Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8005Visninger
AA

21. Jem1805

Jeg udstødte en rasende lyd, og kastede den nærmeste pude efter min værelsesdør. Hvor Emmett stod vagt, sammen med Rosalie. Og jeg kunne ikke stikke af ud af vinduet. Der sad Jasper, på taget, sammen med Alice. Og nede i stuen, var Carlisle, Esme og Edward, som forsøgte at rede trådene ud med manden i rullestolen. Et eller andet med en fredsaftale, som var eller ikke var blevet overtrådt.

Der blev let banket på mit vindue. Jeg drejede omkring, og kunne se Jasper derude.

”Slap af, eller jeg ligger dig til at sove.”

Truede han. Så jeg satte mig på kontorstolen, og lagde armene over kors. Jeg fnøs irriteret, så snart at han forsvandt ude af syne igen. Så var det at den overklistrede computer fangede min opmærksomhed. Jeg havde fyldt den med klistermærker, så der knap nok var lufthuller til blæseren.

Den var heldigvis ikke kode-beskyttet, så jeg kunne få lov til at gå ind på den. Af en eller anden grund, så gik jeg straks ind på min musikfolder og satte den i gang. Og dernæst fandt jeg en fil, som hed: Det, som snart må ende. Det viste sig at være min elektroniske dagbog. Den var fyldt med billeder, tekst og små digte.

Jeg begyndte at læse, mens at musikken spillede i de små højtalere på mit skrivebord. Det virkede bekendt, men jeg huskede intet bestemt.

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde arvet en sjælden hjertesygdom. Sandsynligheden for at jeg blev ældre end tyve år, var stort set ikkeeksisterende. Yderligere havde jeg i en ulykke på min fars fabrik, ikke alene mistet mit syn, men også ham. Jeg havde skrevet en masse små hadefulde beskeder til min mor. Jeg var sur over, at far var død. Jeg skrev at det var hendes skyld. At jeg hadede hende for at blive deprimeret.

Jeg skyndte mig at klikke videre, så jeg ikke behøvede at læse det. Også var det, at jeg begyndte at finde dem. De små hentydninger, de små beskeder. Og endeligt havde jeg skrevet et afsnit i min dagbog om det. Ideen om at blive til en vampyr, så jeg ikke ville dø. Jeg stirrede chokeret på min computerskærm.

”Elisa. Hvad er der galt?”

Spurgte Jasper, og bankede på vinduet. Jeg læste hurtigt videre, inden at Jasper brød vinduet op.

Og så fandt jeg det. En hel mappe fuldt med beskeder, hvor jeg havde skrevet med en eller anden: Jem1805. Han lovede at gøre mig til vampyr, og beskrev endda hvordan det skulle gøres. Det ville gøre ondt, som om at min krop stod i flammer.

Jeg havde skrevet tilbage, at jeg var ligeglad. At jeg bare ville have mit ligegyldige liv til at ende. At det lige meget, at jeg kunne dø i processen, fordi at mit hjerte ikke var stærkt nok. Jeg var så ligeglad.

Og helt til sidst, i den sidste besked, havde han skrevet at vi skulle mødes på togstationen. Jeg skyndte mig at finde dagbogen frem, og finde datoen.

I dag sker det. Endeligt får det hele en ende. Enten i et nyt liv, eller i døden. Jeg er ligeglad. Jeg er ikke bange. Nu sker det endeligt.

Havde jeg skrevet, men der stod noget under den næste dato, så jeg skyndte mig at finde det.

Flot klaret, Elisa.

Det var alt der stod. Jeg vidste med det samme, at det ikke var mig, som havde skrevet det. Det var vampyren, som havde bidt mig. Jeg ville væk, væk fra computeren og det som jeg selv havde skrevet. Jeg fik rejst mig, men snublede og væltede så jeg kunne se sengekanten komme imod mig. Jeg lukkede øjnene, og mærkede kort smerten, før at det hele var væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...