Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8015Visninger
AA

10. Elisa Stone

Edward slog let en tone an på klaveret. Den var høj, og skar mig en smule i øret. Han slog endnu en an, og så endnu en. Han gentog bevægelsen. På den måde, så lød tonerne blødere og de skar mig ikke i ørerne.

”Prøv du.”

Opmuntrede han mig, det så let ud. Men han havde gjort det med en overvældende elegance. Jeg var ikke sikker på at jeg kunne.

”Det går nok.”

Sagde han blidt, og viste mig bevægelsen igen. Han lod sin hånd falde, så jeg prøvede. Det lød ikke nær så blødt, men tonerne var der da. Han slog sine egne toner an, og fik dem til at spille i takt med de toner, som jeg spillede. Han tilføjede nogle ekstra toner, med den anden hånd. Det lød meget godt. Så jeg lukkede let øjnene, for at kunne lytte bedre.

Med det samme, så blev mine bevægelser mere flydende, mere elegante. Edward holdt op med at spille, så jeg overtog hans toner. Jeg kendte melodien, på en eller anden måde. Jeg havde spillet den før, mange gange. For mange gange, så jeg slog over i en anden melodi. Den lød bedre, mere kompliceret. Men smukkere. Mine bevægelser var stadigt lette, elegante, og tonerne flød smukt af sted.

Jeg holdt straks inde, da jeg hørte noget, som lød velkendt fra fjernsynet, som Rosalie havde tændt. Jeg drejede omkring på klaverbænken, og kiggede interesseret på nyhederne.

”Den attenårige Elisa Stone har været meldt savnet siden i torsdags. Hun blev sidst set på togstationen i centrum. Skulle hun blive opdaget, skal der tages særlige hensyn.”

Fortalte værten, og fremviste et billede af mig. Det lignede på en prik, bortset fra de mælkehvide øjne.

”Elisa mistede i en ulykke sit syn. Hun er derfor helt blind, og bruger blindestok.”

Forklarede værten. Jamen, jeg kunne da godt se. Jeg gned let mit øje, undrende. Jeg kunne jo godt se, hvorfor sagde værten så, at jeg ikke kunne? Havde jeg fået synet igen?

”Det er muligt, at Elisa har været offer for en kidnapning. Men dette er endnu uvist. Hun blev set stige ombord på et tog, med en ukendt mand.”

Fortalte værten, og viste endnu et billede af en mand og jeg. Jeg gik med blindestok på billedet, og manden holdt min arm. Han ledte mig. Han så væk fra kameraet, men jeg kunne svagt ane noget langt blond hår, som har samlet i en hestehale.

Og pludseligt blev der vist et videoklip af en grædende kvinde.

”Hvis der er nogen, som har set min datter eller ved noget, så… jeg beder jer, ring til politiet. Min mand døde for få år siden, da Elisa mistede synet. Jeg beder jer. Hun er mit eneste barn. Den eneste jeg har tilbage. Jeg har ikke andre. Ring til politiet, hvis i ved noget. Jeg vil så gerne se min datter igen.”

Sagde kvinden grædende, og krammede et billede ind til sig. Det forestillede vist mig, da jeg var ganske lille. Med et stort vildt hår af krøller og de klare grønne øjne, netop som jeg havde nu.

Et eller andet skete i mig. En form for udbrud i mine følelser. Jasper kom farende, og greb mig straks. Jeg sank omkuld, så han måtte gribe mig. Men han slap ikke grebet i mig. Jeg blev helt slap og søvnig, helt ude af stand til at føle noget som helst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...