Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
7757Visninger
AA

16. Syg af blodet

”Er du okay?”

Spurgte Carlisle, og børstede nogle blade af sin bluse. Det havde været let nok at jage, og dræbe det kronhjort, som jeg fik fanget. Men det føltes nu alligevel forkert, inde i. Jeg kunne ikke lide smagen af blodet.

Carlisle og Edward havde skubbet de dræbte dyr lidt væk fra det åbne område, men Carlisle havde forsikret mig om at dyrene ville komme til nytte. Ikke kun for os. Rovdyrene ville tage sig af det, resten ville gå i forrådnelse og gøre nytte i jorden.

”Jeg har ondt i maven.”

Beklagede jeg mig, og lagde armene om mig selv. Jeg var virkeligt begyndt at få ondt i maven.

”Du har nok bare spist for meget.”

Sagde Carlisle blidt. Jeg nikkede let. Det var vel bare det. Selvom smerten blev værre og værre. Edward lagde bekymret en hånd på min skulder.

”Carlisle, der er noget galt.”

Kommenterede han, så Carlisle hurtigt kom over til mig.

”Dine øjne er blevet uklare.”

Sagde Carlisle bekymret, og strøg nogle løsslupne krøller væk fra min pande. Jeg udstødte en smertelig lyd, da det blev for meget. Edward greb mig, da jeg knækkede sammen. Han hjalp mig ned at sidde. Det gjorde så ondt. Det var forkert. Det skulle ikke gøre sådan. Det var forkert, at det gjorde så ondt.

Jeg skreg, da det blev værre endnu. Carlisle gjorde et eller andet, som trykkede helt vildt. Det gav et let knæk inde i mig, og så kastede jeg op. Igen og igen, indtil der ikke var mere af dyreblodet tilbage i min krop.

”Jeg… jeg trykkede for hårdt. Jeg har brækket et ribben.”

Sagde Carlisle bekymret, og løftede mig lidt væk fra mit opkast. Edward strøg forsigtigt min pande, mens at Carlisle undersøgte hvor slem skaden var.

”Carlisle. Hendes øjne… det er blevet værre.”

Sagde Edward bekymret, så Carlisle skyndte sig at tjekke mine øjne. Jeg havde stadigt ondt, men i halsen i stedet. Det rev og flåede i mig.

”Hun er sulten. For alvor.”

Fortalte Edward, og så på Carlisle med et tydeligt spørgsmål. Men han tøvede.

”Det virkede sidst.”

Argumenterede Edward, og løftede forsigtigt mit hoved op på hans ene lår. Jeg udstødte en sultende lyd, og kunne kun tænke på hans håndled. Så tæt på, og alligevel så langt væk, når han fortsat strøg mig over panden. Carlisle nikkede let, som om at han havde givet op. Men Edward ventede lidt endnu. Indtil at Carlisle havde rejst sig, og vendt ryggen til os.

Så løftede Edward mig let op, så jeg kunne sidde op af ham. Og så måtte jeg få lov til at sætte tænderne i hans håndled.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...