Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8000Visninger
AA

33. Bare det var til en anden anledning

”Hvad plager dig så?”

Spurgte Alice, og lagde min børste på plads i skuffen.

”Det plager mig, at jeg skal til begravelse. Og at jeg ikke ved hvem, der skal begraves.”

Svarede jeg, og så ud af vinduet, ud mod skoven. Jeg ønskede mig ud i den, helt i fred og ro, langt væk fra alting.

”Jamen, det er jo din mor, som skal begraves.”

Sagde Alice, og trådte hen for at række ud efter mig. Jeg tog nogle skridt, så jeg kom udenfor hendes rækkevidde.

”Ja, det er det, som de alle sammen siger. At det er min mor.”

Sukkede jeg trist, og lukkede øjnene, håbende på at jeg kunne undslippe det her levende mareridt.

”Men hvis det var min mor, så burde jeg vide hvilke slags blomster, som skulle være på hendes kiste. Så ville jeg kunne fortælle bedemanden hvilken slags blomster, der var hendes yndlings. Så ville jeg vide om hun ville have kunnet lide den kirkegård, hvor hun skal begraves. Om hun overhovedet troede på gud.”

Sagde jeg, og rystede let på hovedet. Jeg åbnede øjnene igen, og kunne se Alice stå foran mig.

”Det føltes som om at jeg skal til en fremmedes begravelse. For jeg ved ikke det mindste om hende, og det… det føler jeg mig skyldig over.”

Forklarede jeg. Det var sandheden. Det var det, som tyngede mig. At jeg skulle til min mors begravelse, og jeg ikke kunne genkalde et eneste minde, godt eller dårligt, om hende.

Alice rakte op, og strøg let en krølle om bag mit øre, så jeg mødte hendes øjne igen.

”Jeg tror på, at hun ser ned på dig. Og jeg tror at hun er glad for at du vil deltage i hendes begravelse, selvom du ikke husker hende.”

Sagde Alice trøstende, og gik over til døren, da Edward trådte ind. Hun rettede straks på hans slips.

”Uanset hvor perfekt jeg gør det, så skal du altid pille.”

Sagde Edward opgivende, og rullede let med øjnene. Alice rystede på hovedet.

”Det kræver en kvindes hånd for at gøre det perfekt. Du gør det bare godt nok, ikke perfekt, min kære bror.”

Gav Alice ham igen, og slap slipset, da hun var tilfreds. Edward sukkede opgivende af hende, netop som hun forlod værelset. Så gik han over til mig, og stillede sig overfor mig. Jeg så op, og mødte det bløde blik fra de brune øjne. Så lod jeg blikket falde, for at studere det velsiddende jakkesæt, som han havde fået på. Det klædte ham perfekt. Og alligevel så faldt mit blik på hans slips. Det sad faktisk en anelse skævt, så jeg løftede hænderne og rettede det, som Alice lige havde gjort det.

”Nu er det perfekt.”

Sagde jeg blidt, og lod mine hænder falde lidt, så de lå imod hans brystkasse.

”Bare det var til en anden anledning.”

Sukkede Edward let, da jeg lod mine hænder falde ned langs siden. Han samlede det sorte sjal op fra sengen, og gav mig det om skuldrene, så jeg ikke ville fryse, når vi kom udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...