Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8027Visninger
AA

19. Bill og Jacob Black

”Det er så dejligt at se dig, min skat.”

Sagde min mor glad, og skænkede lidt mere kakao op i min kop. Selvom jeg ikke havde rørt den. Jeg var ikke sikker på hvordan min mave ville reagere, hvis jeg drak noget af det.

”Mor, må jeg få lov til at gå op på mit værelse?”

Spurgte jeg, usikker på hvad jeg skulle gøre, hvis hun forventede at jeg drak noget kakao. Hun skyndte sig at nikke.

”Selvfølgeligt min skat. Selvfølgeligt.”

Sagde hun straks, men blev siddende. Jeg blev i tvivl. Jeg vidste jo ikke hvor mit værelse var.

”Jeg har ikke været inde på dit værelse. Det står som da du tog afsted. Så gå du bare ovenpå.”

Sagde hun blidt. Hvorfor forventede hun, at jeg var så mistroisk? Jeg nikkede med et let smil, og håbede på at det så uskyldigt ud. Så det var ovenpå at jeg havde værelse.

Jeg gik roligt ud, indtil at jeg var sikker på at hun ikke kunne se eller høre mig. Og så løb jeg ellers på af trappen, og stormede ind på det første værelse. Ved rent held, så var det mit. Mit navn stod i hvert fald på døren.

Jeg blev dog i tvivl, da jeg kom indenfor. Det var så dystert, så mørkt. Alt var sort eller i en dybrød farve, som mindede mig om blod. Så jeg lukkede hurtigt døren i igen, og hørte hoveddøren gå op.

”Martha! Martha!”

Var der en, som råbte. Martha måtte være min mor. Hun var i hvert fald den, som for op fra sofaen og løb ud til ham.

”Åh Billy. Det er hende. Det er min Elisa.”

Sagde hun lettet, og vendte sig for at kalde op af trappen.

”Elisa. Det er Billy og Jacob Black. Du ved... Fars venner.”

Hun sagde det sidste på en mærkelig måde, som forhindrede mig i at springe ud af det nærmeste vindue. Jeg gik i stedet ned af trappen, og blev mødt af en ung fyr og en mand i rullestol. Jeg stirrede dumt på dem.

”Hej Elisa.”

Hilste manden i rullestolen, og tog sin cowboyhat af, så han kunne lægge den på kommoden. Den unge fyr så underligt surt på mig.

”Martha, vil du have noget imod at jeg lige taler med Elisa?”

Spurgte manden, og lød meget venligt. Min mor nikkede let.

”Jeg går lige i haven og plukker æbler, inden at jeg glemmer det.”

Sagde hun på en underlig måde, næsten som om at hun skjulte noget. Men hun samlede da en lille flettet kurv op, og gik ud af hoveddøren.

”Skal vi gå ind i stuen?”

Spurgte manden, og var allerede ved at rulle sig selv derind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...