Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8023Visninger
AA

1. Smerten

Jeg faldt på knæ. Alt var begyndt at gøre ondt. Og jeg kunne knapt nok huske hvorfor. Det var noget, noget med en mand… eller var det en kvinde? Det kunne være lige meget. Jeg kunne ikke huske mere.

Det var ved at være for svært at trække vejret. Min skulder gjorde så ondt. Hvorfor? Jeg forsøgte at rejse mig, men faldt ned på alle fire i stedet. Jeg prøvede igen, og kom denne gang op og stå igen. Det svimlede for mig, alt var utydeligt. Jeg kunne ikke se hvor jeg gik hen. Jeg vaklede bare igennem noget, som lød som en skov. Det knaste i hvert fald under mine fødder. Og jeg strejfede vist et træ med den anden skulder.

Jeg faldt igen. Det hele var bare alt for meget. Det gjorde så ondt, min skulder gjorde så ondt. Jeg kunne ingenting se. Hvad havde jeg gjort for at fortjene det her?

Jeg mærkede pludseligt en hånd, som greb min skulder. Jeg blev vendt om på ryggen, og kunne ane en skikkelse, som stod lænet ind over mig. Mit hoved blev vredet til siden. Jeg skreg, da det udløste en overvældende smerte i min skulder.

Et navn blev råbt. Men jeg kunne ikke sætte lydene sammen til noget, som gav mening. Charlie, Charles, Carl? Et eller andet i den stil.

Endnu en skikkelse nærmede sig, og lænede sig ind over mig. Jeg måtte være ved at gå i chok, for jeg begyndte så svagt at ryste.

”Det er for sent.”

Opfangede jeg en af sætningerne, som blev sagt. Jeg udstødte en svag, klynkende lyd, da min trøje blev revet i stykker, så min skulder var bar. Endnu en skikkelse nærmede sig, og tog mit hoved i sit skød. Jeg blev let strøget over min pande.

”Hun kan ikke reddes.”

Sagde en af skikkelserne til den, som holdt mit hoved i sit skød. Jeg tror nok, at det var en kvinde. Det virkede i hvert fald som om hendes lange hår hang mig ned i ansigtet.

Smerten begyndte at brede sig fra min skulder, og det fik til at vride mig let. Jeg bed mit skrig i mig, men det gjorde bare så ondt.

”Hvad gør vi?”

Spurgte en af dem.  Jeg var begyndt at kunne høre eller mærke min puls. Jeg kunne jo ikke høre den, vel? Men det blev værre og værre. Min krop stod i flammer, og det eneste, som jeg kunne høre var min ustabile puls. Jeg bad til at det snart fik en ende.

Jeg kunne høre en kvindes stemme. Hun hviskede vist nogle beroligende ord, men jeg kunne ikke finde ud af hvad hun sagde. Hun slap forsigtigt mit hoved, da jeg blev løftet op i nogle stærke arme. Mit hoved blev lagt imod hans skulder, så jeg kunne høre hans ord til mig.

”Hold ud.”

Men jeg havde ikke lyst til at holde ud. Jeg ville have at smerten skulle forsvinde, at den skulle ende. Jeg var for forvirret, for svag, til at kunne sige ordene.

”Hold ud.”

Blev der sagt til mig igen, som i en hviskende remse. Det blev hvisket igen og igen, mens at jeg blev båret længere og længere væk fra hvor jeg var faldet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...