Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
7987Visninger
AA

20. Fredsaftale?

”At du kan være det bekendt?!”

Råbte manden pludseligt rasende af mig, da jeg havde sat mig i lænestolen. Jeg gjorde et forskrækket sæt, og kom til at vælte kakaokoppen på gulvet.

”Det er anden gang i denne måned, at du er stukket af hjemmefra!”

Sagde han surt. Anden gang? Det lød slet ikke som mig, men på den anden side, så var jeg allerede stukket af fra Cullen-familien.

”Hvis din far kunne se dig nu, hvad tror du så han ville sige? Elisa, kom dog til fornuft. De venner af dine. De er ikke dine venner. Og alt den højlydte, usunde musik er slet ikke godt for dig. Din mor er bekymret for dig hele tiden. Du må snart holde op! Du har jo dårligt hjerte, og du kan ikke se…”

Han gik i stå, da det gik op for ham, at jeg så direkte på ham og mødte hans blik. Han rakte forvirret sin hånd op, og vinkede den frem og tilbage. Jeg fulgte den undrende, og så på ham igen. Han var helt lamslået. Han sagde ikke et ord.

”Far, hvad er det ved hendes skulder?”

Spurgte den unge fyr så, og så i retning af min skulder, hvor jeg stadigt havde arrene efter mit bid. Jeg hev hurtigt min skjorte på plads, så det blev skjult igen.

”Åh nej. Elisa, ikke dig.”

Sagde manden trist.

”Ikke mig, hvad?”

Spurgte jeg forvirret. Manden rettede sig frem i sin rullestol.

”Hvad er mit navn? Mit fulde navn?”

Spurgte han. Jeg stirrede tomt på ham. Møg, hvad var det, som mor havde kaldt ham?

”Jeg… øhm… det ved jeg ikke.”

Svarede jeg, og strøg undrende en tot hår bag øret. Han rystede på hovedet opgivende.

”Jeg… jeg vågnede ude i skoven. Jeg kan ikke huske noget som helst.”

Indrømmede jeg forvirret overfor ham. Han så straks chokeret på mig.

”Ingenting? Ingenting overhovedet?”

Spurgte han. Jeg nikkede som svar.

”Og du kan heller ikke huske hvem der angreb dig? Var det en Cullen?”

Spurgte manden straks. Da han så at jeg genkendte Cullen-navnet, blev han fuldstændigt rasende. Og det var på den der uhyggelige måde, hvor han ingenting sagde.

”Fredsaftalen er øjeblikkeligt ophørt.”

Sagde han kort, og vendte sig så rundt for at rulle væk. Kun for at se på Carlisle, som var dukket op i døren. Bag ham, stod Esme og Emmett.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...