Historien om Rydana og Elyon

Rydana er en rig pige, men hun har en søster. Elyon, hedder hun. Hun bor i den fattige del af byen. (Elyon er skrevet af StoryTiger, og Rydana er skrevet af Martha Schou. I kan takke StoryTiger af det flotte cover. Martha schou, er den samme som supertøsen )

10Likes
5Kommentarer
409Visninger
AA

1. Kapitel 1. Rydanas synsvinkel (Martha Schou)

"Er De vågen?" Jeg kunne høre Renda ved døren. "Ja. Jeg er vågen" Renda kom ind. Hun stilte bakken med morgen mad på sengen. Sengen, som alt det andet i hendes værelse, var ud af guld. Ikke massivt. Dynen var af silke, puden det samme, og madrassen, var det blødeste man kunne forstille sig. Solskinnet lyste ind af vinduet, og spejlede sig i mit spejl. På mit bord, lå et billede, af mig og min bedste veninde. " Har De sovet godt?" spurgte Renda, imens at hun hældte te op i en kop."De ser så træt ud...?" Jeg smilede. Renda var den der kendte mig bedst. Da jeg var lille havde hun været min amme, og nu kunne jeg ikke skjule noget for hende. Hun vidste godt at jeg havde mareridt vær nat. Hvad har du drømt?" spurgte hun undersøgende "Det samme: En ung mand der sætter to børn i en å, men de driver vær sin retning. Den ene driver mod den fattige del, den anden mod den rige. Jeg har drømt det næsten vær eneste nat!" det sidste råbte jeg næsten. Renda rakte tekoppen mig, med guldhåndtag, og sølvmønstre på. "nå ja, Hertug Alexander, bad mig gøre Dem klar, til morgenmaden." Hun gik over mode skabet, med guldmønstrene, og tog en kjole ud af skabet. Den var lilla, med guld- og sølv-mønstrer. "Han sagde, de skulle tage denne kjole på" Jeg gik ud af sengen, og Renda trak kjolen over hovede på mig, og bandt den.  Jeg skyndte mig ned af trappen, i slotstårnet. Jeg havde plaget min far hele sidste sommer, om at få et slotværelse, og til sidst fik jeg det. Jeg skyndte mig, og da jeg kom ind, sad alle ved bordet. Pinligt! Jeg skyndte mig hen til min plads, og satte mig ned. Jeg kunne mærke at alle så på mig, men jeg var ligeglad. Nogen gange føles det som om at jeg ikke er en rigtig Hergtuginde. "Hvorfor kommer du altid for sent?" sukkede mor. Jeg rystede på hovede. 

" Endelig! Så kom maden altså! Jeg var lige ved tro at der ikke fandtes mad!" Tænkte jeg. Frederik, min storebror, (der aldrig har kunne lide mig) Råbte så man kunne høre det over HELE salen... "Tjener! Kan du øjeblikkeligt komme herover med det fad!" Han var vandt til at alle gjorde som han sagde, så det var ikke så mærkeligt at han var overvægtig. Mor elskede ham, hun havde alle mulige navne til ham: hendes lille nuttebøvs, lille gris, ovs. Den eneste der kunne lide mig var min far. Vi elskede at gå ind i biblioteket og side og læse sammen. Min mor, ja, hun kunne bedre lide at side ude på pavillionen, sammen med sin "lille nuttebøvs" og så sider de bare og bliver opvartet af tjenerene.

"skat?" Det kalder hun mig bare. Hun mener det ikke " Hvorfor har du ikke engang rørt ved din morgenmad?" Jeg så ned på min talerken." Adr! Ikke spejlæg igen! Mor ved det godt! " tænkte jeg " Skat du har snart ballettime! Kan du skynde dig! Og Frederik, min lille nuttebasse, (en af hendes MANGE kælenavne til ham) Du skal huske din time i pæn etikette." Amy, vores brødhenter, kom løbende, ind af døren. Hun lagde lynhurgtigt, noget brød på bordet, og stak af igen. "Magen til uforskammethed!" Udbrød mor. Imens, listede jeg ned af trappen til min hest, Torden. Jeg fik ham af min far til min 15 års fødselsdag. Jeg gav ham et æble, og listede så op igen. Jeg skyndte mig at skifte til ballet tøj. " Frue? De har deres ballettime, nu." Renda stod i døren, og skyndede på mig. Jeg proppede det sidste hår op i hårnettet, og skyndte mig ned i balsalen. Det var der vi lavede ballettimer. Frøken Sinsala stod og ventede på mig. " Nå? Du kommer for sent!" Frøken Sinsala så ret sur ud. ( Det gjorde hun nu altid...) " Nå, vi skal igang!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...