig lå der, selv da jeg faldt i søvn. "Undskyld, det var lidt uforskammet bare sådan at falde i søvn, me-" 
"Det er helt okay." griner han, og begynder at ae min arm, "det lyder som om du har fået det bedre?" 
"Det har jeg. Tusind tak, fordi du passede på mig." jeg satte mig op i sofaen, så hans hænder gled af, "hvad er klokken?" 
"Den er snart fem. Hvorfor?" Harry sætter sig også op i sofaen. "Jeg skal på arbejde halv seks." mumler jeg og rejser mig op, "så jeg må nok se at komme hjemad, så jeg kan nå at skifte." 
Harry nikker trist, før han også rejser sig op, "jeg vil savne dig." jeg fniser kort, "jeg savner dig allerede." 

I nogle få akavede sekunder stod vi bare og kiggede på hinanden, mens vi overvejede hvad vi skulle gøre. Det endte med Harry gav mig et dejligt stort kram; selvfølgelig var det dejligt, men det var stadig ikke det samme, som et kys.

Det gik utroligt hurtigt, som jeg tog en taxi hjem til huset og skiftede til mit arbejdstøj, og derefter var nede ved McDonald's.

Desværre var Louis ikke mødt på arbejde, så der var ingen god stemning eller god velkomst, da jeg ankom til den friture ildelugtende restaurant. Jeg stod ved kassen sammen med Kamille, som ihvertfald ikke var i særlig godt humør idag. Jeg havde hilst på hende, og hun havde bare givet mig et løftet øjenbryn og derefter et elevatorblik. 

Efter et kvarter, tog jeg chancen og prøve at føre en samtale med Kamille igen, "du ser ikke så frisk ud." Hun drejede hovedet og kiggede forvirret på mig, "så har vi noget tilfælles." 
"Jeg havde det heller ikke særlig godt i morges," jeg trak på skulderne og sendte hende et forsigtigt smil, som hun dog ikke gengældte. "Spurgt." mumlede hun og tyggede ekstra hårdt på hendes lakrids tyggegummi.

Jeg sukker; Kamille og jeg har sgu heller aldrig været de 'bedsteveninder', selvom jeg da tit forsøgte at komme i kontakt med hende til møderne og også i arbejdstiden, men en flabet eller sarkastisk kommentar får man altid smidt tilbage i ens fjæs, og jeg har aldrig rigtig fundet ud af, hvad det egentlig er, jeg har gjort hende. 

"Hej Kaylie!" en stemme jeg overhovedet ikke havde regnet med at høre opfrisker mit humør fuldstendig og fik et stort smil til at poppe op på mine læber, "Louis, hej!" 

"Kamille, er det okay hvis jeg tager over kassen hos dig?" Louis sendte hende et forsigtigt smil, før hun sukkede irriteret og går om bagved. "Wow, der er vidst én der er i dårligt humør." mumler han og derefter giver mig et lille klem. "Har du også nattevagt?" 
Jeg sukkede udmattet, "desværre ja. Gal, hvor jeg ikke orker." 
"Du ser heller ikke for frisk ud. Er du okay?" spørgere han bekymret og læner sig op af disken. Jeg nikker hurtigt og forsikre ham om, at jeg har det godt, bare en smule kvalme i morges. "Og Kaylie angående igår, hvis du gerne vil tale om det så-" "Det er okay Louis, bare en lille humørsvingning. Undskyld jeg bare gik sådan." 
"Det okay, jeg forklarede chefen at du fik hældt varm vand udover dig.. så." han grinede kort, før der pludselig stod en familie på fire foran hans kasse, klar til at bestille. 

Jeg havde efterhånden arbejdet ved kassen i rigtig mange timer, og til sidst gjorde det så ondt i mine ben, at jeg fandt en stol frem, som jeg sad på - og Louis gjorde det samme. Det var faktisk rigtig praktisk, og vi kun behøvede at rejse os, når vi skulle hente maden og placere det på bakken. 

Men ihvertfald stod jeg nu helt omme bagved i en lille baggård bag kontoret, for at trække lidt frisk luft. Den stærke lugt begyndte at give mig hovedpine, og eftersom jeg stadig skulle arbejde en time igen, var hovedpine bare ikke lige, hvad jeg havde brug for. 

Det var begyndt at blive mørkt udenfor, og klokken var halv tolv. Luften herude var rigtig kølig og frisk, hvilket var utroligt forfriskende. Det så ud til, at det havde regnet, for vandpytter lå rundt omkring heromme og på parkeringspladsen, som jeg så fint havde udsigt til.

Da jeg havde stået herude i omkring et kvarter, var det nok på tide at komme ind igen, da jeg lovede Louis bare lige at trække luft i fem minutter. Jeg tog fat i håndtaget og skulle lige til at trække den ned og rive den hårde dør op, da en hånd pludselig tog fat omkring min arm.

Et højt skrig skulle lige til at forlade mine læber, men en hånd blev lagt over min mund. Lugten af læder fyldte mine næsebor, da personen var iført sorte læder handsker. Et lavt grin høres, og jeg genkender det straks. 

"Zayn!" råber jeg, men dog bliver det lavmælt bag de tykke handsker. Han smiler blidt til mig, før han skubber mig bagud og et støn af smerte undslipper mine læber, da jeg bliver skubbet hårdt op af den fugtige murstens mur. 
Der går ikke længe før Zayn træder to lange skridt og er henne ved mig igen.

"Hej smukke." han rykker sit hoved tæt på mit, og jeg kan lugte den forfærdeligt stank af alkohol. Han var fuld. 

"Zayn, slip mig!" skriger jeg og i en fart ligger han sin hånd foran min mund igen. "Sshhhh.." hvisker han ind i mit øre og træder tættere på mig, så hans krop er helt op af min. "Nu skal vi have lidt sjov...." 

Hans anden hånd glider langsomt ned langs min hals, og derefter bliver hans fugtige våde læber placeret der istedet. Jeg prøver at vride mig løs, og mærker hvordan tårrende presser på. "Zayn please.. stop." 

"Shhh..:" hvisker han og smiler igen til mig, "jeg ved, du kan lide det." 

Hans hånd tager fat omkring min hofte, og presser mit underliv ind mod ham i et hårdt ryk. Jeg prøver igen og skrige, men hånden er stadig foran min mund. "Lad os tage hjem til mig." hvisker han hæst i mit øre, før hans hånd glider fra min hofte og op under min trøje. Læder handskerne kører rundt på min mave og langsomt længere op, og derefter begynder han at pille ved min BH.

"Hold dig væk fra mig, din sindssyge idiot!" skriger jeg højt, hvilket giver et sæt i Zayn og i en fart trækker han hånden væk. 

Hans ene øjne klemmer sig sammen, og først der ligger jeg mærke til, hvor store hans pupiller var blevet. Var han høj? 

"Det fortryder du, at du sagde, snuske." han griner lavmælt før han træder et skridt væk fra mig. "Kan du se, hvad det her er?" hans ene hånd glider ned i hans lomme, før han trækker en lille ting op, som jeg ikke rigtig kan se hvad er, før han træder hen til mig igen. På grund af den lille væglampe der hang på væggen heromme, kunne jeg se, hvad det var. En kniv.

Hans anden hånd giver mig et ordenligt slag i maven, hvilket får mig til at krybe sammen af smerte. "Tag dig sammen." mugger han og griner, før han griner mig et ordenligt spark i panden med hans knæ. 

Det får mig til at rette mig hurtigt op igen, og jeg mærker hvordan tårrene glider ned langs mine kinder. Smerten i min mave og i mit hoved, får man lyst til at skrige, men da jeg mærker det kolde metal placere sig på min hals, glemmer jeg både smerten og at trække vejret. "Lad mig høre, hvordan det går med vores lille aftale." han presser den hårdere, "er han død?" 
"N-ne-nej ik-ikke endnu, men men, jeg lover a-at jeg gør det til tiden!!" stammer jeg hæst, mens min stemme knækker over. Han griner hånligt, "er lille Kaylie bange?" 

"Please.. please fjern k-kniven Zayn, p-please.." hvisker jeg med en rystende stemme. Zayn griner endnu engang hånligt og han skal lige til at sige noget mere, før bagdøren pludselig går op. "Kaylie?.. Kaylie!" Lous kigger i få sekunder overrasket på os, før han i en fart går hen og skubber hårdt til Zayn. 

En smerte går igennem min krop og bliver siddende i min arm, hvor jeg mærker hvordan blodet langsomt kører ned langs min arm. "Lad hende fucking være!" lyder det højt fra Louis, som derefter giver Zayn en ordenlig slag i hovedet, så han falder om. Jeg gisper overrasket, da jeg tager mig til armen og ser hvordan min hånd er helt rød af blodet. 

"Kom med Kaylie," Louis tager forsigtigt omkring mine hofter og trækker mig med indenfor. "Sæt dig her." han peger på en plastiskstol, som stod omme bagved. Louis forsvinder kort, og derefter kommer han tilbage med en rulle toiletpapir, som han binder omkring såret. 

"Jeg ringer lige til politiet." han fjerner bider en knude omkring såret, så toiletpapiret sidder fast og skal til at trække sin telefon op af lommen, da jeg råber et højt nej, som får hans bevægelser til at fryse. "Hvad?" spørgere han forvirret. 
"Please ikke ring til politiet." hvisker jeg lavt og endnu engang, knækker min stemme sammen midt i sætningen. 
"Kaylie, han stod o0g truede dig med en kniv!? Selvfølgelig skal vi ringe til politiet!"  

"Du forstår det ikke.." hvisker jeg lavt og kigger mig ned i skødet. Hvis Louis ringede til politiet og efterlyste Zayn, ville det få store konsekvenser for mig. Tænk på, hvad han ville gøre mod mig, når han opdager det? 

"Det er min fætter," løj jeg, da jeg var nød til at finde på noget, så han ikke ringede til politiet, "sådan bliver han bare, når han har fået lidt at drikke. Please ikke anhold ham, for min hele min families skyld. Jeg skal nok snakke med min tante om det."

Jeg havde aldrig nogensinde løjet overfor Louis før; det var altid ham jeg snakkede med alting om, og sagde alting til. Jeg havde aldrig nogensinde troet, at jeg ville lyve for ham - bestemt ikke sådan en stor løgn. Først så han også lidt mistænkeligt på mig, før han heldigvis godtog det. "Skal jeg ikke køre dig hjem?" spurgte han, men jeg takkede nej tak. 

Hvor jeg dog bare havde brug for at være alene nu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...