Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
7757Visninger
AA

9. Den rare Esme

”Alice, du sagde…”

Protesterede jeg ivrigt, men hun var åbenbart ligeglad med hvad hun havde lovet Jasper. For hun nynnede bare videre, og hev mig efter sig, ned af trappen. Huset, som de boede i, var enormt stort, og virkeligt flot indrettet.

”Hej Esme.”

Hilste Alice, og stoppede endeligt op. Jeg fik mit håndled igen, og gned det let. Det gjorde ondt, fordi at Alice havde hevet i det.

”Hej Alice.”

Hilste hun, og så let på mig. Det var hende, hende som havde holdt min hånd. Hun smilede forsigtigt til mig. Hun virkede så sød og rar.

”Tak.”

Sagde jeg, og så mig undrende omkring. Der var nogen i nærheden, som jeg ikke kunne se. Men mærke. Det var underligt.

”Det var så lidt.”

Svarede hun blidt, og trak mig langsomt ind i sine arme, så hun kunne give mig et kram. Hun slap mig hurtigt igen, som om at hun var bange for at jeg ville gøre et eller andet ved hende, fordi at hun krammede mig.

”Det er godt at se dig på benene.”

Tilføjede hun, og strøg en af mine krøller om bag øret. Nu var jeg lidt sur over, at Alice havde puttet så meget hårlak i mit hår. Det var jo helt stift, og sikkert ulækkert at røre ved. Men Esme smilede bare blidt.

Og så kunne jeg høre klaveret. De blideste toner trak let i mig, så jeg tog et skridt. Uden at ane hvor jeg gik hen, fulgte jeg lyden. Der fandt jeg Edward, siddende ved klaverbænken. Det var ham, som spillede.

Blondinen fra tidligere, fnøs irriteret. Hende, og den mørkhårede, Rosalie og Emmett måtte de være, holdt øje med Edward. Han havde lukkede øjne, og spillede fortsat den yndige melodi. Esme havde fulgt efter mig. Hun gik over til Edward, og lagde let en hånd på hans skulder. Han åbnede øjnene igen, så på hende og smilede. Stadigt spillende. Han rundede af, og holdt så op. Der var stille igen.

Han så nysgerrigt op, og fangede mit blik. Jeg så hurtigt væk, og ned i gulvet.

”Det var ikke med vilje.”

Mumlede jeg undskyldende.

”Det ved jeg godt.”

Svarede han helt roligt, han smilede endda venligt til mig. Han rykkede sig let på klaverbænken, og klappede på den ved siden af sig.

”Kom og sæt dig.”

Tilbød han. Jeg tøvede let på grund af det strenge blik, som jeg fik fra Rosalie.

”Lad hende nu være. Hun har jo sagt, at det ikke var med vilje.”

Sagde Edward, men havde ryggen til. Han kunne ikke se Rosalie, så det undrede mig lidt. Men hun så da væk fra mig, dog stadigt med det sure blik. Så jeg gik forsigtigt over til Edward, og sætte mig ned. I det mindste var hans øjne brune igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...