Mødet med Niall

Emma tager til Grækenland med sine forældre. Hun møder en ubeskrivelig pæn blond dreng som synger og spiller guitar- og er rimelig god til det endda! Emma bliver selfølgelig helt vild med ham. Hendes hjerte bliver fuldstændig knust da hun skal hjem igen. For skal hun så aldrig nogen sinde se ham igen?

4Likes
1Kommentarer
214Visninger
AA

3. Grækenland

Så er vi ENDELIG ved at lande. Jeg har kedet mig hele den lange tur. Okay, nej det passer ikke. Jeg har sovet det meste af tiden, men ja vi er så ved at lande. Jeg kigger ud af vinduet, men pludselig kan jeg mærke et stort tomrum i min mave. Jeg er virkelig sulten. Og jeg mener VIRKELIG sulten. Min mave siger en høj lyd. Det lyder som om den siger "Jeeg eeeeer suuuuuulteeeeeeenn!" Eller "Giiiiiv miig noogeeet ææædeelsssee!!" Ej, okay. Det lyder mere "rumle-rumle-skrumle-agtigt." Skulle der enlig ikke også komme en mand/dame med en vogn og servere mad? Og sagde mor ikke også at hun ville vække mig når den mand/dame kom? Jeg tager en dyb indånding og ser surt på min mor. "Hvorfor vækkede du mig ikke?!" Spørger jeg med et mopset blik. "Jamen, undskyld, skat! Men du så altså bare så sød ud mens du sov!" "Eller cute eller hvad det er unge går og siger nu til dags!" Man hun er pinlig! Jeg har virkelig lyst til at lade som om at jeg ikke kender hende. Men nej. Det kan jeg ikke bare når hun nu er så sød og give mig lige hvad jeg peger på!  Okay nu lyder jeg som en eller anden snotforkælet unge! Okay...Jeg er en snotforkælet unge! Eller...Unge og unge. Voksen er jeg vel efterhånden blevet  Eller atten år...Hvad siger du? Okay, godt vi siger voksen. "Men mor..." Siger jeg. "Jeg ser da OVER HOVED IKKE cute ud når jeg sover!" "Jeg ligner en eller anden snotklat!" "Vel gør du ej!" Siger far og ser på mig som om at jeg er et spøgelse eller noget i den retning. "Rolig nu far jeg er ikke nogen ånd!" Siger jeg og ryster grinene på hovedet. Eller skal man kalde det ryster gryntene på hovedet. Mit grin lyder så falskt og grise-agtigt. Nu lander flyet og jeg smiler som en eller anden idiot. Jeg kan slet ikke styre mit ansigt. Av! Mine kæber føles som to grise der er ved at blive slagtet! Okay rolig nu Emma, roooolig! Jeg sider bare der og tager mig til kæben indtil at mit smil endelig løsner sig. Man, jeg har aldrig smilet så meget før. Av. Vi tager vores tasker og går ud. "Hold kæft det er hedt!" Siger jeg. Jeg kan se at min mor skal lige til at kommentere mit bandeord. Men heldigvis når min far at sætte hånden på hendes skulder som tegn på at det ikke kan betale sig. Det har de snakket om før. Jeg er atten og så må jeg altså gerne styre mit eget sprog. De ville ikke engang kunne stoppe mig hvis jeg kaldte dem skide lort og grimme tykkefedeberg! Men det ville jeg jo heller ALDRIG nogensinde gøre. Never! Og lad værre med at komme med sådan en never say never eller sådan et eller andet shit. For det ville jeg jo aldrig. De er mine forældre og jeg elsker dem! (For det meste) Ej, okay selfølgelig elsker jeg dem.

Vi sætter os ind i en bus, som skal køre os over til hotellet, eller hvad det så end er for et sted vi skal bo i en måned. Jeg har besluttet mig for ikke at falde i søvn igen. For jeg gider ikke have at min mor skal spille ung og kalde mig cute en gang til. Man siger altså bare ikke cute når man er over 40 år, så er man altså lidt af en wannabe! Thi hi! Bussen stopper og vi går ud. Det går pludselig op for mig at stranden er lige omme på den anden side af de huse vi går forbi. Eller ikke huse, men en slags hytter...På en måde. Altså ikke sådan nogle der er lavet af små håbløse spejdere på otte år. Men sådan nogle flotte nogle ned langs stranden. Alle hytterne er skiftevis grønne, gule, røde og blå. i en af de hytter skal vi bo i. Vi går sammen med en hel masse andre engelske turister ligesom os som også var på det sammen fly. Og helt forrest går en guide. Han peger på en blå hytte og kigger på en liste. Hannah og Cate. Siger han. To piger på ca. 25 eller 30 går der ind. Den ene har en leopart prikket buksedragt. Hæslig syntes jeg, men den er i det mindste pænere end mig! Og den anden er en totalt emo! Hendes meget store, dybe smilehuller er fyldt ud med to piercinger. Guiden peger på en gul hytte og kigger igen på listen. Emma, Mary og Brian. Siger han så. (Brian udtales på engelsk). Yay det er os tænker jeg og smiler. Vi går ind i den gule hytte. Brwadder! Jeg hader gul. Men igen, den farve er pænere end mig! Der er en glasdør lige ud til stranden. Derude er en hel masse folk der slikker sol, bader, spiller bold og spiser is og den slags. Der skal jeg ud og finde mig en rigtig hottie! Ej, okay! Der er nok ingen hottier der gider at være sammen med mig! INGEN! Jeg står bare der og kigger på menneskerne imens mine forældre pakker ud. Også mine ting. Jeg sagde jo at jeg er forkælet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...