Twilight - Hvad Hvis

Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks? Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

22Likes
38Kommentarer
8022Visninger
AA

7. Alice

”Hej.”

Hilste en kvinde, som jeg ikke kendte. Jasper, som stadigt sad og vogtede over mig, gav hende et utilfreds blik. Som hun komplet ignorerede, og det var han vist ikke tilfreds med.

”Alice.”

Sagde han utilfreds. Igen blev han ignoreret. Hun fik et fjernt blik, men grinede så af ham.

”Du kan lige så godt opgive det. Hun bliver.”

Sagde hun på en drillende måde efter ham. Han sukkede opgivende, og slog sin bog sammen igen. Alice kom hen til mig, så jeg satte mig op, og lod mit ene ben hænge ud over sengekanten. Hun havde kort hår og igen de brune øjne. Var det en stor familie?

”Du kunne trænge til et bad.”

Mumlede hun, og så ud som om at hun havde lugtet til noget ulækkert. Men hun tilbød mig da sin hånd, og hjalp mig op og stå igen. Faktisk hev hun så hårdt, at jeg nær var faldet forover. Jasper skulede igen surt på mig.

”Rolig nu. Bare et hurtigt bad og noget rent tøj, og så får du hende igen.”

Sagde Alice med et muntert smil. Jeg var helt forvirret, så hun greb mig i skuldrene og skubbede mig ud af værelset.

”Navnet er Alice, men det hørte du jo.”

Sagde hun smilende, og skubbede mig forbi en blondine og en sorthåret, meget muskuløs mand. De så begge surt på mig. Men Alice lod sig ikke påvirke af det, og skubbede mig videre.

”Hvad hedder du?”

Spurgte hun, og skubbede mig ind i badeværelset, før at hun slap mig. Jeg udstødte en tænkende lyd, og forsøgte mit bedste. Men intet, jeg kunne ikke komme i tanke om det.

”Jeg… jeg ved det ikke.”

Mumlede jeg forvirret, og tog mig til hovedet. Alice gik i stå, og så på mig længe. Vurderende.

”Hvad kan du huske?”

Spurgte hun. Jeg tog mig til hovedet igen, og forsøgte at tænke tilbage. Men ingenting. Ikke noget som helst. Der var ingen mur, som jeg slog hovedet imod. Der var bare tomt. Jeg kunne kun huske det, da jeg blev fundet. Og smerten. Smerten ville jeg aldrig glemme.

”Smerten. Og da Jasper fandt mig. Jeg… jeg gik i skoven, men jeg kunne ikke se. Jeg ved ikke… der var en mand eller kvinde…”

Sagde jeg, men gik så i stå. Det var som om at jeg pludseligt havde fundet en flig af noget, måske et minde. Men da jeg forsøgte at finde det igen, var det væk. Jeg havde glemt det. Alice overraskede mig ved at give mig et kram.

”Det skal nok gå.”

Lovede hun, og slap mig let, men holdt mig stadigt i skuldrene.

”Jeg har prøvet det, at vågne op uden minder. Så jeg ved det, det skal nok gå.”

Sagde hun, og krammede mig beskyttende ind til sig igen. Noget sagde mig, at Alice allerede holdt meget af mig.. Og at hun ville sørge for, at jeg kunne blive.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...