Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8027Visninger
AA

34. Farvel mor

Det var en kort ceremoni, men min mor, hvem hun end var, ville nok have syntes om den. Esme, Alice og overraskende nok også Rosalie havde planlagt begravelsen. Det var elegant og stilfuldt, uden at være alt for meget. De har endda fået en dødsannonce trykt i de lokale aviser. På trods af det, så var der ikke dukket andre op til begravelsen end os.

Carlisle og Emmett havde stået bag det økonomiske. De havde på rekordtid fået solgt huset til et ældre par. Jeg var ikke klar til at flytte fra Cullen-familien endnu, og som Alice havde sagt det, så skulle jeg ingen steder. De overskydende penge, som var tilbage efter at begravelsen var blevet betalt, var blevet sat ind på en konto til mig. Selvom jeg havde mistanke om at Carlisle og Esme havde betalt for begravelsen med deres egne penge. De få penge der havde været på min egen konto, var også blevet flyttet over på den nye, og den gamle var blevet lukket.

Jasper havde holdt styr på politiefterforskning af min mors død. Ikke at det var så svært. Hendes obduktion afslørede at hun havde brækket nakken, da hun var faldet ned af trappen. Hun var død øjeblikkeligt, ingen smerte, og det trøstede mig en smule.

Der var ingen fingeraftryk, eller andre beviser, som kunne bevise et mord, så det blev stemplet som en ulykke. Selvom jeg vidste bedre. Min skaber, James, havde myrdet min mor. Højst sandsynligt fordi at han ikke kunne få fat i mig.

Der havde været et mindre problem, da der var en anden, som også mente at det drejede sig om et mord. Politimester Swan. Han havde ringet flere gange for at komme i kontakt med mig, så jeg kunne besvare spørgsmål. Men da jeg ikke kunne besvare dem, sørgede de andre altid for at tage telefonen. De løj som regel.

Det var for alvor ved at være et problem, da han kørte ud til huset. Han havde været høflig overfor Carlisle, men han havde samtidigt understreget at det var vigtigt, at han kom til at snakke med mig. Carlisle havde forsøgt at få ham til at gå igen, og havde sagt at jeg var ude af mig selv af sorg og næppe ville være til nogen gavn. At politimester Swans tilstedeværelse ville gøre min tilstand værre.

Det havde næsten fået ham overtalt, men han skiftede mening i sidste øjeblik, og bad igen om at komme til at tale med mig. Så måtte Jasper blande sig med sin evne, og hvad end han gjorde, så virkede det. Politimester Swan ringede kun en gang mere, og det var for at undskylde for at han havde forstyrret.

Præsten sagde de sædvanlige ord; Af jord er du kommet, til jord skal du blive og af jord skal du genopstå. Han kastede jord på kisten. Den hule dump-lyd fik mig til at give et let sæt i stolen. Esme gav min hånd et ekstra lille klem, så jeg blev afslappet igen. Hun sad på min venstre side, på min højre sad Alice og Rosalie. Og bag os, stod Edward, Carlisle, Jasper og Emmett. Otte fremmede, som ikke kendte den kvinde, hvis kiste ville blive dækket af jord om lidt. Det var ikke fair overfor hende. Bare der havde været nogen her, som kendte hende. En fjern slægtning, en ven eller bekendt, men der var ikke nog…

Edward afbrød min tankegang ved at prikke mig let på skulderen. Jeg løftede mit blik fra hullet i jorden, og fulgte hans blik. Ikke så langt fra os, delvist skjult af de mange træer på kirkegården, stod de. Bill og Jakob, samt flere fra deres stamme.

Jeg kunne ikke lade være med at smile til Jakob, da jeg fangede hans blik. Han og hans far havde kendt min mor meget godt, og det betød meget for mig, at de var her for hende.

Jeg nikkede let som tak til ham. Han nikkede igen, og slap så mit blik, så han kunne se til, mens graverne nærmede sig. Præsten gik, og kisten kunne blive dækket til. Den del kunne jeg ikke være der til. Jeg ville hellere flytte mig, så Bill og Jacob kunne komme til. Så de kunne sige farvel til hende. Jeg vidste godt, at de og Cullen-familien ikke var gode venner. Og at jeg kun var blevet overladt til Cullen-familien, fordi at der intet andet valg var. Det havde Jacob ikke været glad for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...