Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8011Visninger
AA

36. En film-vampyr

Jeg tyggede længe på blyanten i min hånd, og indså hvor dumt det var, at jeg havde spurgt efter brevpapir. Jeg kunne jo hverken læse eller skrive. Ikke at jeg vidste hvad jeg skulle skrive. Det var svært at finde på noget.

Måske skulle jeg tegne et billede til Jacob, hvis jeg altså kunne finde ud af det. Men jeg kunne da prøve, og slap blyanten med læberne for at begynde. Men blyanten hang ved et eller andet. Den kom i hvert fald ingen steder. Jeg mærkede efter med min tunge, og fik lirket blyanten fri, så jeg rigtigt kunne mærke efter. Jeg stak mig, og udstødte et hyl, da jeg indså hvad det var.

Ikke mindre end tre sekunder efter stod Carlisle i min dør, og så bekymret ud. Et sekund mere, så stod Rosalie der også. Endnu et sekund, og så stod Esme der, og hun havde været helt ude i haven. I det mindste så kom Jasper, Emmett og Edward ikke styrtende. De burde stadigt være ude og jage. Og Alice, vidste jeg som sagt, ikke hvor hun var henne.

Jeg holdt mig straks for munden, da jeg indså at jeg ikke kunne bide sammen, så længe at mine tænder var sådan.

”Hvad er der nu i vejen?”

Spurgte Rosalie, og lød en smule irriteret. Carlisle trådte ind, og havde fået et glimt af hvad jeg nu skjulte under mine hænder.

”Det er okay. Lad mig se.”

Bad han forsigtigt, og satte sig på sengekanten. Jeg så flovt væk. Hvad ville de dog ikke tænke om mig nu? Esme kom også ind i værelset, og det gjorde det bare værre. Jeg ville ikke have, at de skulle se mig sådan.

”Hvad er der i vejen, Elisa?”

Spurgte Esme omsorgsfuldt, og gik på hug ved sengen, så hun kunne række op og stryge noget hår væk fra mit ansigt.

”Jeg tror at jeg er sulten.”

Læspede jeg, uvant til at tale på den måde.

”Det er okay, min skat. Vis mig det.”

Sagde Esme beroligende, og strøg let en tåre af min kind. Flot, nu græd jeg igen. Men det var bare så skræmmende, jeg havde slet ikke anet at det var sådan det så ud, når jeg var sulten.

”Kom så, min pige. Du kan vise os det. Det er helt i orden.”

Istemte Carlisle, og lagde let sin hånd på min skulder. Jeg snøftede let, men nikkede. Jeg lod hænderne falde, og forventede at de ville blive skræmt, chokerede, et eller andet. Men Esme blev roligt siddende på hug, og strøg mine hænder i sine. De var slet ikke bange, men det var jeg. Jeg var så bange, at jeg sad og rystede på sengen.

”Elisa?”

Spurgte Edward henne fra døren. Åh nej, de var kommet hjem. Men han så heller ikke skræmt ud.

”Fedt, en levende film-vampyr.”

Sagde Emmett, og grinede højt, før at han hev Rosalie med sig. Jasper fnes, men tiede så stille igen. Emmett havde vel egentligt lidt ret. Jeg var som en vampyr i en film. Hurtig og stærk, men med et menneskes krop. Nu komplet med tre centimeter lange hugtænder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...