Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8022Visninger
AA

4. Undskyld

”Edward!”

Var der nogen som råbte, og vækkede mig fra den blide trance, som den søde væske havde bragt mig i.

”Vent!”

Råbte han, og bremsede den person, som havde været på vej hen til os. Han havde på et eller andet tidspunkt fået sat sig op af sengen, stadigt med mine tænder i sin hud. Jeg drak stadigt. Ikke fordi at jeg var sulten længere, men fordi at det smagte så godt.

Men min mave var begyndt at gøre ondt. Sikkert fordi at jeg havde drukket så meget. Og så var jeg så træt. Jeg ville slippe ham, og mærkede et eller andet i min overkæbe, før at jeg kunne slippe ham. Jeg slikkede let det overskydende af hans hud, og kunne se det sære sår lukke for øjnene af mig. Det så mærkeligt ud. Hans hud havde lignet marmor, som der var nogen, der havde lavet mærker i. Men nu var den hel og fin, og det var ikke til at se at jeg havde lavet mærker i.

Jeg sank træt omkuld op af ham, og udstødte en tilfreds lyd. Jeg nød den varme, som hans krop gav mig. Mit hjerte slog stille og roligt, fordi at jeg var så træt. Jeg puttede mig ind til ham, søgende efter varme og tryghed. Jeg kunne sove, som jeg sad.

”Edward, dine øjne. De er helt mørke. Men du… du har jo jaget i går. Dine øjne var brune her til morgen.”

Sagde kvinden fra tidligere. Hende, den rare, som havde grædt over mig. Jeg ville række ud efter hende, for at tage hendes hånd, som hun tog min. Men jeg var for træt, jeg sad for godt.

”Du er sød.”

Mumlede jeg træt. Hun kunne vist ikke høre mig.

”Hun syntes at du er sød, og hun er glad for at du holdt hendes hånd, da det gjorde ondt.”

Forklarede ham, som jeg havde bidt. Edward, som han blev kaldt. Hun tøvede kort, men stak så sine arme under mig, og løftede mig væk fra varmen. Men hun var lige så varm, så jeg ville glædeligt putte mig ind til hende. Hun fornemmede det, og det gjorde hende vist utilpas. For hun lagde mig hurtigt fra sig, og satte sig ned til Edward igen. Jeg kunne lige skimte dem over sengekanten. Jeg var alt for træt til at bevæge mig.

”Carlisle.”

Kaldte hun forsigtigt, som om at hun var bange for at jeg ville springe på hende også. Men det kunne jeg aldrig finde på. Det var hun alt for sød til. Det var ikke med vilje, at jeg var sprunget på ham Edward. Manden fra tidligere, gik forsigtigt hen til Edward og gik på hug.

”Er du okay?”

Spurgte han. Edward nikkede let.

”Det gjorde ikke ondt.”

Sagde han, og lod Carlisle mærke efter på sin hud. Men der var jo ikke noget at se, og Edward så heller ikke ud til at være øm.

”Jeg er okay. Jeg blev bare lidt… øhm… overrasket.”

Forklarede han, og fik lov til at rejse sig. Jeg kunne se, at jeg havde fået revet hans skjorte lidt i stykker.

”Du må undskylde det med blusen.”

Mumlede jeg, og lukkede så øjnene for at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...