Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8010Visninger
AA

22. Bare det ikke var min

”Hej.”

Sagde Edward forsigtigt, og satte sig på sengekanten. Jeg blev tavst liggende. Jeg ville bare have at han skulle gå sin vej. Jeg hadede dem alle sammen, men mest mig selv. Hvordan kunne jeg overhovedet have ønsket at blive til sådan et misfoster? Jeg var en freak, selv for dem.

Jeg havde ikke fået lov til at læse i min dagbog igen. Ikke efter at jeg var væltet, og havde slået mig selv bevidstløs. I det mindste havde det sat tingene i ro. Fredsaftalen var ikke blevet brudt. Og min mor var blevet overtalt til at lade mig bo hos Cullen-familien, uden tvivl ved hjælp af Jaspers evne. Hvad hun havde fået at vide, var jeg ikke sikker på. Men hun var vel blevet lovet et eller andet godt, siden at jeg var blevet smidt ind på Edwards værelse igen, uden de store protester.

”Jeg tænkte, at jeg ville læse lidt for dig. Du har jo ikke forladt værelset de sidste par dage.”

Afbrød Edward mine tanker, og slog op i den bog, som han havde med. Han begyndte at læse for mig. Jeg forsøgte at ignorere ham, men det virkede underligt beroligende. Og før at jeg vidste af det, så lå jeg og nød lyden af hans stemme.

”Er i vrede på mig?”

Spurgte jeg, og afbrød ham efter et stykke tid. Han lukkede bogen i, og lagde den fra sig på den sammenkrøllede dyne.

”Nej, ikke helt.”

Svarede han kryptisk. Altså var der nogen, som var sur på mig.

”Har i… har i læst dagbogen?”

Spurgte jeg, uden at ville genkende den som min. Jeg fik det dårligt indeni, bare af at tænke på, at jeg havde skrevet sådan noget. Specielt om min mor, og om at jeg hellere ville dø, end at leve et minut mere i mit kedelige, dødelige liv.

”Carlisle har læst noget af den, for at beslutte om du skulle have lov til at få den igen.”

Sagde Edward, så jeg drejede om på siden, så jeg lettere kunne se på ham.

”Hans reaktion… var ikke god.”

Indrømmede Edward, og så kort væk. Jeg sukkede opgivende, Carlisle havde vel også læst de forfærdelige digte, som jeg havde skrevet om min mor.

”Du skal ikke regne med at du får din dagbog igen.”

Svarede Edward. Jeg udstødte en utilfreds lyd.

”Jeg vil ikke have den igen. Gid jeg kunne sige, at det ikke var min. At jeg ikke havde skrevet alle de ting.”

Sagde jeg trist. Edward strøg min kind, så han fangede min opmærksomhed igen.

”Så slemt er det vel ikke. Og du hjælper bestemt ikke nogen, ved at ligge her og gemme dig. Vi ved at du er her, og du gør kun Esme mere og mere bekymret.”

Sagde han blødt. Jeg så nysgerrigt op.

”Er Esme bekymret?”

Spurgte jeg. Edward nikkede let.

”Esme er altid bekymret for dem, som hun holder af.”

Svarede Edward, og havde derved lokket mig ud af sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...