Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
7991Visninger
AA

38. Påklædningsdukker

”Er du sikker?”

Spurgte jeg, og så tilbage mod huset, hvor Jasper stod i indkørslen og så godt sur ud. Han og Alice havde lige haft et mindre skænderi, om hvorvidt at jeg var klar til en shopping-tur.

”Ja, du kommer til at klare dig fint. Det ved jeg. Det er kun Jasper, som er lidt af en sortseer.”

Sagde Alice muntert, og smilede glad. De andre havde syntes at det var helt i orden, at vi tog afsted. Det havde Jasper dog ikke været helt vild med. Selvom Alice forsikrede ham, at hun havde set at det ville gå fint. Der ville ikke være nogen problemer.

”Desuden trænger du til nyt tøj. Du kan jo ikke blive ved med at gå rundt i vores gamle klude.”

Tilføjede hun muntert, og skiftede igen gear, så vi kom langt over den tilladte fartgrænse.

”Gamle klude?”

Spurgte jeg vantro, og så ned af mig selv.

”Alice, jeg har den nyeste D&G-bluse på, som man ikke engang kan få i butikkerne endnu. Og den fik Rosalie med posten i forgårs.”

Sagde jeg opgivende, og ville slet ikke til at tænke på hvor meget alene blusen havde kostet. Specielt fordi at jeg havde nogle endnu dyrere bukser på. Jeg skævede let til Esmes støvler, som jeg havde på. De så ud til at være af ægte skind, så de var garanteret heller ikke billige.

”Og?”

Spurgte Alice, og så ikke ud til at bekymre sig det mindste om prisen.

”Jamen…”

Ville jeg protestere, men hun kom mig på forhånd.

”Leg nu lidt med. Til forskel fra dig, så sover vi andre jo ikke. Og vi kan heller ikke gå i skole hele tiden. Lige nu har vi ferie, og så kommer vi let til at kede os enormt. Så vi hygger os med at købe tøj i stakkevis, og tvinge drengene til at lege påklædningsdukker.”

Sagde Alice, og smilede meget smørret. Noget sagde mig, at hun fandt det meget sjovere at pille tøjet af Jasper, end at give ham det på. Jeg rullede opgivende med øjnene af hende.

”Du syntes sikkert, at det er sjovere at hive det af Jasper end at klæde ham på.”

Kommenterede jeg lavmælt, men det undslap ikke hendes skarpe hørelse. Hun nikkede let.

”En hel del, selvom det er et stykke tid siden sidst.”

Svarede hun, og det fik mig til at undres, så jeg så skævt på hende.

”Hvad tror du at vi ellers får natten til at gå med?”

Spurgte hun, så jeg forstod og blev rød i hovedet. Hun kom til at grine.

”Det er faktisk sjovere på den her måde. For du er jo nødt til at sove, og så kan vi jo ikke… nok ikke uden at vække dig. Det er derfor, at vi sniger os væk engang imellem.”

Forklarede hun. Det var lige rigeligt med informationer for mig, så jeg holdt min mund og stillede ikke flere spørgsmål.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...