Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8011Visninger
AA

28. Et modigt menneske

Edward satte sig i sofaen, og tog let min hånd. Esme holdt øje med ham og mig, hvorfor?

”Jeg læste James’ tanker.”

Forklarede Edward.

”Han er jæger, jager for jagtens skyld.”

Begyndte Edward at forklare. Han holdt stadigt min hånd, og det virkede som om at det var det eneste, som Esme lagde mærke til.

”Elisa var et forsøg, og forsøg på at se om man kunne jage elektronisk. Lokke mennesker til sig med tomme løfter. Han ville udvide sine jagtmarker så at sige.”

Sagde Edward, og så på mig.

”Han fik sig en slem overraskelse.”

Tilføjede Edward med et skævt smil, og strøg min hånd.

”Du havde slet ikke tænkt dig at blive som en af os. Det var noget du indtalte på din computer, fordi at du vidste at han havde plantet en virus på din computer, så han kunne aflytte dine filer.”

Fortalte han, og strøg let en krølle væk. Han virkede kort bedrøvet.

”Uheldet, som blindede dig og tog din far fra dig, var intet uheld. Det var James, som myrdede ham.”

Sagde Edward blidt.

”Du fik lokket ham med dig, og det var næsten lykkes dig at dræbe ham. Du satte ild til ham, men han bed dig inden at han sprang i havet for at slukke flammerne. Du slog hovedet, da han rev dig omkuld.”

Forklarede Edward, og strøg blidt min pande, hvor jeg nok havde haft et sår, efter at James havde overfaldet mig. Det måtte have været voldsomt, siden at jeg havde mistet min hukommelse af det.

”Et modigt menneske for at angribe en af os. Og klog, for næsten at lykkes med det.”

Sagde Jasper med et skævt smil.

”Mon ikke.”

Sagde Emmett, og lød helt stolt. Carlisle nikkede let. Han var enig.

”Men dumt.”

Kommenterede Rosalie utilfreds. Hun skulle altid være på tværs.

”Men nu vil han have hævn.”

Sagde Alice utilpas, og rystede så på hovedet som for at fjerne synet.

”Men vi passer på dig.”

Lovede Edward, og tog min hånd imellem sine. Han smilede glad, da jeg så på ham. Esme, derimod, så ud som om at hun var ved at eksplodere af lykke. Jeg gad altså godt vide hvorfor?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...