Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8005Visninger
AA

42. James

Jeg trak vejret dybt, så snart at døren lukkede sig bag mig. Der var nu noget, som var så dejligt befriende ved at være udenfor. Men jeg kunne stadigt høre mobilen ringe, og nu også hustelefonen. Jeg tog tre skridt væk fra døren, så lydene blev mere utydelige. Det var dejligt. Jeg ville bare lige ud i haven lidt, jeg ville bare gå en lille tur. Men så snart at jeg kom væk fra lyden af begge telefoner, som ivrigt ringede, glemte jeg hurtigt alt om mit eget lille løfte med at blive i haven. For jeg fortsatte længere ud i skoven, og før at jeg fik set mig omkring, så havde jeg forladt stien.

Jeg ville hjem nu. Jeg var begyndt at fryse, men mine ben fortsatte fremad. Glade for at komme i gang, for at røre sig, skiftede jeg op i et hurtigere tempo. Jeg begyndte at løbe i løbet af ingen tid, og stoppede først, da det gik op for mig at jeg var faret godt og grundigt vild. For jeg var havnet ved kystlinjen, jeg stod på toppen af klipperne, med flere meter ned til det kolde vand. Jeg kunne ikke engang huske hvordan jeg var havnet her, eller hvilken retning der var vejen hjem.

Jeg gik lidt frem og tilbage på klipperne, og fortrød virkeligt at jeg havde ignoreret Alices opkald.

”Undskyld Alice. Det var ikke med vilje.”

Sagde jeg til mig selv, og forventede en værre omgang ballade, når jeg engang fandt hjem. Hvis jeg fandt hjem. Jeg bandede af mig selv, selvfølgeligt ville jeg finde vejen hjem. Jeg skulle jo bare…

”Det tog sin tid, Elisa.”

Sagde en stemme, som jeg kendte alt for godt, på trods af hvor lidt jeg havde hørt den. Jeg snurrede omkring, og så James stå på klippekanten. Han var våd. Han måtte have været i vandet.

”Det tog dig så utroligt længe komme ud af det hus. Jeg var ved at tro at du aldrig kom.”

Sagde han med et smørret grin, og strøg sit våde hår væk fra ansigtet. Jeg kunne tydeligt se de ar, som dækkede hans højre hånd fuldstændigt.

”Ak ja, et lille minde fra vores sidste møde.”

Sagde han med et skævt smil, og viste mig sin arrede hånd.

”Jeg vidste at du skjulte noget, men jeg havde ikke lige regnet med at en pige som du, ville være i stand til at lave en brandbombe. Du overraskede mig, Elisa, og jeg er ikke blevet overrasket i årevis. Selv med den kære Alice, som du går rundt og shopper med, som nogle kære søstre.”

Sagde han med en ond tone i sin stemme, selvom han lød til at more sig.

”Ja, søstre kan i vel godt kalde jer. Mine kære skabninger. Jeg havde aldrig regnet med at se hende igen. Og da jeg så gjorde… da havde jeg allerede fået øjnene op for dig.”

Tilføjede han, og trådte tættere på mig. Jeg trådte tilbage, og var lige ved at miste balancen. Han havde presset mig op imod klippekanten, og jeg var ikke sikker på at jeg ville overleve faldet. Selv hvis jeg gjorde, så kunne han bare springe efter mig. Han kunne jo svømme, det regnede jeg ikke med at jeg kunne.

”Har du tænkt dig at snakke mig ihjel?”

Spurgte jeg, mest for at holde ham hen. Men det var ikke den mest geniale sætning, som jeg havde valgt at bruge for at holde ham hen.

”Jeg har skam tænkt mig at slå dig ihjel, Elisa. Dog ikke ved at tale dig ihjel. Nej, nej, bestemt ikke. Jeg har tænkt mig at afprøve din evne til at hele, og så tænkte jeg at det kunne være sjovt at sende dig i småstykker til de kære Cullens, som du går og leger familie med. Måske skulle jeg adressere stykkerne til Alice.”

Han tilføjede den sidste sætning tænkende, og smilede så dystert. Han så ud til at kunne lide sin egen makabre ide. Han tog i hvert fald endnu et skridt nærmere, velvidende at jeg ikke kunne tage et tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...