#Story Of My Life#

Caitlin er i mange år blevet mobbet. Hun 'lider' af anoreksi. Men hvad sker der når hun flytter skole, får nye venner. Måske komme der også noget kærlighed?.. Justin Bieber & Harry Styles.

5Likes
1Kommentarer
380Visninger
AA

2. •Historien om mobning•

Det hele startede i 3. klasse. Jeg var skolens mobbe offer. Jeg var tyk. Meget enda. Jeg kan godt forstå andre mobbede mig.

Min far døde 4 uger inden jeg blev født, hvilket gjorde, at min mor og jeg altid har boet alene.

Min mor blev fyret fra hendes arbejde, da jeg gik i 2 klasse. Det skal lige siges, at kommunen hadede os, hvilket gjorde at vi ikke fik de penge, som vi enligt skulle. Min mor kæmpede hårdt for at få penge til mad og tøj til os. Normalt gik der omkring et halvt år, før jeg fik nyt tøj. Dét var også en af grundene til, at jeg blev mobbet.

Forestil jer, en lille tyk pige som kun for tøj hvert halve år. En pige med skæve tænder, fordi de ikke har råd til en bøjle.

Ja, det er netop sådan mine skole år var, indtil jeg kom i starten af 9 klasse. Folk stoppede faktisk med at mobbe mig da jeg fik det alt for dårligt med mig selv. Jeg cuttede. Jeg spiste ikke. Når jeg endelig spiste, proppede jeg to fingre i halsen på mig selv, så jeg kastede det hele op igen.

Alt startede da vi har på lejerskole med hele 9 årgang.

Alle eleverne sad i spisesalen, bortset fra mig. Jeg sad ude på et toilet og brækkede mig. Da jeg gik fra toiletterne, og hen mod spisesalen, besvimede jeg.

Jeg har fået at vide, at jeg cirka lå på gulvet i 5-10 minutter, inden der var nogen der fandt mig.

Jeg blev selvfølgelig kørt på sygehuset.

Da jeg lå på sygehuset spiste jeg ingenting. Hvorfor skulle jeg det? Jeg bliver jo bare tykkere!

Lægerne spurgte om en masse spørgsmål om, hvorfor jeg ikke spiste. Jeg svarede ikke, men fik i stedet helt blanke øjne.

Efter en hel masse prøver og undersøgelser fik jeg så at vide at det hér, var starten på anoreksi.

Og det var dér, stort set alt mobningen stoppede.

Omkring 3-4 måneder efter, fik min lære, min mor og nogle læger, mig overtalt til, at fortælle helt historien til hele 9 klasses årgang.

Det var grænseoverskridende, rigtig meget, i drømmer ikke om det.

Godt nok var der næsten ingen der mobbede mig mere, men det hjalp nu ikke på det med anoreksien.

For idag sidder jeg her, 16 år gammel, og vejer 41,5 kg. Jeg hedder Sofia og bor i Canada med min mor. Jeg går på HG (en form for handelskole).

Venner? Tja.. Mange vil nok sige at de er venner med mig. Men nej!

Efter sådan nogle år, bare med mobning, har jeg meget svært med at stole på andre. Jeg har svært ved at snakke med nye mennesker. Og dét er faktisk grunden til, at jeg ingen venner har.

Det er min sidste dag på HG i dag. Min mor og jeg har valgt at flytte til en by i Canada ved navn Toronto.

Det er en fin lille by, og ikke nær så dyr som det sted hvor vi bor nu.

Jeg glæder mig virkelig til at starte på en frisk på en ny skole. For at gå på HG er det rene helvede. At gå rundt og se de sammen mennesker som mobbede mig i flere år, det er ikke rart.

Jeg var på vej hen ad gangen, alle kiggede på mig. De vidste at jeg skulle flytte idag. De vidste at jeg hadede dem. Og det jo deres skyld, at jeg er på sygehuset et par gange om ugen, pga mit anoreksi.

Da jeg kom ind i klasse værelset kiggede de andre på mig. Jeg kiggede bare væk.

Jeg skyndte mig at sætte mig ned.

Mr. Jakobsen kom smilende ind af døren.

"Godmorgen" sagde han glad.

Alle råbte "godmorgen" i munden på hinanden.

"Vi skal holde afslutning for Sofia idag!" Sagde han. Blikkene var vendt mod mig. Alle kiggede.

Jeg nikkede svagt.

*

Skole dagen havde været røv syg som alle andre dage. Men yes! Jeg er så glad for at jeg skal starte på en ny skole. Væk fra de gamle falske venner.

"Det bliver dejligt at komme et andet sted hen, at bo!" Sagde min mor, med et lille smil.

Jeg nikkede hurtigt.

Min mor ved godt at jeg hader alle på min skole. Jeg er så glad for min mor. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort hvis hun ikke var her.

Hvis hun ikke havde hjulpet mig i gennem det her, så havde jeg ikr stået her i dag, så havde jeg længe begået selvmord.

Okay, nu skal jeg bare være glad for, at jeg skal starte på den nye skole imorgen.

Jeg lagde mig i min seng, på mit værelse, og tændte min MacBook.

Jeg ved ikke hvad skal skulle gøre, hvis jeg ikke havde min MacBook. Jeg bruger den hele tiden.

I alle de år hvor jeg blev mobbet, har jeg skrevet dagbog. Det var hårdt at skrive, men det var det hele værd. Alle siderne som var i min dagbog, er blevet skrevet ind på min MacBook.

Jeg tjekkede facebook, 1 ny besked.

"Har du nogen sinde overvejet at begå selvmord? Jeg synes det er bedst hvis du bare gør det.

Din mor hader dig. Tænk på hvor meget af hendes liv, hun bruger på dine problemer. Det er synd for hende.. Tænk over det, og overvej det"

Av, den gjorde ondt!

•Første skoledag•

Jeg tog mit tøj på og kiggede mig selv i spejlet. (Der kommer billede ind af tøjet)

Jeg så synet af mig selv. Tyk. Tyk. Tyk.

Godt nok veje jeg ikke meget, men jeg er for tyk.

Jeg lagde en pæn make up, en hverdags make up.

Da jeg vær færdig glattede jeg mit hår, en lille smule.

Min mor kørte mig i skole.

Vi gik sammen ind i skolen, vi skulle nemlig snakke med damen, der laver alt det der kontor arbejde.

Vi sad omkring 10 minutter og snakkede med hende. Vi snakkede om hvordan jeg var i skolen, inden jeg flyttede.

Jeg er god til stort set alle fag, men jeg viser det ikke. Tænk nu hvis de mobber mig, med at jeg er god!

Damen på kontoret viste mig ned i den klasse jeg skulle gå i. Alle kiggede med store øjne, da de så mig.

Fordi jeg skulle starte i klassen, havde læren, som vidst nok hed Jørgen, valgt at vi skulle sidde og snakke hele timen.

Man kan godt sige, at det var en spørge runde. Alle skulle spørge mig om en masse spørgsmål.

Der kom rigtig mange spørgsmål. Jeg havde valgt ikke at fortælle noget om mobningen på min gamle skole.

Alle virkede rigtig søde, de tog ihvertfald rigtig godt imod mig.

Men der var nu en dreng, som virkelig var irriterende, han sad bare og snakkede om alt muligt andet, end skolen. Det irritere mig. Når andre snakker, så afbryder man ikke!

"Går du meget op i din kost? Og træner du i fritiden" spurgte en anden dreng. Han var faktisk ret sød. Han havde et sødt smil.

"Jeg går lidt om i min kost.. Altså jeg vil gerne tabe mig.. Men nej, jeg træner ikke" sagde jeg og smilte. Drengene kiggede overrasket på mig.

"Hvorfor vil du tabe dig?" Spurgte drengen med det søde smil.

"Ehm... Det er svært at forklare.." Sagde jeg hurtigt. Og smilte lidt. Han nikkede og smilte.

"Har du anoreksi?" Spurgte en pige. Jeg kiggede hurtigt rundt.

"Ej, det spørg man altså ikke om" kom det fra de andre. Jeg smilte svagt.

"Det gør ikke noget.. Men ja, det har jeg" sagde jeg og kiggede rundt.

Drengen med det søde smil kiggede trist over på mig.

Alle kiggede overrasket på mig.

"Okay! Jeg tror bare i kan holde fri nu.. Husk engelsk i næste time" sagde Jørgen.

Alle rejste sig op. Jeg gik hen til min plads og fandt mine ting frem, som vi skulle bruge i engelsk.

Drengen med det søde smil og en eller anden grim dreng kom hen til mig. Jeg smilte til dem.

"Jeg er ked af at høre at.." -"Hold så kæft Justin!" Afbrød den grimme dreng.

Okay, ham med det søde smil hedder Justin.

"Hør her, du skal ikke komme og tro, at du kan komme og tage alt opmærksomheden! Det er os der er de seje her!" Sagde den grimme. Jeg kiggede ned i bordet.

Da jeg kiggede op igen, var Justin og den grimme gået. Justin stod ved hans bord og var igang med at skrive et eller andet.

Jeg fandt min mobil frem og så jeg havde fået en besked.

"Hahaha! Tror du at folk stopper med at mobbe dig, bare fordi du flytter skole? Glem det!"

Jeg sank en klump.

Jeg kiggede rundt i klassen og Justin var på vej her hen..

Han lagde en lille seddel på mit bord. Han blinkede og skyndte sig derefter ud.

"Sorry.. Min ven Jason.. Han tror han er den sejeste på hele skolen..

Vil gerne snakke med dig.

Mød mig ved cykelskuret efter skole.

-Justin" stod det på papiret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...