Historien om Rydana og Elyon

Rydana er en rig pige, men hun har en søster. Elyon, hedder hun. Hun bor i den fattige del af byen. (Elyon er skrevet af StoryTiger, og Rydana er skrevet af Martha Schou. I kan takke StoryTiger af det flotte cover. Martha schou, er den samme som supertøsen )

10Likes
5Kommentarer
408Visninger
AA

3. kapitel 3. Rydanas synsvinkel (Martha Schou)

Jeg gik træt op trappen. 3 timer med ballet er ret hårdt. Jeg stønnede. Nu syntes jeg ikke det var så sjovt at have et tårnværelse. Da jeg var kommet op, lagde jeg mig i sengen.

" Reeeendaaaa!" kaldte  jeg. Jeg kunne høre Renda var på vej op af trappen.

" Hvad er der?" Jeg satte mig op. Renda satte sig ved siden af mig.

"Hvad er der Rydana? Du ved at du kan fortælle mig alt. Hvad som helst." Sagde hun trøstende. Det var dråben. Den gråd som jeg havde siddet og holdt inde, kom ud. Jeg brød sammen i gråd. Jeg lagde hoved i Rendas skød, og græd ud. Renda var først lidt overrasket, men så strøg hun mig over håret, som da jeg havde været mindre, og bange for mørket. 

                                                           5 år tidligere 

Det tordnede og jeg skreg. Gemte mig under dynen. Græd. Jeg græd.

" Reeendaaa! Jeg er bange!" Renda kom løbende op.

"Så, så, Rydana. Det er bare torden." Beroligeret Renda, og trak mig frem fra dynen.

"Men det er så uhyggeligt!" Hulkede jeg. Renda trøstede.

"Der er et ord der altid vil kunne hjælpe dig..." Jeg så op på hende med tårer i øjnene.

"Hvad er...snøft...det for et...snøft...ord?" Snøftede jeg. Renda smilte.

"Det er: Eskatuj. Det betyder; Jeg er stærk og frygter intet. Jeg nikkede, dog stadig med tåre i øjnene. Renda smilede.

"Kan du sige det?" Tårene strømmede atdig ned af kinderne, men jeg prøvede at sige ordet. "Æskaluj" Renda smilede igen.

"Eska-Tuj. Okay?" Jeg nikkede, og prøvede igen at sige ordet.

"Eskatuj" Renda smilte.

"Rigtigt!"

 

                                         Tilbage til værelset.

 

"Eskatuj" Mumlede jeg. Renda så overrasket ud. " Kan du virkelig godt huske det?" Jeg nikkede, og satte mig op, og tørrede øjnene med baghånden. Pludselig fløj en tanke i gennem mit hoved, der fik mig til at græde endnu mere. Renda var den eneste der forstod mig. Den eneste der altid havde været der for mig. Den eneste der bare en lille smule havde virket som en mor. Det fik mig til at græde. Renda sad bare og strøg mig over håret.

"Aj svandaby, jutra i'ka onge fikkå, svang*" (*taag, det roligt, der sker ikke noget...(sang)'oversættelse fra Gjundabysk)' Jeg så op. Renda. Tak Renda.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...