Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
7996Visninger
AA

5. Jeg kan ikke læse

Jeg vågnede igen, og åbnede øjnene på klem. Jeg troede et øjeblik, at jeg var alene. Så fik jeg øje på en mand med lyst hår, som sad på en stol og læste. Jeg fik et øjeblik øjenkontakt med ham, og så gav han sig til at læse videre, komplet uinteresseret i mig.

”Jeg fortryder lidt, at jeg fandt dig.”

Mumlede han for sig selv, men jeg fangede da hentydningen. Det måtte være ham, som havde fundet mig i skoven, og havde kaldt Carlisle hen til mig.

”Er han da ikke okay?”

Spurgte jeg, og hentydede til Edward. Manden fnøs irriteret.

”Han er det strålende, faktisk lidt for godt.”

Mumlede manden utilfreds, og så på mig igen.

”Ikke desto mindre, så bed du min bror.”

Kommenterede han utilfreds, og så ned i sin bog igen. Jeg forsøgte at læse skriften på bogen, men det gav ingen mening. Jeg forstod ingenting, ikke et bogstav.

”Hvad hedder bogen?”

Spurgte jeg undrende, og satte mig forsigtigt op. Han så på mig, som om at jeg var dum. Han lukkede bogen, og viste mig forsiden, hvor titlen stod skrevet med større bogstaver. Men jeg forstod det stadigt ikke. Kunne jeg ikke læse?

”Jeg… jeg kan ikke læse det.”

Indrømmede jeg, og så på ham. Han så da tydelig nok ud. Jeg så godt, men hvorfor kunne jeg så ikke læse?

”Det er en Stephenie Meyer-bog; De vandrende sjæle.”

Forklarede han, og stirrede længe på mig, mens at jeg forsøgte at tvinge mine øjne til at læse teksten. Jeg gav op, og rystede på hovedet.

”Det giver ingen mening i mit hoved. Jeg kan ikke læse det.”

Sagde jeg opgivende, og lagde mig ned igen. Jeg var stadigt lidt træt. Han så kort undrende på mig igen, men slog så op i bogen igen og læste videre. Så jeg ville ligge mig til at sove. Det fik jeg ikke lov til.

Carlisle kom tilbage, og fik et let nik fra manden, som holdt øje med mig. Var det et aftalt tegn for et eller andet?

”Rolig, der sker ikke noget.”

Sagde manden pludseligt, som om at han havde fornemmet min urolighed. Jeg satte mig op, og lagde hovedet mistroisk på skrå.

”Jeg hedder Jasper, og som du nok har gættet på, så kan jeg aflæse dine følelser.”

Forklarede han. Jeg følte en pludselig følelse, som fik mig til at slappe helt af. Jeg strittede imod, og smed den af mig. Jasper stirrede nysgerrigt på mig.

”Spændende, hun stod mig imod.”

Forklarede han overfor Carlisle, som kiggede nysgerrigt på mig. Jasper så på mig igen.

”Men gør det ikke for fremtiden. Det er bedst, hvis du er så afslappet som muligt lige nu.”

Sagde han kryptisk, og stillede sig så vogtende i døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...