Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
7808Visninger
AA

23. Morgenkrammer

”Godmorgen, Elisa.”

Hilste Esme venligt, og gav mig min sædvanlige morgenkrammer, som om at intet var sket.

”Du skal ikke tænke så meget over det. Vi er mere forstående, end du aner.”

Sagde Esme blidt, og krammede mig lidt længere tid end hun plejede.

”Jeg…”

Jeg var ikke sikker på hvad jeg ville sige, så jeg gik i stå igen. Hun aede mig blidt over kinden.

”Du havde mistet din far, og det ville du ikke acceptere. Det forstår jeg godt. Jeg mistede min lille dreng. Kun et par dage gammel, den lille stakkel.”

Sagde Esme, og sukkede trist.

”Jeg kastede mig ud fra en klippe, og så var det, at Carlisle fandt mig. Det var en mørk tid for mig, men se mig nu. Alt bliver bedre, hvis du bare giver det tid.”

Lovede Esme, og gav mig et ekstra kram. Jeg kunne slet ikke forstå, at en kvinde som Esme kunne finde på sådan noget. Det kunne jeg slet ikke forestille mig. Esme smilede forsigtigt, og gik så op ovenpå. Sikkert op til Carlisle, som nok var på sit kontor og arbejdede.

”Skal vi gå ind i stuen?”

Spurgte Edward, men jeg havde ikke rigtigt lyst til det. Hvad nu hvis de andre var derinde? Jeg vidste godt hvordan Esme havde det, men jeg kunne ikke vide mig sikker. Der var jo en, som var sur på mig. Gad vide hvem?

”Kan vi ikke gå ind til klaveret i stedet for?”

Spurgte jeg. Han nikkede let, og gik i for vejen. Jeg blev grebet bagfra, og fik en vældig forskrækkelse.

”Alice!”

Vrissede Jasper indefra stuen, og var ikke glad for den forskrækkelse, som jeg havde fået.

”Jeg troede aldrig, at du ville komme ud fra dit værelse igen.”

Sagde Alice, og var virkeligt glad for at jeg havde vovet mig ud af værelset. Jeg fik et ordentligt kram, som var lige ved at blive for meget.

”Alice, hun skal også kunne trække vejret.”

Påmindede Edward, så grebet om mig blev løsnet igen.

”Nu ikke tænk så meget over det. Det skal nok blive godt igen.”

Lovede Alice, og slap mig igen. Inden at hun suste af sted ud af hoveddøren. Gad vide hvor hun skulle hen?

”Ud og hente nogle trøjer til dig.”

Svarede Edward, og var ved åbenbart ved at blive utålmodig. Jeg skyndte mig efter ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...