Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8003Visninger
AA

6. Doktor Carlisle

”Må jeg få lov til at undersøge dig?”

Spurgte Carlisle. Straks blev jeg mistroisk. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men det var bare en følelse, som dukkede op. Jasper dæmpede den straks.

”Rolig.”

Advarede Jasper, og lod så som om at det var mere interessant at se ud af vinduet. Jeg nikkede let til Carlisle, som greb om mit håndled for at mærke på min puls.

”Jeg er læge, så jeg vil bare sikre mig, at du er okay.”

Forklarede han, og talte mine hjerteslag.

”Det er mere præcist, hvis jeg mærker efter.”

Tilføjede han, det lød som en forklaring, men jeg forstod det ikke. Det gjorde det bare mere mærkeligt, at han sagde det. Hvordan kunne han ellers tjekke min puls?

”En smule accelereret, men du er også lidt nervøs.”

Mumlede han for sig selv, og fik mig til at følge hans finger med mine øjne.

”Reflekser okay.”

Mumlede han igen, og bad mig sige til, hvis han ramte et sted hvor det gjorde ondt. Så lod han sin ene hånd let strejfe min bare fod. Jeg rystede på hovedet, så han strejfede mig let op af benet. Stadigt ingen smerte. Han gjorde det samme med mit andet ben og begge mine arme, men stadigt intet. Heller ikke, da han kort rørte ved mit ansigt.

”Okay, jeg prøver lige din skulder. Det ser ud til at det kun er ar nu.”

Mumlede han undrende den sidste sætning. Jeg trak mig lidt væk, men mere fordi at jeg ikke kunne lide ideen om at han skulle røre. Det havde jo gjort så ondt førhen. Men jeg blev straks beroliget igen, og han fik lov. Intet, så jeg rystede igen på hovedet.

”Mærkværdigt.”

Mumlede han fascineret.

”Hvordan har han det?”

Spurgte Jasper henkastet, og hentydede til Edward. Han syntes sikkert at Carlisles interesse for mig, var lige i overkanten. Men det var nu ikke så slemt. Han var jo læge.

”Effekten af hendes bid er gået over. Selvom han stadigt er lidt mere munter, end han plejer.”

Svarede Carlisle, og mærkede forsigtigt mere grundigt efter på min skulder. Men stadigt intet. Så han greb lidt hårdere fat.

”Av, lad være. Det gør ondt.”

Sagde jeg, og hev mig fri. Han så lettere chokeret ud. Han sagde et eller andet teknisk til Jasper, som jeg ikke forstod. Så jeg så undrende på ham, da han så på mig igen.

”Du er følsommere end os, din hud er mere skrøbelig, så vi kan vel også antage, at du generelt er svagere i kroppen.”

Forklarede han, så jeg også forstod det. Han rejste sig igen.

”Sov endeligt, hvis du har brug for det. Der er noget, som jeg lige er nødt til at kigge på i mit kontor.”

Sagde han, og var allerede mumlende ved at gå sin vej. Han lød som om at han gentog teorier for sig selv, og sidetal i bøger. Jeg trak undrende på skuldrene, men lagde mig da ned igen. Jeg var jo stadigt træt, så jeg kunne lige så godt sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...