Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
7993Visninger
AA

15. Den første jagt

Jeg gabte søvnigt, da Alice let prikkede til mig.

”Fik i samlet sengen?”

Spurgte jeg søvnigt. Hun rystede på hovedet, og jog mig ud af sengen. Hun sendte mig endnu engang i bad, mens at hun fandt endnu en kjole frem til mig. Hun redte selvfølgeligt mit hår igen, men nøjes med at rede mit pandehår tilbage og samle det med det hvide silkebånd.

”Hvad er der egentligt med det der silkebånd?”

Spurgte jeg. Alice smilede bare lusket, og svarede ikke.

”Sovet godt?”

Spurgte Esme, og gav mig min morgenkrammer. Det var vel egentligt ved at blive en vane, at hun gav mig et kram, når jeg stod op. Jeg nikkede let som svar på hendes spørgsmål.

”Er hun klar?”

Spurgte Carlisle, og kom ud i gangen. Han havde noget mere afslappet tøj på end sædvanligt. Gad vide hvad der skulle ske?

”Du skal med Carlisle og jeg ud og jage.”

Forklarede Edward, og dukkede op bag mig. Jeg så undrende på ham. Jeg var jo ikke sulten.

”Endnu.”

Påpegede han. Det var altså lidt irriterende, at han kunne læse mine tanker. Den trak han bare på skuldrene, som svar på.

”Heller at du jager ofte, og ikke når at føle dig rigtigt sulten, end hvis du bliver sulten og mister din selvkontrol.”

Forklarede Carlisle for mig. Jeg nikkede hurtigt. Det var jeg helt enig i. Jeg havde fået en smagsprøve på det, da jeg så videoklippet med min mor i fjernsynet. Og det havde jeg ikke lyst til at opleve igen. Jeg ville jo helst ikke gøre nogen noget.

”Kom. Du har ikke noget at være bange for. Vi skal nok passe på dig.”

Lovede Carlisle. Jeg tøvede let, men tog Edwards hånd, da han tilbød mig den. Hans greb var ikke for stramt, heldigvis. For vi gik et stykke. Men jeg blev sjovt nok ikke anstrengt eller det mindste forpustet. Mine ben blev ikke engang ømme.

”Prøv, men løb ikke endnu.”

Opmuntrede Edward mig, da jeg overvejede hvor højt jeg mon kunne springe. Jeg nikkede, slap hans hånd og satte af. Og landede fem meter oppe i et grantræ!

Jeg fik lov til at lege lidt, som Carlisle kaldte det. Afprøve hvad jeg var i stand til. Dog med Edward og Carlisle i nærheden. Og jeg fik ikke lov til at løbe endnu. Det måtte jeg først, når vi skulle jage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...